I. Lidt jødisk Befolkningsstatistik.

De nedenstaaende Oplysninger om Jødernes Udbredelse og Vandringer i nyeste Tid ere uddragne af et for kort Tid siden udkommet Værk: »Die Juden der Gegenwart« af Dr. Arthur Ruppin, der gennem en samlet statistisk Skildring søger at give Diskussionen af de moderne semitiske Problemer fast Grund under Fødderne.

Jødernes Tal nutildags anslaas til omtrent io¹/₂ Mill. Heraf lever næsten de fem Sjettedele i Evropa, og største Delen af alle evropæiske Jøder — over 5 Millioner — have hjemme i Rusland. Efter Rusland følger af de evropæiske Lande: Østrig med 1,2 Mill. Jøder (heraf alene i Galizien over 800,000), Ungarn med 850,000, Tyskland med 590,000, Rumænien med 270,000, Storbritannien med 190,000 og Holland med godt 100,000. — I Asien lever i alt 340,000 Jøder, hvoraf godt 100,000 under russisk Herredømme (Kaukasus, Sibirien) og ca. 80,000 i Palæstina. — I Afrika anslaas Jødernes Tal til ca. 320,000, hvoraf 150,000 findes i Marokko. — I Amerika findes ca. 1,2 Million Jøder, for aller største Delen i de Forenede

Tættest er den jødiske Befolkning i Rusland, Galizien,
Bukowina og Palæstina; i disse Lande udgør Jøderne
10—15 pCt. af den hele Befolkning. Bortser man fra

Palæstina, som først ved de sidste Aartiers Indvandring har faaet sin stærke jødiske Befolkning, danner Omraadet for den tætteste jødiske Befolkning en Firkant, hvis Hjørner ligge omtrent ved Wien, Reval, Charkow og Donaumundingen, og hvis Midtpunkt ligger omtrent ved Lemberg. Kærnen dannes af det tidligere Kongerige Polen, hvortil kommer de til Polen grænsende 15 russiske Guvernementer, det rumænske Moldau, Nord-Ungarn, Galizien, Bukowina og Nedreøstrig indtil Wien. Omtrent 7 Mill., d. v. s. to Tredjedele af alle Jøder, lever indenfor denne Firkant. Den resterende Tredjedel findes spredt over alle Jordens Lande.

Den Fordeling af Jødernes Tal, der er angivet ovenfor, undergaar for Tiden betydelige Forandringer paa Grund af Vandringerne. Her tænkes ikke paa de forholdsvis beskedne Vandringer, der i de to første Tredjedele af det 19de Aarhundrede førte en Del af Østevropas Jøder til Tyskland, Holland, Frankrig, England og Amerika, men paa de Massevandringer, der tog deres Begyndelse omtrent Aar 1881 , og som havde deres Aarsag i den russiske Regerings jødefjendtlige Politik og i den økonomiske Elendighed, hvori de østevropæiske Jøder leve. Denne Massevandring har i den jødiske Historie kun et Sidestykke i den Bevægelse, som paa Kristi Tid førte store Skarer af Jøder fra Palæstina til de tilgrænsende Middelhavslande. Over 1 Mill. Jøder have i den sidste Snes Aar forladt den før omtalte store Jøde-Firkant i Østevropa og taget Ophold i Amerika, England, Frankrig og Palæstina. Hovedstrømmen er gaaet til de Forenede Stater i Nordamerika, hvortil der fra 1881 til 1902 alene over de tre vigtigste Havne, New-York, Baltimore og Philadelphia indvandrede ikke mindre end 700,000 Jøder; hertil kommer endda et ikke übetydeligt Antal, som er indvandret over andre Havne eller over Kanada.

Hovedkontingentet til den jødiske Indvandring til
Amerika leverer Rusland; for Tiden er over Halvdelen
Russere, den anden Halvdel kommer hovedsagelig fra

Galizien og Rumænien. I Galizien fandtes i 1890 ca. 770,000 Jøder; i det følgende Tiaar fødtes 315,000 og døde 170,000; Tallet var ved Folketællingen i 1900 ca. 810,000, saa at der altsaa i de ti Aar maa være udvandretover 100,000 Jøder fra Galizien. Mange galiziske Smaabyer have mistet Halvdelen af deres jødiske Befolkningved Udvandring, og der gives næppe en Jøde i Galizien, som ikke har Slægtninge i Amerika. — Hvorledes Jødernes Tal i de Forenede Stater er vokset gennem Tiderne, fremgaar af nedenstaaende:

For Tiden lever der ikke mindre end 600000 Jøder i New York, som saaledes er den By i Verden, der huser de fleste Jøder. Af Jøderne i New York stammer 400000 fra Rusland, 120000 fra Østrig (Galizien), 50000 fra Tyskland og 25000 fra Rumænien. Disse ere dog langt fra alle indvandrede fra de paagældende Lande, idet Tallene tillige omfatte de i Amerika af indvandrede Jøder fødte Børn. Eksempelvis er kun 155000 af New Yorks Indbyggere fødte i Rusland.

Næst efter de Forenede Stater er England det Land, der modtager den største Strøm af østevropæiske Jøder, i de sidste 20 Aar ialt ca. 110000. Til Kanada er der i samme Tidsrum kommen 40000 Jøder.

Masseudvandringen af Jøder fra Østevropa til Lande, der ere befolkede af engelsktalende Nationer, betyder mere end en Stedforandring. Den betyder utvivlsomt i det store og hele en Ombytning af den dybeste materielle Elendighed med relativt gunstige Eksistensbetingelser.

Forfatteren bruger ved Omtalen heraf stærke Udtryk, men næppe for stærke. Baade fra et specielt Jøde-Standpunkt og fra et almindelig kulturelt Synspunkt synes det at maatte hilses med Tilfredshed, at Mennesker i Hundredtusindvis rives løs fra en Tilstand af politisk, social og økonomisk Undertrykkelse og omplantes i ny Jord, hvor deres Kræfter have Frihed til at udfolde sig. Endnu er ganske vist New Yorks Jødekvarter ikke stort andet end et russisk eller galizisk Ghetto paa amerikansk Grund, og dets Beboere arbejde møjsommeligt som Skræddere og Skomagere under Sweating-Systemet. Men hvor længe vil dette vedvare? Forfatteren mener at kunne fastslaa, at den amerikanske Kultur Dag for Dag trænger stærkere og dybere ind i Kredsen af de jødiske Indvandrere, og naar Jøden først er reven ud af Elendigheden, bringer hans Skarpsind, hurtige Opfattelsesevne og Energi ham hurtigt fremad — ofte til de vigtigste Førerstillinger i Handelens og Industriens Verden. Amerika har, efter Dr. Ruppins Opfattelse, intet at fortryde i Anledning af, at det har givet Plads for de østevropæiske Jøde-Flygtninge.