Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 12 (1904)Londons Folketal.Som alle store Byer — og maaske i højere Grad end de fleste — mangler London faste Grænser. Byen flyder over i de omgivende Distrikter, uden at det er muligt at afgøre, hvor »Staden« hører op og »Landet« begynder. lader haant om gamle historiske Delingslinjer, og selv Nutidens administrative Omlægninger kommer til kort overfor Byens enorme Ekspansionsevne. Derfor nødsages ogsaa den engelske Folketælling af 1901 til at operere med ikke mindre end tre Begreber »London« : *) Det egentlige administrative London med City (Registration 2) Greater London (Metropolitan and City Police Districts), 3) Central Criminal Court District. Af statistisk Interesse er navnlig de to førstnævnte Begreber. »Registration London« dækker et Areal af 30 ? Kilometer eller 5252/3 Kvadratmil, lidt mere end Halvdelen af Bornholm. Folketallet var ved Tællingen i 1901 lidt over 4x4x/2 Million, i 1891 godt 4V4 Million. Dette det egentlige London har altsaa i Tidsrummet mellem de to sidste Folketællinger ikke haft nogen særdeles betydelig Befolkningstilvækst, og i Forhold til den hele Befolkning i England-Wales er Registration London da ogsaa gaaet tilbage fra at udgøre 14,6 pCt. i 1891 til 14,0 pCt. i 1901. Befolkningstilvæksten i det egentlige London har ikke i Side 315
noget Tiaar siden 1841 været saa lille (baade absolut og relativt set) som i Perioden 1891 —1901. Heri er der jo ikke noget forunderligt, da største Delen af Arealet er bebygget og da de indre Kvarterer, her som overalt, Aar for Aar afgive en Del af deres Befolkning til Periferien. De centrale Bydeles Affolkning har imidlertid i London antaget et Omfang, der fortjener lidt nærmere Omtale. London er delt i 30 »Registration districts«, hvoraf ikke mindre end 9 udvise en Tilbagegang i Folketal mellem de to sidste Tællinger. Af disse 9 Distrikter ligge de to i Londons vestlige Region, et i den nordlige, et i den østlige og et i den sydlige; endelig havde alle de fire Distrikter, der udgøre Centralregionen (St. Giles, Strand, Holborn og City), færre Indbyggere i 1901 end i 1891). Forholdsvis stærkest var Tilbagegangen i Strand og City (henholdsvis 26 og 28 pCt). City havde for 50 Aar siden en Befolkning paa 129000 Mennesker, men allerede i 1871 kun 76000 og i 1901 næppe 28000. Men City og Strand høre ogsaa nu til Londons tyndt befolkede Distrikter (henholdsvis 121 og 171 Indb. pr. Hektar); i 1851 var Befolkningstætheden i City større end i det nuværende Londons tættest befolkede Distrikt (Whitechapel, 521 Indb. pr. Hektar), medens der nu kun er 4 af de 30 Distrikter der er tyndere befolkede end City. De ydre Kvarterer af det egentlige London have alle forøget deres Befolkning fra 1891 til 1901, om end ikke nær saa stærkt som i de foregaaende Tiaar. Omkring 1880 kulminerede Befolkningstilvæksten i disse Distrikter, og den Tid er næppe fjern, da ogsaa disse Kvarterer, ligesom de centrale, ville nægte at modtage flere Beboere. Den største Del af den engelske Hovedstads Befolkningstilvækst —1901 falder paa »The Outer Ring«, men hermed er vi udenfor det egentlige London, udenfor »Registration London«. Ved at lægge »The Outer Ring« til det egentlige London naar man det statistiske Begreb »Greater London«. Naar undtages City, der har sit eget Side 316
Politi, er hele dette Stor-London samlet under en fælles Politiforvaltning, men iøvrigt have de forskellige Dele af »The Outer Ring« intet administrativt Fællesskab med det egentlige London. Yderringen bestaar af hele Grevskabet Middlesex (med ca. 800,000 lndb.) samt større og mindre Dele af Grevskaberne Surrey, Kent, Essex og Hertford (med tilsammen 1,300000 lndb.). I denne ydre Ring findes ikke mindre end 15 tidligere selvstændige Byer paa mere end 20000 Indbyggere hver, heriblandt saa betydelige som de to »County Boroughs« West-Ham (270000 lndb.) og Croydon (130000 lndb.) og de 4 »Flækker« Tottenham, Leyton, East-Ham og Walthamsthow, med omkring 100000 lndb. Alt i alt rummer »Greater London« omtrent 6,600000 Sjæle. Den dækker et Areal af næsten 1800 ? Kilometer, over 30 Kvadratmil, eller saa meget som Lolland og Falster tilsammen. Greater Londons Folketal er 14 Gange og dets Areal 23 Gange Stor-Københavns (København med Indlemmelserne og Frederiksberg). |