Træk af de tyske Enkeltstaters Forfatningsforhold.

fætter man sig den Opgave at vinde et Overblik over de nyere politiske Bevægelser i deres Selvstændighedinden de enkelte tyske Forbundsstater, da kan man roligt simplificere Løsningen ved straks at se bort fra alle de monarkiske Enkeltstater, der kun har ét Kammer-, de rummer nemlig alle 14 tilsammen kun faa Procent af Tysklands Befolkning, og selv om der fandtes noget videre politisk Liv i dem, vilde dets Betydningaltid en Størrelse af lavere Orden i Forholdtil øvrige Forbundsstaters*), Af disse udgaar i en Oversigt som den antydede Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz, da disse Stater slet ingen Konstitution eller Kamre har og derfor heller ingen

---

*) De tiltrækker sig da ogsaa selv i Tyskland kun Opmærksomhed særlige Lejligheder. Saaledes er Lippe i disse Dage blevet berømt paa Grund af et Kejsertelegram, der forbyder det derværende Militærkontingent Edsaflæggelsen til den nye Tronfølger, hvis Arveberettigelse er tvivlsom. Men Kejserens tilsyneladende Indgreb i Arvefølgen, paa hvilket Omraade Lippe er ligesaa souveræn som Preussen, er endnu mere omstridt.

Politik i moderne Forstand. Tilbage bliver altsaa Preussen, Bayern, Sachsen, Württemberg, Baden og Hessen-Darmstadt, idet Elsass-Lothringen paa Grund af sin statsretlige Stilling i Riget maa behandles særskilt.

Forholdene i disse Stater plejer ikke at vække den Opmærksomhed, hvormed man hjemme i Danmark følger de tyske Begivenheder, der afspejler sig i den tyske Rigsdag. Men bagved og tildels uafhængigt af disse, der paa en let iøjnefaldende Maade sætter sine Spor i Verdenspolitiken, regeres der i Enkeltstaterne paa næsten alle den indre Kulturs Omraader •, Grunden til, at Udlandets Interesse er saa uretfærdig fordelt mellem Riget og Enkeltstaterne, maa derfor søges i, at Materialet til Bedømmelse af de sidstes selvstændige Forhold er saa uensartet og vanskelig tilgængeligt.

De nævnte Enkeltstaters selvstændige Betydning fremgaar allerede deraf, at de respektive Landdage giver Finanslove over Budgetter, der selv for de mindstes(Hessens) figurerer med et større Beløb end f. Eks. det danske, skønt Danmark har over dobbelt saa mange Indbyggere*). Endvidere sortererjo, bekendt, Kunst og Videnskab, Skole-, Kirke- og Politilovgivning mer eller mindre direkte under disse Landdage, og paa de fleste af de nævnte Omraaderkæmpes

---

*) De tyske Enkeltstatsbudgetter opgøres i Reglen brutto, og da ]/3/₃ —¹/2 af samtlige Bruttoindtægter skyldes Erhvervsindkomster Jernbaner, men ogsaa Skove og Bjergværker), ville Budgetterne synes forholdsvis større end det danske, der kun opfører Overskuddet af Erhvervsindkomsterne paa Budgettets Til Gengæld mangler de tyske Stater Militærbudgettet, som gaar paa Rigets Konto, Flere andre Omstændigheder vanskeliggør en nøjere Sammenligning mellem Beløbene paa disse tyske og de danske Finanslove.

raaderkæmpesder haardt fra Aar til Aar. Men dette gælder ikke mindre de naturlige og kunstige Sam færdselsveje,og Flodfartens uanede Opsving er der her for Rige som for Enkeltstater — man behøver blot at tænke paa Kejser Wilhelms Kanal og »Mittellands«- Kanalen som storartede Repræsentanter for, hvad der er opnaaet, og hvad der ikke er opnaaet — skabt nye og vigtige Konfliktspørgsmaal.

Endelig maa man ikke glemme, at det ene Led i Rigsregeringen, Forbundsraadet, dannes af Enkeltstatsregeringerne, at Landdagene derigennem kan faa Betydning i samme Grad som de ved deres Beslutninger at binde disse Regeringer.

Vi vil nu kaste et Blik paa de Forfatninger, inden
for hvis Rammer den lovlige Udvikling paa alle disse
Omraader er nødt til at bevæge sig.

De skriver sig med Undtagelse af Preussens Forfatningaf der forøvrigt er den mest forældede, alle fra den hellige Alliances Tid, idet den ældste er af 1818 (Bayern), den yngste af 1831 (Sachsen), og skønt de er undergaaet utallige større og mindre Forandringer,navnlig den sidste Menneskealder, bærer de endnu tydelige Præg af Datiden. Dette viser sig i Almindelighed ved den stærke Stilling, som de tildelerRegeringerne, for hvilke Forfatningerne principielt kun aabner Adgang til en Kontrol, ikke til en Deltagelse i Statsmagten. Og denne Kontrol er begrænset til bestemte Omraader. saa at Regeringen i Reglen har frie Hænder, hvor ikke Forfatningen udtrykkeligsætter Uden dette in mente er det umuligt at forstaa alle de Nederlag, som de fleste friere

Bevægelser i de tyske Lande er udsat for, saa snart
de kommer i Berøring med Statsmagten.

Hvad Enkeltheder angaar, er det bemærkelsesværdigt,at Forfatningsparagraf, der stiller enhver Borger lige for Loven, er tilsidesat i alle Staterne, idet en hel Klasse Mennesker dels samtidig med, dels adskilligtsenere de respektive Grundlove har faaet en Række Særrettigheder, hvoraf de værste er: arveligt Sæde i iste Kammer, absolut Militær- og større eller mindre Skattefrihed *), den uskyldigste: Retten til at anvende Prædikatet »Vi« i officielle Skrivelser, naar de ikke er til Kongen. Denne Klasse omfatter de saakaldte»Standesherren«: Medlemmer af de Familier, der før det tyske Riges Fald 1806 havde Sæde i den tyske Rigsdag,, altsaa i deres Egenskab af at være direkte Medlemmer af det tyske Rige vare rigsumiddelbare, men ved Forbundsakten i Wien 1815 stilledes under de respektive Landsherrer i de tyske Forbundsstater, altsaa blev middelbare i Forholdtil Saaledes eksisterer denne Fortidslevning under Navn af den mediatiserede Rigsadel med alle sine Klasseprivilegier, hvortil foruden de nævnte hører Jurisdiktion (helt ophævet i Preussen) samt delvis Lærerkaldelsesret og Kirkepatronat. Desuden har forskelligelavere visse Privilegier, der navnlig er knyttede til Besiddelsen. af Grossgrundeigentum. Hvis det behøver en nærmere Forklaring, at saadanne Institutioners Bestaaen i høj Grad er egnet til at forhaleen Retsbevidstheds Gennemtrængen og demoralisere de politiske Begreber, da vil en Forklaring

---

*) Hvor denne, som i Preussen 1891, er ophævet, er det kun sket mod tilsvarende Kapitalerstatning!

maaske være at finde implicite i den følgende Beskrivelseaf
øjeblikkelige politiske Status. Skelettet i
denne er givet med Kamrenes faktiske Sammensætning.

I de forskellige Staters iste Kammer sidder nu for
Tiden: *)

Preussen, a) Overhovedet for Familien Hohenzollern for 14 mediatiserede, 34 Grever og Fyrster, som havde Sæde i Herrekurien i den forenede Landdag af 1847, 29 Personer, som er arvelig berettigede til Sæde ifølge særlig kgl. Forordning, 2 Indehavere af de største Landsembeder i Kongeriget Preussen, ialt 80 arveberettigede; desuden 198, som kaldes paa Livstid, nemlig b) 57 kaldede ifølge kgl. Tillid, 2 kaldede paa Præsentation fra Herrekurien, 7 Grever fra de 8 Provinsialstænder 1823, 83 præsentationsberettigede »ifølge gammel og udstrakt Grundbesiddelse« , 10 universitetspræsenterede, kaldede fra Byer, som Kongen har tildelt særlig Præsentationsret og endelig 13 iøvrigt præsentationsberettigede.

Saaledes tæller iste Kammer for Øjeblikket 278 Medlemmer; Tallet veksler noget, dels ved at enkelte Stemmer (i Øjeblikket 24) »hviler« ifølge Familie- og Embedsfusioner, dels med Antallet af fuldmyndige Prinser (i Øjeblikket ingen), dels fordi Kongens Kaldelsesret**) Virkeligheden er übegrænset.

For alle Dyrkere af Kontinuitet og historisk Udviklinger aabenbart en Pragtblomst, til hvilken man skal lede længe om Magen. Denne Privilegiernes Symfoni under Direktion af en paa mange Omraader

---

*) Kürschner; Handbuch des Reichs und der Einzelstaaten, 1904.

**) I Analogi med den engelske Konges over for Overhuset.

enevældig Monark brydes desværre af forskellige Forfatningsbestemmelser,som lader sig bringe i Samklang med den, men som en »doktrinäre Liberalismusohne für den unschätzbaren Werth einer historischen Entwickelung des Staatslebens« *) i sin Tid fik indført med det Resultat, at »die Verfassungs-Urkundeträgt Ganzen und Grossen einen eigentümlichen Doppelcharakter.«*)

Bayern. 17 (sytten) Prinser, 20 mediatiserede, 2 Kronembedsmænd, 2 Erke- og i Biskop, Præsidenten for det protestantiske Konsistorium, 28 arvelige og 17 kongevalgte Medlemmer, ialt 88 »Reichsräte«.

Sachsen. 2 Prinser, 1 Medlem fra Leipzigs Universitet, 5 Ejere af visse »Herrschafter«, 4 gejstlige fra forskellige sachsiske Stifter, 12 Riddergodsejere, valgt paa Livstid af deres Klasse, og 12 kongevalgte Riddergodsejere; endvidere 8 kongevalgte Byborgmestre, der udnævnes for hver Landdagssamling og endnu 4 kongevalgte Medlemmer paa Livstid, ialt 48.

Württemberg. 4 Prinser, 19 Standesherren, 2
arvelige Grever, 6 kongevaigte paa Livstid, ialt 31.

Baden. 3 Prinser, 6 mediatiserede, den katolske Erkebiskop, 1 kongevalgt evangelisk Prælat, 8 Medlemmer paa 8 Aar af den grundbesiddende Adel, 8 Medlemmer udnævnt af Kongen til hver Landdag og 2 Professorer, valgt af Universiteterne, ialt 29.

Hessen. Overhovedet for Familien Riedesel, 16 mediatiserede, den katolske Landsbiskop, en evangelisk Prælat, Giessens Universitetskansler, 2 Medlemmer valgt af Landadelen og 12 valgt af Kongen, ialt 32.

---

*) v. Stengel. Das Staatsrecht des Königreichs Preussen, p. 30.

Som man ser, har de 17 Standesherren her faktisk Veto over for enhver Lov, der ligger under den hessiske Kompetence-, noget tilsvarende gælder aabenbart i Württemberg.

Men foruden disse legale Forrettigheder nyder denne Adel ifølge Praksis i Forbundsstaterne, navnlig Preussen, ved alle højere Embedsbesættelser og Forfremmelser Diplomati, Ministerier og Hær en uhørt Begunstigelse, der f. Eks. for Militærets Vedkommende lader sig paavise statistisk ved at sammenligne Procentantallene adelige Officerer i de fra »Oberleutnant til ; General« opadstigende Charger (man faar da en kraftigt stigende Række Tal); men det vilde føre for vidt at komme nærmere ind herpaa ved denne Lejlighed.

I 2det Kammer sidder (Aar 1904):

For at rykke en Forstaaelse af disse Tal nærmere
er det nødvendigt at se lidt paa de tilsvarende nugældendeValglove,

---

*) Freisinnige Vereinigung, Volkspartei, »Demokrat».

**) Bauernbund, Bund der Landwirte.

gældendeValglove,der er ret forskellige. Fælles for dem alle er naturligvis de almindelige Fordringer (vedrørendeborgerlig Fattighjælp og Indfødsret) til den valgberettigedes Person, endvidere Alderen 25 Aar, i Preussen undtagelsesvis 24. Valgretten »hviler*, for alle Militære. Men medens Württemberg og Baden ikke har flere væsentlige Indskrænkninger, navnlig ikke Fordring om nogen Skatteansættelse som Betingelsefor af Valgret, kræver Hessen en eller anden direkte Skat, Bayern en eller anden direkte Statsskat, Sachsen desuden 6 Maaneders Ophold i Valgdistriktet-, den sidste Bestemmelse findes ellers kun i Preussen.

Stiiler man nu Staterne i Rækkefølge, ordnet efter Antallet af valgberettigede, udregnet i Procent af Befolkningen, man straks, hvorledes Tallene aftager næsten parallelt med ovenstaaende Valgretsindskrænkninger; at imødegaa den Indvending, at Talforskellen kunde bero paa Ejendommeligheder i Køns- og Aldersfordeling for Staterne, anføres tillige de tilsvarende fra Rigsdagsvaigene, hvor Alderen 25 Aar er absolut eneste Indskrænkning ud over de selvfølgelige omstaaende Oversigt).

Hvor overordentlig meget den tilsyneladende uskyldigeFordring 6 Maaneders Bopæl i Valgdistriktet betyder, ses af, at Antallet af landdagsvalgberettigede i Preussen er mindre end Württembergs, skønt det ene Aar, Valgretten er fordelagtigere i førstnævnte Stat, normalt skulde tilføre Antallet af valgberettigede c. 0.8 Procent af Befolkningen. Endnu tydeligere viser det samme sig for Sachsen i Forhold til Bayern; man kunde ogsaa vente, at Bestemmelsen vilde virke strengerei

gereidet fuldblods Industriland Sachsen med den mere stedbevægelige Arbejderbefolkning end i Preussen, men en Del af Forskellen synes dog ifølge det tilsvarendeforholdsvis Tal for de sachsiske Rig s valg at ligge i andre Omstændigheder, rimeligvis Aldersfordelingen,maaske Fremmedbefolkningen, der er forholdsvis talrig i Sachsen.

Virkningen af denne tilsyneladende nogenlunde udstrakteValgret man bør dog erindre, at de anførte Tal betyde, at Vis (Württemberg) indtil 4/is 0 Sachsen over 150,000) af de rigsdagsvalgberettigede er udelukkedefra til 2det Kammer — har man nu i de enkelte Lande søgt at svække paa forskellig Maade. I Württemberg har man, som det ses af OversigtenS. tildelt 2det Kammer 23 priviligerede Stemmer, nemlig 13 Medlemmer valgt af den riddergodsbesiddendeAdel, 6 protestantiske Generalsuperintendenter,3 gejstlige og Universitetskansleren.I Baden og Hessen bestaar Indskrænkningeni,

---

*) De sidste, hvorom Efterretninger foreligger, er: Württ. 1900, Preussen 1898, Baden 1899^— _1901, Hessen 1896^— _99, Bayern 1899, Sachsen 1897^—1901.

**) Tallene herfra refererer sig til Folketællingen 1900, og er altsaa, da Valgene foregik 1903, eu lille Smule for store (højst 0,5 skal trækkes fra alle 6 Tal), medens Tallene for Landdagsvalgene vidt gørligt er beregnet efter Valgaarets Befolkningstal.

skrænkningeni,at Valgene foregaar indirekte*) (gennemValgmænd). Preussen og Sachsen endelig har man indført et af de mest fortvivlede Systemer, nogen Valgaritmetiker endnu har fundet paa: Treklassevalg. Tanken i dette — Timokrati — tør vel forudsættes bekendt, men næppe dets i Sandhed storartede Enkeltvirkninger.

Disse kommer først frem i det indbyrdes Antal af
valgberettigede i hver Klasse. Det var ved sidste
Valg for

Da hver af Klasserne har lige stor Indflydelse paa Sammensætningen af »Haus der Abgeordneten«, idet de hver vælger det samme Antal Valgmænd, betyder disse Tal, at én enkelt I Klasses Vælgers politiske Mening i Preussen har lige saa megen Vægt som 25 111 Klasses Vælgere, og (rent bortset fra I Kammer) at faa Procent af Landets Befolkning kan hindre et hvilketsomhelst Fremskridt, f. Eks. en Forfatningsforandring; Sachsen kan der regeres alene paa dette lille Parti, idet der eksisterer den mærkelige Bestemmelse §§ 86, 92 og 103), at kongelige Lovudkast og Budgettet kun betragtes som forkastede, naar 2/₃ er imod dem ietaf Kamrene.

Systemet har endnu to betydningsfulde Ejendommeligheder.Den
er, at enhver Skattelov influerer

---

*) Raden har i Sommer efter over 30 Aars Forhandlinger derom faaet direkte Valg mod forskellige Indrømmelser til 1. Kammer.

paa dets Virkninger, idet Skatteforhøjelser, navnlig progressive, forskyder Klasserne til Fordel for de højestbeskattede,medens for de lavestbeskattedepaa Maade virker til Ugunst for disse. I begge Tilfælde formindskes nemlig Antallet af Vælgere i I Klasse, idet deres samlede Skattesum i Forhold til hele Landets forøges. Den anden Ejendommelighed er Systemets fuldstændig uensartede Virkninger i de forskellige Valgdistrikter, hvoraf der i Preussen er 25404*). Paa Grund af Distrikternes fuldstændig forskelligeRigdom nemlig Skattegrænsen mellem Klassernei højst forskellig, hvilket fremgaar af følgendeSammendrag den sidste officielle preussiske Valgstatistik:

Altsaa i henved 1/₆ af Landets Valgkredse havde samtlige Vælgere i I Klasse hver for sig (og langt mere naturligvis tilsammen) et lavere Skattebeløb end Vælgerne i 111 Klasse fra ialt 1/₁₂ af Valgkredsene (med en Befolkning af flere Millioner Mennesker). Alligevel havde hver Vælger fra de første ifølge Systemet Gange saa stor Indflydelse paa Kamrets Sammensætning som hver af Vælgerne fra de sidste.

Denne Ulighed gaar dog aabenbart ikke altid i udemokratiskRetning; det er mere end en god Vittighed, naar man har sagt, at Systemet gav en polsk Landarbejder, hvis Kommuneskat i et ludfattigt polsk Distrikt bringer ham op i I Klasse, større Indflydelse end den preussiske

---

*) Distrikterne er paa 750^—1750 Personer med 3—63^—6 Valgmænd i hvert.

Ministerpræsident, hvis Embedsgage i Berlin over for Distriktets fyrstelige Bankierindtægter ikke kan drive det til mere end 111 Klasse. Paa den anden Side er der ikke mindre end 2151 Kredse med hver kun 1 — én — Urvælger til I Klasse, saa at Systemet for en Del kan udarte til noget, der lader sig sammenligne med rotten boroughs' Udnævnelsesret, saa meget mere som der ofte falder 2 Valgmænd (i Distrikter med indtil 1750 Indbyggere) paa én Klasse — disse »vælges« i saadanne Tilfælde af 1 højestbeskattet.

Hvis den brede Befolkning vilde finde det ret trøstesløst at deltage i det politiske Liv under saadanne Former, da vilde det være det, som er lettest at forstaa. En Undersøgelse af Valgdeltagelsen bekræfter en Formodning denne Retning. Gennemsnitsdeltagelsen i Preussen var ved sidste Valg, der ikke i nogen Henseende adskiller væsentlig fra de nærmest foregaaende, iB.-t°/₀ af de valgberettigede imod 75.5 % til Rigsvalgene_•, men for at faa det rette Indtryk af det første Tal maa man se paa Deltagelsen i de enkelte Klasser. Den var henholdsvis 46.2 °/₀, 30.« °/0/₀ og 15.7 °/₀, men naaede i Flertallet af ll] Klasses Distrikter ikke 10 °/0/₀ (i 965 Distrikter kom det af Mangel paa Deltagelse i en af Klasserne overhovedet ikke til Valg), og bringes kun op til de gennemsnitlige 157 °/0/₀ ved enkelte Landsdeles voldsomme Deltagelse — naturligvis Nordslesvig (50 —60 °/0)/₀) og Polen (60^— ₇₅ °/0),/₀), hvis særlige Aarsager er velbekendte.

I Sachsen er Gennemsnitsdeltagelsen betydelig større: 36 °/0;/₀; men Rigsvalgene møder op med 83 °/₀. Ser man paa de enkelte Afdelinger, faar man Tallene 66°/₀, 51% og 32%, men i!4 af Valgkredsene var

den kun halvt saa stor for 111 Klasses Vedkommende, medens den ofte gik op til 80 °_(U iI Klasse. I Sachsen har man nemlig søgt at hindre Systemets værste Udskejelserved tilføje absolute Skattegrænser mellem Klasserne, saaledes at ingen Vælger, der betaler 38 Mk. i Skat, kan sættes lavere end i 11, og ingen, der betaler 300 Mk., lavere end i I Klasse; herved forrykkes altsaaSkattesummerne, i det rene System skal være ens for de tre Klasser, hvilket da ogsaa tilnærmelsesvis er Tilfældet i Preussen; men i Sachsen var Summerne (1901) henholdsvis 8.9, 6a og 4.6 Mill. Mk., saa at altsaa I Klasses Medlemmer i Virkeligheden tilsammen betaler dobbelt saa megen Skat som Ill's. Det indbyrdes Antal af valgberettigede i Klasserne (se S. 560) viser dog, at denne og andre Forholdsregler i Realiteten kun virker som Skinforanstaltninger i demokratisk Retning.

Kort sagt: man skulde ikke synes, at Reaktionens Interesser kunde tænkes bedre betjente. Imidlertid suppleres denne Valgaritmetik af en Valggeometri, o: uretfærdig Valgkredsinddeling, der tager, hvad der endnu maatte være levnet af Fornuft og Rimelighed i de tyske Valglove. Dette følger allerede af, at de i Almindelighed ikke har forudset eller senere bødet paa Valgkredsenes Størrelsesforskydninger, hvilke navnlig er gaaet ud over de større Byer og Industricentrer (den største sachsiske Valgkreds var f. Eks. 5 Gange saa stor som den mindste) altsaa i Regelen atter over Frisindetog Dette er en af Grundene til, at Valgdeltagelsen ogsaa i Bayern, Baden og Hessen er forholdsvis ringe, skønt de her bestaaende Indskrænkninger— indirekte Valg — i Ondartethed

naturligvis ikke kan sammenlignes med de preussiske
og sachsiske. At denne Valgmaade dog er overordentlig
upopulær, ses ved Sammenligning med Württemberg.

Valgdeltagelsen udgjorde pr. ioo valgberettigede:

Altsaa kun i Württemberg, hvor alle Valgforhold er nærmest tilpassede efter Rigsvalgrettens, er der en Deltagelse, der kan maale sig med Deltagelsen i Rigsvalgene Men man maa ikke glemme, at kun de 70 af Württembergs II Kammer vælges paa denne Maade — som Modvægt staar jo her de 23 priviligerede Medlemmer.

Vi forstaar nu bedre Oversigtstabellen S. 557; navnlig det interessant at lægge Mærke til, at Konservatismen trives frodigt i Ly af det preussiske og sachsiske Treklassevalgsystem, medens den fører en hensygnende Tilværelse i de andre Kamre.

Til yderligere Oplysning meddeles en tilsvarende Oversigt over de forskellige Partiers Stemmetal, udregnedepr. af Helheden. Sammenholdt med den første Oversigt efter Rigsdagsfraktioner giver den Bidrag til det nys berørte Spørgsmaal om Valgkredsinddelingens Uretfærdighed. Vi tilføjer ogsaa her de tilsvarende Tal for Rigsvalgene, men medens vi tidligere uden væsentlige Indskrænkninger har kunnet bruge Riget som en Generalnævner, hvori alle Ulighederne gaar op, eller som en fælles Maalestok, der kan tjene til

Vurderingen af adskillige af Enkeltstatsforfatningernes særlige Afvigelser fra hinanden og fra Rigsforfatningen, maa her tages det Forbehold, at den til Rigsdagen helt ændrede Valgkreds-Inddeling og -Størrelse i sig selv kan give Anledning til überegnelige Forskelligheder baade i Retning af, at svagere Partier i de store Rigsdagskredseikke optræde selvstændigt, men udeblivereller deres Stemmer paa aandsbeslægtede og derved tilsyneladende gaar tilbage; men ogsaa, at de præsterer en stærkere Deltagelse, f. Eks. fordi Rigskredsbeliggenheden giver dem større Haab end Landskredsinddelingen gjorde, skønt — eller maaske snarere netop fordi — Rigsdagskredsinddelingen er endnu uretfærdigere end Landdagskredsinddelingen. Endvidere er Partibetegnelserne ikke aldeles kongruente i Rige og Enkeltstater, og ligesom i Oversigten S. 557 er smaa aandsbeslægtede Partier slaaet sammen for OverskuelighedensSkyld. Sachsen og Hessen mangler i den officielle Statistik de fornødne Oplysninger, medens Badens kun omfatter Valgmændenes, ikke Urvælgernes politiske Farve, som jo ikke behøver at have nøjagtig samme Afskygning for begge Parter. Med alle disse Forbehold gengives omstaaende Tal.

Endnu mangler paa dette Sted Beskrivelsen af et for det moderne Tysklands Forfatningsliv særlig karakteristiskTræ ¹, som man nødvendigvis maa tage i Betragtningfor kunne dømme rigtigt om den politiske Status i det tyske Riges Enkeltstater. Det er KonfessionernesIndflydelse Partiforhoidene, navnlig det katolske Befolkningstals Forhold til Centrums Styrke

i ue forskellige Lande. H,n Redegørelse herfor er imidlertid betinget af en hel Forundersøgelse, til hvilken Materialet ofte vil vise sig utilstrækkeligt, og Besvarelsen kan derfor ikke finde Plads i denne summariske Oversigt,skønt er fristende. Dets Rækkeviddefølger at Centrum som Parti atter og atter, ogsaa i Aar paa den katolske Kongres i Regensburg, har udgivet den Parole, at det er enhver god Katoiiks Pligt at stemme paa Centrums Kandidater uden noget andet Hensyn.

En Antydning af, hvad Problemet betyder og kan komme til at betyde, skal dog meddeles fra Bayern. Under en Kampagne til Fordel for direkte Forholdstalsvalgoplystes nemlig fornylig, at Indførelsen heraf vilde skaffe Centrum knap 44 pCt. af II Kammers Mandater, naar man lægger de sidste Valgerfaringer til

---

*) Da Decimalen er opstaaet ved Afrunding, behøver Kolonnernes Summationer ikke at give nøjagtig 100.0 som Resultat.

Grund for Beregningen. Men efter Antallet af katolske
Vælgere skulde Centrum kunne beherske godt og vel
71 pCt.

Parolen følges altsaa langtfra — endnu, men skulde den trænge igennem, vilde Følgerne saa vel for Riget, hvor det allerede længe har heddet: »Centrum er Trumf«, som for de katolikstærke Enkeltstater kunne blive uoverskuelige.