Fattigunderstøttede i Danmark.

Danmark har hidtil savnet en almindelig, hele Landet omfattende Fattigstatistik. Man har vel igennem Kommunernes vidst, hvor store Beløb der medgik til Fattigforsørgelsen, men vi have hidtil manglet enhver Angivelse af Antallet af understøttede, af Maaden hvorpaa Understøttelsen ydes, af Aarsagen til det Offentliges Overtagelse af Forsorgen o. s. fr. Denne Mangel er nu afhjulpen ved en af Statens Statistiske Bureau foretagen Undersøgelse for Aaret 1901. Bearbejdelsen af det omfattende er endnu ikke afsluttet, men en Del af Resultaterne ere allerede nu offentliggjorte i et i disse Dage udsendt Hæfte, hvoraf følgende Uddrag meddeles.

Det hele Antal Personer, som i 1901 modtog egentlig Fattigunderstøttelse, udgjorde 102000, d. v. s. 4,16 pCt. af Befolkningen — eller omtrent hvert 24de Menneske. Af de Fattigunderstøttede faldt ca. 23000 paa København

(med Sundbyerne), ca. 1500 paa Frederiksberg, ca. 29000 paa Provinsbyerne og ca. 49000 paa Sognekommunerne. I Forhold til Folketallet var Fattigprocenten lavere paa Landet (3,28 pCt.) end i Byerne (5,54 pCt.). Af Byerne staar Frederiksberg med en betydelig lavere Procent (1,94 pCt.) end de øvrige Byer, hvilket hænger sammen med den Frederiksbergske Befolknings særegne sociale Sammensætning.

Lidt under Halvdelen, ca. 50,000, af de Fattigunderstøttede direkte understøttede, medens Resten var Hustruer, Børn osv., der underholdtes af dem, hvem Understøttelsen umiddelbart. Direkte understøttede var ca. 25000 voksne Mænd, 21000 voksne Kvinder og 4000 Børn, indirekte understøttede 10000 voksne Kvinder og 42000 Børn.

I de foran nævnte Tal er ikke medtaget de Personer, der modtog Understøttelse gennem det offentlige Fattigvæsen, at denne Understøttelse havde de almindelige Fattighjælps Virkninger (Fortabelse af Valgret m. v.). Antallet af saadanne understøttede udgjorde ca. 6600, nemlig 2400 Mænd, 3200 Kvinder og 1000 Børn.

Efter Trangs-Aarsagen fordelte de Fattigunderstøttede
sig paa følgende Maade:

For Mændenes Vedkommende kan omtrent de to Tredjedele af de Understøttede henføres til en af de fire Hovedaarsager: Sygdom, Alderdom, Arbejdsløshed og Drikfældighed. Særlig Interesse knytter der sig til de to sidstnævnte Trangs-Aarsager, der — som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt — spille en højst forskellig Rolle i de enkelte Dele af Landet. Hvis man af Undersøgelsen udelader de direkte understøttede Børn samt de Tilfælde, hvor Aarsagen til Understøttelsen ikke var angiven, faas følgende Forholdstal for Fattigunderstøttelse af Mænd paa Grund af Arbejdsløshed og Drikfældighed:

For Kvindernes Vedkommende er Alderdom den almindeligste Trangs-Aarsag (omtrent en Tredjedel af alle direkte understøttede Kvinder); derefter følger Sygdom Forsørgernes Død og Rømning. Arbejdsløshed og Drikfældighed ere derimod for Kvindernes Vedkommende ganske underordnet Betydning som Trangs- Aarsager.

Det gennemsnitlige Understøttelsesbeløb pr. direkte understøttet Person udgjorde for hele Landet under eet omtrent 192 Kr.; størst var det paa Frederiksberg (251 Kr.) og i København (241 Kr.), mindst i Provinsbyerne (145 Kr.); i Sognekommunerne var Gennemsnittet 193 Kr.

Den samlede kommunale Udgift til Fattigvæsenet udgjorde Aaret 1901 7,920000 Kr. eller 3 Kr. 2^ Øre for hvert Individ af hele Landets Befolkning. Forholdsvis størst var Fattigbudgettet i Hovedstaden (6 Kr. 36 Øre pr. Indb.), mindst paa Frederiksberg (1 Kr. 99 Øre pr. Indb.); i Provinsbyerne var Udgiften 2 Kr. 88 Øre og i Landkommunerne 2 Kr. 58 Øre pr. Indbygger.