Strafferetsplejen i Aarene 1897^— _1900. (Statistisk Tabelværk, Række, Litra B, Nr. 4). Udgivet af STATENS STATISTISKE Kbhvn. 1903.

Det er ikke Skik og Brug at anmelde Statistisk Tabelværki Tidsskrift, og det vilde maaske ogsaa føre for vidt overfor en saa frodig Produktion. Og særlig vil man være tilbøjelig til at forbigaa de brune Hæfter, der behandle Retsplejen, og som ikke uden Grund har haft Ord for at være kedelige. Men her er der god Opfordringtil gøre en Undtagelse, thi det ovennævnte Hæfte betegner et Kæmpeskridt fremad, idet det meddeler de første Resultater af en paabegyndt Individualstatistik over Forbryderne, og derfor aabner Muligheden for at faa et ganske andet Indblik i Kriminalforholdene end man tidligere kunde faa, da man vel kunde faa noget at vide om Retssagerne, men meget lidet om Forbryderne. Det nu indførte Kortregister vil efterhaanden afgive et

Materiale, som kan faa Tænderne til at løbe i Vand paa en Statistiker, og allerede nu er der adskillige Ting at se af stor social Interesse. Et Kortregister indeholder som ethvert Fremskridt i Tekniken selvfølgelig en stor Fristelse til at pinde Materialet ud, saaledes som den østerrigske Politiker Taaffe træffende udtrykte det, da man fik den elektriske Tællemaskine i Gang: at nu kunde man da faa at vide »hvormange ugifte Skrædersvende der løb om med grøn Paraply«. Men denne Fristelse er man lykkelig undgaaet; Materialet er udnyttet med stort Maadehold,ja kunde næsten sige for stort, idet man savner en Del Inddelinger af Stoffet, dels for at sammenligne med ældre Tal, dels for at sammenholde de forskellige Tabeller; særlig vilde jeg have ønsket Aldersinddelingerne noget mere udførte. En sammenlignende Bearbejdelse af Straffeanstalternes Beretninger vilde ogsaa være paa sin Plads. Men det er jo Fordelen ved et Kortregister, at en saadan mere indgaaende Bearbejdelse kan foregaa senere, efterhaanden som man kommer paa det rene med, hvad det er for Punkter, man ønsker belyste.

Hovedinteressen knytter sig sikkert til det Spørgsmaal, mange Personer der hvert Aar kommer ind i de Domfældtes Sphære, og hvor stor Risikoen er for Tilbagefald. Af ioo straffede Mænd blev ikke mindre end 7 paany straffede i samme Kalenderaar, 8 i det følgende og 7 i de følgende to Kalenderaar tilsammen. Da der ogsaa dør og udvandrer en Del af de straffede Personer, kan man sige, at efter 3—43^—4 Aars Forløb vil omtrent en Fjerdedel af Forbryderne være faldne tilbage, forsaavidt de leve. Særlig findes Tilbagefaldene i den københavnske Befolkning, de ere hyppigere for unge end for gamle, hyppigere for Ejendomsforbrydelser end for Voldsforbrydelser atter hyppigere her end for Sædelighedsforbrydelser. Om Virkningen af Straffens Art er det derimod vanskeligere nu at udtale sig.

En Dei af Tabellerne betragte Aaret som Enhed,
saaledes, at man spørger hvormange Personer der ere

blevne straffede i det paagældende Aar uden Hensyn til, hvor mange Gange de have været straffede i tidligere Kalenderaar. En Bearbejdelse af disse Tal viser ved Sammenligning med Folketællingen iqoi, under tilbørligt Hensyn til Alderen, at der er forhpldsvis faa gifte Mænd blandt Forbryderne. København optræder som sædvanlig med et forholdsvis langt større Antal Domfældelser end den øvrige Del af Landet, og særlig lægger man ligesom i tidligere Oversigter Mærke til det store Antal unge Mænd: henved 2 pCt. af de unge Mænd i 18 —20 Aars Alderen i København ere aarlig komne i Konflikt med Loven. Et saadant Tal peger paa et vidtrækkende socialt Problem baade med Hensyn til Behandlingen af Forbrydelserneog Forebyggelse.

Jeg skal slutte denne lille Anmeldelse med Ønsket om, at de brune Hæfter herefter maa komme til at høre til de mest læste og mest benyttede Dele af Statistisk Tabelværk.