A. N. KIÆR. Nye Bidrag til Belysning af Frugtbarhedsforholdene Ægteskabet i Norge. Christiania 1902.

T. A. COGHLAN. The decline in the birth-rate of
New South Wales and other phenomena of child-birth. Sydney
19°3-

De to nævnte Forfattere, der begge arbejde med rastløs Flid, høre til vore mest fortjente Statistikere; deres Arbejder have altid Krav paa Opmærksomhed, og ikke mindst, naar det som her gælder et af Nutidens brændende Spørgsmaal: Fødselshyppigheden.

Kiærs Undersøgelse gaar først og fremmest ud paa at faa Metoderne uddybede og berigtigede. Saalænge det kun drejer sig om at se paa Spørgsmaalet om Fødselshyppighedeni yderste Omrids, behøver man ikke at skænke Metoderne synderlig Opmærksomhed; man kan lade sig nøje med ganske elementære Beregninger, f. Eks.

ved blot at sætte Antallet af Fødsler i Forhold til den gennemsnitlige Folkemængde eller til Antallet af gteskaber,stiftede samme Periode, eller til Antallet af gifte Kvinder i en vis Alder. Men dette strækker ikke til, naar man vil have noget nærmere at vide. Da melder det Spørgsmaal sig f. Eks., hvor mange Fødsler der ere posthume, hvilken Indflydelse Ud- og Indvandring har, o. s. v. — for ikke at tale om det vigtige Problem, hvor mange legitime Børn, der ere »halvægte«, undfangne inden Vielsen. Følgen af alle saadanne Overvejelser bliver en Række Beregninger og Korrektioner, for hvilke Kiær gør omhyggelig Rede, idet han fremdrager nye og gamle Oplysninger, deriblandt den fortjente norske Socialstatistiker Eilert Sundts Undersøgelser fra Halvtredserne angaaende Sædelighedstilstanden i Norge.

For at gøre Tæller og Nævner homogene i de Brøker, der skal angive Frugtbarheden indenfor Ægteskabet, foreslaar at gaa ud fra Antallet af gifte Kvinder ved Udgangen af et Aar og spørge, hvormange af disse der i det Øjeblik ere frugtsommelige, eller for at udvide lagttagelserne Fødslerne fra at strække sig over 3 Fjerdingaar at gælde et helt Aar, hvor stor Sandsynligheden er for at en gift Kvinde skal være frugtsommelig eller blive det i de næste 3 Maaneder.

Idet han derefter tumler med de mange forskellige Forhold, der gribe forstyrrende ind i disse lagttagelser, naar han til Slutning frem til en interessant Frugtbarhedstavle gifte Kvinder.

Som Biprodukter kan anføres nogle ligesaa interessanteOplysninger de »halvægte« Fødsler. Efter Sundts Undersøgelser, der bekræftes ved senere Data (fra 1870), skulde 2/₅ af de ægteviede Par have faaet Børn inden Vielsen, eller i Løbet af de første 8 Maaneder efter den. Endvidere en Sammenligning over Frugtbarhedenhos og Kvinder, der have været gifte i nogen Tid; det viser sig, at den førstnævnte er størst, og at Forskellen er større, jo højere man kommer op i

Aldersklasserne. Endelig en Sammenligning af Frugtbarhedentil Tidspunkter fra 1835 til 1890. Fødselshyppighedenhar sig væsentlig konstant, dog med en Antydning i nedadgaaende Retning i Aarene omkring 1890. Det vil senere vise sig, om man for Norge kan paapege en fortsat Bevægelse i denne Retning, saaledes som det afgjort har vist sig for Danmark i de sidste Aaringer.

Det er paa dette sidste Punkt, at Coghlan retter sine Undersøgelser vedrørende New South Wales. Naar man tænker paa de overordentlig gunstige Sundhedstilstande vore Antipoder, og paa de store Udviklingsmuligheder findes i Australien, kunde man vente en meget stærk naturlig Befolkningstilvækst. Dette er dog ikke Tilfældet. I hele Australasien tilsammen var Dødelighedskvotienten 1902 kun 12 p. m., men da Fødselshyppigheden var 26^2 P- m., bliver den naturlige Befolkningsforøgelse ikke paafaldende. Omtrent samme Tal gælde for The Commonwealth alene. I den sidste Tid har New Zealand haft Overskudsindvandring, medens Fastlandets Ind- og Udvandring omtrent balancerer, og dette vil atter sige, at der kan gaa et halvhundrede Aar inden the Commonwealth, der nu tæller knap 4 Millioner, har samlet 8 Millioner Mennesker indenfor sit uhyre Omraade. et Vidnesbyrd om, hvor stærkt Fødselshyppigheden taget af fra Guldgravningens Dage til nu, kan anføres, dt medens man ved Folketællingen i 1901 i N. S. Wales fandt, at Kvinder, der vare blevne gift i 25^—30 Aars Alderen, i 1851 —55 i Gennemsnit havde haft 6,8 Børn, saa var Børnetallet for dem, der var blevne gift i samme Alder 1876^—80 kun 5,4. Af 1000 Kvinder under 45 Aar, som havde haft 3 Børn, fødtes i 1891 268 Børn, i 1900 kun 197.

Disse mægtige Forskydninger i Fødselshyppigheden i vore Dage er et Fænomen, man maa regne med i Befolkningsspørgsmaalet,og bliver herefter næppe den eneste Nationaløkonom, der, ligesom de gamle

Merkantilister, kommer til at spekulere over, hvorledes
man skal faa Fødselsprocenten til at stige.

Ligesom Kiærs Afhandling frembyder ogsaa Coghlans adskilligt af teoretisk Interesse. Drengeoverskuddet naar sit Maksimum, naar Moderen er i Alderen omkring 25, og synker derefter langsomt. Mere uklare bliver Forholdene, man spørger om, hvad Indflydelse Faderens Alder har. Der kræves i det hele her en stor Mængde Inddelinger for at kunne drage paalidelige Slutniüger, saaledes som man f. Eks. har prøvet det i Sachsen.

Ligesom i Norge er der et stort Antal »halvægte« Fødsler. Over en Fjerdedel af Ægteskaberne føre inden Q Maaneder til en Fødsel; af Førstefødslerne er henad */3/₃ halvægte, og til dette Tal kommer et lignende Antal uægte fødte, saa at man i store Træk kan sige, at af alle førstefødte Børn er kun Halvdelen undfanget efter Vielsen.