Hages Haandbog i Handelsvidenskab. Anden Udgave ved MICHAEL KOEFOED og EMIL MEYER. Københ. 1904. G. E. C. Gad.

Med det i Slutningen af Juni udkomne 7de Hefte af dette store Værk afsluttedes andet Afsnit, Grundtræk af Nationaløkonomien. Det falder i 7 Dele: Indledning,Produktion, Fordeling, Forbrug, ØkonomiskPolitik Finansvæsen. Af disse er kun Ombytningen gaaet nogenlunde uforandret over fra iste Udgave, men det synes ogsaa at være det eneste Afsnit, der har samme Forfatter. Det øvrige er saa betydelig omarbejdet, at det i Virkeligheden er et nyt Værk. Fremfor det gamle har det navnlig det Fortrin at være mere harmonisk, idet der ikke har været saa mange Forfattere om at skrive det.

Endvidere er det udvidet med ca. 50 °/0/₀ og har derved faaet Plads til flere helt nye Stykker; samtidig er nogle Srnaastykker udeladt, oftest med god Føje, undertiden med mindre god. Endelig er Fremstillingen blevet mere realistisk og Stofvalget mere praktisk, men det kunde sikkert ønskes, at man var gaaet endnu videre i disse Retninger. — De 7 Hoveddele enkeltvis giver Anledning til følgende Bemærkninger.

Indledningen vil man sikkert have mest Glæde af at læse sidst, og navnlig maa det anbefales Lærere ved Handelsskoler at benytte denne Fremgangsmaade. Et saadant almindeligt Overblik over det økonomiske Samfunds den økonomiske Videnskabs Betydning og Historie forstaas meget bedre, naar man har et Grundlag af konkrete Enkeltheder. Særlig gælder dette Litteraturhistorien; forskellige Forfatteres Betydning for Udviklingen dette eller hint Afsnit af Nationaløkonomien kan kun forstaas, naar vedkommende Afsnit alt er gennemgaaet. øvrigt maa netop Litteraturhistorien fremhæves som det bedste af Indledningen; den er meget indholdsrig gør Indtryk af at være et selvstændigt Førstehaandsarbejde. er Skildringen af Samfundets Udvikling lidt for almindelig holdt; den ældre Udgave havde her et Fortrin ved en mere konkret Skildring af f. Eks. Lavenes og Landboforfatningens Historie.

Derefter kommer den egentlige Fremstilling af NationaløkonomiensTeori; er i Overensstemmelse med Traditionen delt i: Produktion, Ombytning og Fordeling, hvortil endelig er føjet: Forbrug. Mon denne Ordning nu ogsaa er den bedste, eller fører den ikke til Splittelse af sammenhørende Æmner ? Det der staar S. 92 om jorden som Produktionsfaktor, S. 121 om Prisen paa Raastoffer og S. 14g om Jordrenten, burde være behandlet i Sammenhæng; ja det, der staar helt henne i »Økonomisk Politik« S. 165 om Jordrentebeskatning, hører egentlig ogsaa med. Paa lignende Maade behandles Arbejdet

baade under Produktionsfaktorer, under Arbejdsløn og
under Arbejderpolitik.

Under »Produktion« hævdes det, at Handelen er produktiv. Det er der jo mange Forfattere, der gør; men hvorfor skal man dog gøre Vold paa Sprogbrugen, ja ligefrem gøre Sproget fattigere ved at udviske Forskellen mellem nyttig og produktiv? Hvorfor kan Læger, Lærere, Videnskabsmænd og Købmænd dog ikke nøjes med at være nyttige? Uproduktiv er da intet Skældsord. —- Det klassiske Befolkningsproblem behandles langt udførligere end i iste Udgave. Hvorfor egentlig det? Det er jo absolut ikke aktuelt; det moderne Befolkningsproblem er jo det stik modsatte, idet det knytter sig til den Aftagen af Fødselshyppigheden, som først har faaet Frankrigs Folketal og dermed baade dets økonomiske og aandelige Spændstighed tii at stagnere, og som nu synes at biede sig til flere Lande. Men skal Spørgsmaalet behandles udførligt, da bør det ikke være saa blottet for Statistik og Historie om Fødselshyppighed, Dødelighed og Fordoblingsperiode.S. har der indsneget sig en Slags Regnefejl, idet den aritmetiske Progressions Udgangspunkt sættes til Nutiden; hvis det var Malthus's Mening, at det skulde regnes fra hans Tid, er vi allerede saa vidt, at der i de Dæste 25 Aar kun kan komme en Forøgelse af Næringsmidlerne i Forholdet 5 til 6, ikke 1 til 2. —•

det ikke noget Tab at ødsle med det. Beslægtede Bemærkningerfaar
og her Lov til at beslaglægge Ij±
Side eller mere.

»Ombytning« er som sagt ret uforandret. Afsnittene om Penge og Kredit er gode; men Værdilæren, der er tillæmpet noget efter Grænsenytteteorien, er lovlig abstrakt og bygger for meget paa tænkte primitive Forhold, der er for forskellige fra Nutidens faktiske Forhold til at kunne lette Forstaaelsen af disse. Værdiens Afhængighed af subjektive og objektive Momenter (Forbruget og Produktionen) mig noget sammenblandet. — Mon det stemmer med de faktiske Forhold i Danmark, naar det S. 133 hævdes, at Handelen støtter Produktionen ved at frigøre Kapitalen og overtage Varerne regelmæssigt, selv om Forbruget er uregelmæssigt? Mon vore Detaillister ikke snarere stiller lovligt store Fordringer i Retning af Kredit, og mon de ikke netop selv skaber Uregelmæssigheder Afsætningen ved forcerede Indkøb under stigende forhalede under faldende? — Endelig: Mon Teorien om Vekselkursens Indflydelse ikke stammer fra en Tid, da Svingningerne var større, og mon Fremstillingen giver Læseren et lidt for stærkt Indtryk af Metalforsendelsernes Hyppighed? Lidt mere om indiske eller lignende Vekselkursfænomener overfor Papir- eller Sølvfodslande, navnlig om den derved fremkommende Beskyttelse o. s. v., vilde sikkert være paa sin Plads i en Bog, der er beregnet paa praktiske Købmænd.

»Fordeling« begynder med et lille godt Stykke om, hvilken Fordeling der er den bedste. — Den teoretiske Behandling af Arbejdslønnen er sikkert saa god, som den kan være, men der er nu en Gang ikke noget videre at sige om det Æmne. Stærkt udvidet og forbedret er Behandlingenaf forskellige Lønsystemer og af Fagforeningerne; kunde en Del af den Plads, ArbejdslønnensTeori , være bedre anvendt til en endnu rnere indgaaende Drøftelse af Akkordløn-Problemet o. Ign. og til en ligesaa fyldig Behandling af de danske

Fagforeningers Organisation som af de engelske. — Renten behandles lovlig abstrakt og lidet overbevisende overfor den, der ikke i Forvejen er Tilhænger af den moderne Teori; lidt konkret Rente-Historie vilde have virket forfriskende.— er helt omskrevet og betydelig forbedret, medens Driftsherregevinsten snarest er forkortet; denne Indtægt ses nærmest som Løn for den merkantile Disposition, hvad enten den er knyttet til Handel og Spekulation eller direkte til Produktionen — sikkert et frugtbart og rigtigt Synspunkt.

»Forbrug« er et helt nyt Afsnit. Det handler om Luksusforbrugets Betydning og om Muligheden af almindelig to vanskelige og omstridte Spørgsmaal, har faaet en meget tilfredsstillende Behandling.

»Økonomisk Politik« har en lovlig almindelig holdt Tnrllednincr. men samler siV i&vriot om pnV*»Ue Hnuorl. spørgsmaal, medens den ældre Udgave spredte sig for meget. — Under Socialismen kunde man have ønsket lidt mere om Karteller og om Stats- og Kommunedriftens Fremtrængen. — Fremstillingen af den engelske Arbejderbeskyttelseslovgivnings er altfor lang; men af Forsørgelseslovgivningen navnlig i Tyskland og Danmark gives der et meget interessant, selvstændigt og anskueligt Helhedsbillede. — Ogsaa Toldværnsspørgsmaalet har faaet en forstandig, selvstændig og indholdsrig Behandling, nærmest fra frihandlerisk Synspunkt.

Endelig kommer »Finansvæsen«, der er stærkt udvidet, ved en lang teoretisk, men alligevel ikke abstrakt Fremstilling af Skatterne. Naar undtages Overvæltningsproblemet, ikke egner sig til samlet Behandling, Afsnittet übetinget godt. Efter Teorien kommer en Række selvstændige og gode Oversigter over Finansstatistik Skattelovgivning, bl. a. over de nye Skatter.

Alt i alt en god Bog, som sikkert vilde faa mange Købere, hvis den udgaves som Særtryk; vi trænge i høj Grad til en saadan Fremstilling af Nationaløkonomien. Indholdet er forstandigt, Sproget omhyggeligt, klart og

behageligt, og de store, tættrykte Sider hjælper en til let
at faa Overblik over Stoffet.