E. SCHWIEDLAND. Ziele und Wege einer Heimarbeitsgesetzgebung. ergänzte Auflage. Wien 1903. Manz'sche Buchhandlung. (349 S.)

I Hjemmeindustriens Regulering vil det 20de AarhundredesSocialpolitik en haard Nød at knække. Der er ingen Sammenligning mellem Vanskelighederne ved denne Opgave og ved den, denned større eller mindre Held er løst gennem den moderne Fabriks- og Værkstedslovgivning. Fabriken har saa at sige Vinduer ud til alfar Vej, den er altid at finde, den arbejder i faste, forholdsvis let overskuelige Former, og den er i sin store Almindelighed økonomisk stærk nok til at kunne bære eller indrette sig

efter en Tvangsregulering, der lader alle rimelige hygiejniskeog socialpolitiske Krav ske Fyldest. — Men Iljemmeindustrien — hvad er den? og hvor er den? Den historiske og teoretiske Indledning i Dr. Schwiedlands Bog er oplysende ogsaa i den Forstand, at den klart viser Umuligheden af at begrebsbestemme Hjemmeindustrien. Under dette Udtryk sammenfattes de mest forskelligartede Driftsformer, delvis af ældre Oprindelse, delvis — og maaske fortrinsvis — fuldt moderne; ofte Driftsformer, der staa i nøje og nødvendig Sammenhæng med den tekniske Udvikling paa de mest forskellige Omraader, (Landdistrikternes Industrialisering erf. Eks. i mange Egne en Følge af Jernbanerne, der muliggør en stærk Spredningaf Og hvor er den hjemmeindustrielleBedrift? dens højere, mere udviklede Former kan ileu selvfølgelig paavises i det enkelte; den egentlige »Liefermeister«, »Contractor«, som baade har Borgerskab og skilter med sin Forretning, lader sig vel inddrage under en Lovs Ramme; men »Sitzgesellen«, der skjuler sig paa en femte Sal i en Baggaard, hvor der holdes Værksted efter alle Kunstens Regler, ikke sjælden saaledes,at slutte sig sammen i en hel Koloni, hvor er han, naar Loven og Tilsynet søger ham? Og ved Siden af de praktiske Vanskeligheder ved al danne en Lov-Ramme, passet til efter denne Livets Mangfoldighed, er der de erhvervs- og socialpolitiske Betænkeligheder ved at gribe ind paa et Omraade, hvor det ifølge Sagens Natur er umuligt at overskue Konsekvenserne. At anvende »Arbejderbeskyttelse« der, hvor Arbejder og Arbejdsgiver flyder sammen, deter saa sin egen Sag, og her er i hvert Fald den yderste Varsomhed nødvendig.

Det er ikke den mindst fortjenstfulde Side ved Dr. Schwiedlands Bog, at den lægger Vanskelighederne ved en Regulering af Hjemmeindustrien blot. Men ved Siden heraf yder den værdifulde positive Bidrag til Spørgsmaalets Løsning, bl. a. gennem Skildringen af den Række Forsøg, der rundt om i de forskellige Lande er foretaget — med

større eller mindre Held. Forf. gør opmærksom paa, at ligesom Hjemmeindustrien har været en almindelig benyttet Driftsform i adskillige Aarhundreder (ja saa langt tilbage som til det 13de Aarhundredes norditalienske og franske Silkeindustri), saaledes ere Bestræbelserne for at regulere deri paa ingen Maade udelukkende et moderne Fænomen. Men der er den Forskel, at medens man i ældre Tid søgte at lovgive paa dette Omraade udelukkende ud fra et rent erhvervspolitisk (merkantilistisk) Synspunkt, er Nutidens Foranstaltninger overvejende dikterede af socialreformatoriskeHensyn.

Under sin Omtale af de forskellige Former, hvorunder man nutildags søger at afbøde de værste Ulemper ved Hjemmearbejdet, begrænser Forf. sig ikke til Lovgivningsforanstaltningerne have som bekendt især i Australien flere af de nordamerikanske Stater naaet en betydelig Udvikling), men han dvæler tillige udførligt ved de Resultater, der er opnaaet gennem Arbejderorganisationernes Interessant er her f. Eks. Afsnittet om Anvendelsen af Kontrolmærker, saakaldte »Union Labels«, der paahæftes Varer, der ere forfærdigede »under fair and sanitary conditions«. En nærmere Beskrivelse af dette eller andre benyttede Systemer vilde imidlertid optage megen Plads paa dette Sted.

Et egentligt Princip for Hjemmearbejdets Regulering opstiller Dr. Schwiedland ikke. Og vistnok med Rette. Sociale Reformer, der udarbejdes i Studerekammeret, vil sjælden lykkes. Forfatteren har gjort Ret iat samle og fremstille i systematisk Orden de praktiske Erfaringer, der foreligge. Som Materialesamling og som Vejledning ved fortsatte Eksperimenter vil hans Bog være af største Betydning.