JULES GUERIN. La Faillite du Socialisme. Paris 1902 Guillaumin & Cie. (XXIII + 270 S., Fr. 3.50).

Skønt Bogen som nyudkommen kun foreligger i første Udgave, er den allerede forsynet med fire forskellige Fortaler, af hvilke den, hvori Forfatteren erklærer hverken at forstaa sig paa Stil eller Form, forekommer en at være den bedste, men ikke før man har læst Bogen. Dennes Indhold er nemlig for største Delen en forvirret Sammenhobning alle mulige og umulige Tanker om Ting, der enten ingen Tanke er værd, eller forlængst gennemtænkte af de Mennesker, der har Tid til at tænke. len rigtig, men ikke særlig original Følelse af, at Forholdet til Landbrugerne er Socialisternes ømmeste Punkt, lykkes det ganske vist Forfatteren at samle nogle af sine spredte Tilløb til et Forslag, der gaar ud paa at bekæmpe Landdistrikternes for saaledes at styrke det selvstændige, Befolkningselement, som nu er Socialdemokratiets Fjende. Men det er karakteristisk for den Overfladiskhed, hvormed Bogen er skrevet, at det intet Steds falder Forfatteren ind, at denne Affolkning i et Land med konstant Befolkning (Frankrig) er en matematisk af den talmæssige Forskydning fra Agerdyrkere til Industrielle, der er typisk for Nutiden og altsaa for saa vidt ikke lader sig bekæmpe. Og naar han som Middel anbefaler Kolonisationscentre i Tunis, Algier, langs Nigerdalen og paa Madagaskar uden at ane, at den første Betingelse for effektiv Kolonialpolitik er Befolkningsoverskud, hans nærmere Udvikling af denne »Ide« den Interesse, som den vilde have haft, dersom dens Detailler ikke var saa utrolig naivt udførte.

Bogen ræsonnerer udelukkende ud fra specifik franske Forhold, og der bliver den Mulighed tilbage, at den kan interessere Forfatterens lokalkendte Landsmænd; udenforstaaendes fanges kun af de rundt om i Bogen spredte Angreb paa fransk Regereri — det samme som Forfatteren Pag. 218 betegner med Ordene: »La folie de la bureaucratie«