BERNHARD HARMS. Die Holländischen Arbeitskam= mern. Ihre Entstehung, Organisation und Wirksamkeit. Tubingen u. Leipzig 1903. J. C. B. Mohr (Poul Siebeck). (198 S., Rmk. 5.00).

En af Dr. Bernhard Harms forfattet Bog handler om de hollandske Arbejdskamre, der oprettedes ved Lov af 2. Maj 1897. Øjensynlig har de belgiske »conseils de l'industrie et du travail« dannet Forbilledet for disse, af lige mange Arbejdsgivere og Arbejdere samt en Formand bestaaende Kamre, der ikke er Domstole, men har til Opgave at jævne de store Arbejdskonflikter, eventuelt

gennem en Voldgiftskendelse, men uden bindende Retsvirkningfor og som yderligere har det tilfælles med de belgiske conseils, at der er betroet dem forskelligevideregaaende som Tilvejebringelsen af en Arbejderstatistik, Afgivelsen af Betænkninger til offentlige Myndigheder om Spørgsmaal, der berører Arbejdets Interesserm. Tanken har tildels været at skabe offentligretligeInstitutioner, kunde nærme Arbejdsgiverne og Arbejderne til hinanden ved fælles Arbejde for fælles Interesser. Arbejdskamre oprettes for Grupper af Erhverv indenfor stedlig begrænsede Kredse. Antallet af disse Institutioner sætter Forfatteren til omtrent ioo.

Gennemlæser man Dr. Harms Bog, kommer man til det beklagelige Resultat, at Arbejdskamrene kun i ringe Grad har formaaet at løse den dem tiltænkte Opgave. Ejendommeligt det at se, at Kamrene slet ikke, som paatænkt, blevet Forligsinstitutioner i de store Interessekonflikter Arbejdsgivere og Arbejdere, men derimod kastet sig over en Række konkrete Retsstridigheder, som i Tyskland, Frankrig og Belgien afgøres af de egentlige Arbejdsretter. Men her savner jo de hollandske Arbejdskamre den afgørende Domsmyndighed. mener Forfatteren, at Arbejdskamrene i disse smaa Retsstridigheder har gjort nogen Nytte ved i en Del Tilfælde at nærme Arbejdsgiverne og Arbejderne personlig til hinanden og derved bryde Brodden af den Kamplyst, der altid vaagner ved Anlæggelsen af en Proces. Kamrenes Virksomhed for Tilvejebringelsen af en Arbejdsstatistik kun medført ringe Resultater, idet Arbejdsgivere Arbejdere i stort Omfang har nægtet at give de ønskede Oplysninger. Ejheller som Raadgivere for de lovgivende Myndigheder har Arbejdskamrene skaffet sig nogen virkelig Indflydelse.

Forfatteren mener, at disse mindre gode Resultater, særlig med Hensyn til Kamrenes forligsmæglende Virksomhed,skyldes dobbelt Aarsagsrække. Dels bevirker de hollandske Arbejderes Mangel paa en stærk Organisation,at

tion,atArbejdsgiverne, i alle Tilfælde udenfor de to store Byer Amsterdam og Rotterdam, er den absolut overmægtige Part i Arbejdsforholdet og derfor savner en virkelig Interesse i at indlade sig med Arbejdskammeret og paakalde dets Hjælp, dels er Arbejdskammeret meget stedmoderligt behandlet af Lovgivningsmagten og savner næsten alle Magtmidler, endog Retten til at afhøre Vidner.

Den gunstige Baggrund for disse Institutioner, som ligger deri, at Arbejdernes Organisationer tømres lige saa fast som Arbejdsgivernes, kan ikke vilkaarlig bringes tilveje men Dr. Harms mener dog, at noget kan udrettes ved en Reform af Arbejdskamrene. Han anbefaler i saa Henseende navnlig en Centralisation af Kamrene, saaledes at der for hvert Distrikt kun kommer til at bestaa ét Kammer, men delt i Sektioner for de enkelte Faggrupper. Kammeret skal da repræsentere udadtil og tage Affære i de større Arbejdskonflikter, medens de mindre Stridigheder udlignes indenfor Sektionerne. Endvidere vil Forfatteren forlene Arbejdskamrene med en større Magtfylde; skal have Ret til at afhøre Vidner, Arbejdsgivere Arbejdere skal være forpligtede til at bringe Stridigheder frem for Arbejdskammeret, før Strejke eller Lockout kan erklæres, de offentlige Myndigheder maa ikke gaa udenom Kamrene ved Udarbejdelse af Lovforslag^ der berører Arbejdets Interesser, endelig skal Statsmagten afholde Udgifterne ved deres Virksomhed.

Dette er Hovedpunkterne i Dr. Harms Bog, som i
det hele læses med Interesse.