L. A. HAUCH og A. OPPERMANN. Haandbog i Skov= brug. København 1898—_1902. Det nordiske Forlag. (788 S.).

Som Frugten af mange Aars Arbejde foreligger her et Værk paa omtrent 800 Sider, der i næsten enhver Henseende synes fortrinlig egnet til Haandbog for den, der af en eller anden Grund ønsker mere indgaaende Oplysninger om vore Skove og vort Skovbrug; — selvfølgelig den i første Linje være en værdifuld Bog for de Folk, hvis Erhverv ved Praksis eller Teori er knyttet til vore Skove, men ogsaa for andre indeholder den en Mængde Ting, der læses med stor Interesse.

Som rimeligt er, tager Værket først og fremmest Sigte paa en Skildring af de særlige danske Forhold; det er bygget paa et indgaaende Studium af vor forstlige Litteratur, og ved de udførlige Kildeangivelser aabner det let Adgang til en nøjere Undersøgelse af de mere specielle Punkter, der til forskellige Tider har været behandlede Bøger og Blade.

Selv for den, der uden direkte at være knyttet til vort Skovbrug føler Trang til at udvikle sit Kendskab til Skovene og de enkelte Træsorter, findes her en Række interessante Oplysninger saavel om Skovnaturen i Almindelighed om de forskellige Bevoksningsformer; særlig de mere betydningsfulde Arter af Løvtræ er meget omhyggeligt medens man i det hele og store kun har skænket Naaletræerne en mindre indgaaende Omtale, — et Forhold, der maaske tildels er en Følge af, at Forfatterne, som de udtrykkelig gør opmærksom paa, særlig har været knyttede til Skovbruget paa Øerne, og derfor modtaget de dybeste og varigste Indtryk herfra.

For den praktiske Skovbruger har de to erfarne Forstmænd i det foreliggende Værk nedlagt et Fond af Viden, der paa mange forskellige Omraader vil kunne være af meget stor Betydning; — her er praktiske Vink, ved hvis Hjælp man vil være istand til at slippe udenom nogle af de Farer, der truer med at ødelægge eller dog forringe Udbyttet, saafremt man ved Nyplantninger griber Sagen uheldigt an; i Billeder og Tekst gøres Rede for de vigtigste af de Plantesygdomme og lignende Ulykker, der truer Bevoksningerne, og for de virksomste Midler til deres Forebyggelse og Bekæmpelse; ligeledes vil de indgaaende om Hugst, Forarbejdning og Salg af Effekter sikkert paa mange Steder kunne bidrage til at fremskaffe et forøget Udbytte af Skovene, der utvivlsomt kun altfor ofte drives paa bedste Beskub — særlig paa de Steder, hvor Landbruget er Hovedsagen, medens Skoven kun betragtes som en Biting, der faar tage tiltakke med at blive passet, som Lejlighed kan falde.

Set fra et nationaløkonomisk Standpunkt savner man imidlertid et Punkt af væsentlig Interesse, idet der ikke i Værket findes nogen Fremstilling af Skovbrugets Økonomi; man finder ganske vist en Del Oplysninger om det aarlige Udbytte fra enkelte af vore Skove, men Tallene er ikke sammenarbejdede og kan derfor kun give meget vage Forestillinger om, hvad Udbytte man i Almindelighed tør paaregne af sit Skovbrug; — naturligvis kan man ikke som for Landbrugets Vedkommende udelukkende bedømme Skovenes Udbytte efter den pekuniære Gevinst, men ikke desto mindre spiller dog ogsaa her den direkte Fortjeneste en saa fremtrædende Rolle, at Bogens Værdi vilde være bleven kendelig forøget, saafremt Forfatterne havde skænket ogsaa denne Side af vort Skovbrug den Opmærksomhed, faktisk tilkommer den.