Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 11 (1903)Nordisk Tidskrift. 1902. 6te H.:Bredo Morgenstierne: Hvad er Samfundet og Videnskaben om det? — Det er den unge Videnskab hvis Indhold, Afgrænsning og Plads her søges bestemt. Det hævdes, at Samfundslæren bør opfattes som en selvstændig Videnskab med sit eget særlige Stofomraade, sin egen Metode og sine egne selvstændige Sociologien, den sidst fødte af alle Videnskaber, adskiller sig fra alle andre Forskningsgrene derved, at den beskæftiger sig med Ting, hvori vi selv danner Led, »noget som hverken er helt udenfor eller helt indeni os, men hvori vi selv lever, virker og gaar op«. Heri ligger en væsentlig Vanskelighed: vi kunne ikke her stille os udenfor det Omraade, vi betragte og undersøge; og herfra udspringer mange Misforstaaelser af »Samfundets« og Begreb. Forfatteren vender sig særlig mod den biologiske Retning i Sociologien (Eks.: Schäffle, Lilienfeld, Worms), der opfatter Samfundet som et levende, besjælet Væsen af samme Art som den individuelle Organisme. som Tankebillede er denne Opfattelse ukorrekt, bl. a. fordi de konkrete Samfundsdannelser savne den faktiske Begrænsning og den Udelelighed, der er Karaktermærket i hvert Fald alle dyriske Organismer af højere Orden. Samfundet som et bevidst, villende og handlende Enhedsvæsen er en Abstraktion, hvad der ikke Side 123
udelukker, at der blandt de mangfoldige Samfundsdannelser findes nogle, som i mange Henseender udvikler sig, lever og virker paa en lignende Maade som de højest udviklede individuelle Organismer. Ligesom Samfundet er en Dannelse, væsentlig afviger fra dem, der udgøre Biologiens Stof, kan det paa den anden Side heller ikke helt forklares fra Individernes Følelser og Sjælstilstande. Læren om Samfundet har ganske vist Punkter, der berører og griber over i baade Biologien og Psykologien (foruden andre Videnskaber som Kulturhistorie, social Etik o. s. v.), men Forfatteren fastslaar som Hovedresultatet af sin Analyse, der »indenfor de mere eller mindre usikre Grænser ligger et vidtstrakt Omraade, som er Sociologiens eget: Læren om de for Samfundsdannelserne særegne generelle Udviklingslove og de indenfor disse Dannelser herskende typiske Tilstande og Bevægelser.« |