Den preussiske Skat paa Stor-Magasiner.

Ved Lov af 18. Juli 1900 indførtes i Preussen den saakaldte »Warenhaussteuer«, en Ekstraskat, der rammer de store Detail-Forretninger, som handle med blandede Varer. Det var den voldsomme tyske Middelstandsbevægelse, drev denne Skat igennem, og selv om det ikke lykkedes at opnaa en i egentlig Forstand prohibitiv Særbeskatning af Stor-Magasinerne (dette var tilsigtet, men stødte bl. a. paa Hindringer i Rigslovgivningens Bestemmelser), synes Skatten dog i nogen Grad at have naaet det tilsigtede Maal. I det første Aar (1901) beskattedes 109 Forretninger, og det samlede Skattebeløb udgjorde 3,074,000 Mk. Men i det følgende Aar var de skattepligtige Forretningers Antal gaaet ned til 86, og Skatteprovenuet udgjorde kun 1,913,000 Mk. Berlin havde i det første Aar 20 skattepligtige men Aaret efter kun 17, og det Beløb, der betaltes i Warenhaussteuer, gik ned fra 1,343,000 til 804,000 Mk. Det synes altsaa, som om en Del af de store Detail-Magasiner er gaaet ud af Spillet, men muligt er det ogsaa, at de kun have omordnet deres Forretning saaledes, at Skatten ikke kan ramme dem. Dette kan nemlig ske, ved at de begrænse sig til at handle med en enkelt af de 4 store Varegrupper: 1) Næringsmidler, 2) Manufakturvarer, 3) Isenkramvarer og Møbler, 4) Ga-

lanterivarer. Men selv om det er dette, der er sket, har Skatten dog delvis virket efter sin Bestemmelse. Om saa dette virkelig har været til Gavn for de mindre Handlende, for Næringslivet i det hele taget og for Publikum — derom man jo indtil videre Lov til at tvivle.