Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 11 (1903)En Indsigelse.K. A. Wieth-Knudsen 1 dette Tidsskrifts indeværende Aargang S. 101 indleder Dr. polit. L. V. Birck sin Anmeldelse af Patten's Theory of prosperity med følgende Bemærkninger, hvori Udhævelserne er af mig: »Inden for Økonomien er den j uridi sk-form e 1 le Behandlingsmaade bleven trængt tilbage af en mere filosofisk. Det er stadig Psykologen og Sociologen, der tager Magten, saaledes at den, der i Mills Fremstilling ser et Ideal, maa staa uforstaaende og uden Udbytte af de filoso fisk-økonomiske Her opstilles altsaa John Stuart Mill som Paradigma paa juridisk-formelle Økonomer, og hans Fremstilling nævnes som den polære Modsætning til en sociologiskfilosofisk af Økonomien. Dette synes mig ganske bagvendt. Mill, der fra Filosofien bekendt som den engelske Førsterepræsentant for Positivismen, det filosofiske System, der har Æren af at have opstillet netop Sociologien som selvstændig Videnskab, i den ovenfor citerede Sætning baade ufilosofisk, juridisk og anti sociologisk i sit Syn paa Samfundets ! Det var vel næppe muligt ien enkelt Vending at gøre Forfatteren til Principles of political economy, der allerede paa selve Titelbladet har Tilføjelsen: some of their applications to social philosophy, større Uret. Og for at gaa
til Værket selv, da taler mangfoldige Side 194
Afsnit af det, positivt i Indhold og bredt-konkret i sin Form som det er selv i de første, mest liberalistisk anlagteUdgaver, mod den Opfattelse, Dr. B. synes at have af Fremstillingen. For blot at fremhæve et Eksempel blandt mange: Mill betoner S. 128 —137 (I Bind, iste Udg.) med saa stor Vægt den rent økonomiske Betydning af et Samfunds moralske og psykologiske Kvaliteter, at man uden at træde ham for nær kan sige, at han regner TilforladelighedenMand Mand imellem i Forretningsverdenensom forhøjende Element i Nationalvelstanden.Sandhedener, netop de filosofisk-psykologiske Betragtningerover Økonomi udgjorde Mill's Styrke i Modsætning til mange af hans Forgængere, der maaske nok savnede det almene Syn, som kæder de abstrakte økonomiske Doktriner sammen til en Lære om Betingelsernefor økonomiske Trivsel. At Mill ogsaa lægger Vægt paa korrekte Definitioner, har i denne Sammenhæng ingen Betydning; Definitionerne er for ham blot et Middel til at klare Realiteterne, og ikke han, men flere nyere Økonomer, for hvem selve Definitionerne er Maalet, maa tage mod Anklagen for formel Behandlingsmaade. Det forekommer mig, at en saadan Beskyldning mod Mill ikke bør staa uimodsagt i vor Tid, da der hersker en altfor stor Tilbøjelighed i Retning af at slaa sig til Ridder paa den klassiske Nationaløkonomis Mangler, til at nogen bør gøre det i den Grad med Urette, som Dr. B. i dette Tilfælde. Cand. mag.
|