Mejeridriften.

I de sidste 6 Aar er der ved Midler, bevilgede paa Finanslovene, hvert Aar udkommet en, af en af vore dygtigste Fagmænd, Statskonsulent Nissen-Dall, udarbejdet til alle Landets Andelsmejerier gratis omsendt »Mejeri-Drifts-Statistik«, der gennem Bearbejdelsen af Andeismejeriers Driftsregnskaber henlede Mejeriernes Opmærksomhed paa de vigtigste Forhold vedrørende Driften og de Mangler, der for de enkelte Mejeriers Vedkommende knytte sig til denne. Det er de samme Mejerier, der Aar efter Aar indsende deres Regnskaber til Bearbejdelse og Offentliggørelse, og af de foreliggende 6 Beretninger kan man da nu lære, hvorledes vigtige Forhold indenfor Landets betydeligste Erhvervsgren have udviklet sig i de senere Aar, om der er Fremgang, Stilstand Tilbagegang.

De 2 Faktorer, der afgjort spille Hovedrollen med Hensyn til Malkekvægets økonomiske Udbytte, er Mælkemængden Ko og Mælkens Fedme eller hvor mange Pd. Mælk, der medgaar til et Pund Smør. Omstaaende Tabel belyser den Udvikling, der for disse 2 Faktorers Vedkommende har fundet Sted indenfor de Andelsmejerier, der indsende Aarsregnskaber (sidste Aar over 400):

Den gennemsnitlige aarlige Mælkemængde pr. Ko og
den gennemsnitlige Mælkemængde til ét Pund Smør var
for hele Landet i de 3 sidste Aar henholdsvis:

Øerne have et lidt højere Mælkeudbytte pr. Ko end
Jylland, højst staar Fyn med en gennemsnitlig aarlig
Mælkemængde af 5502 Pd.

Det aftagende Mælkeforbrug til ét Pd. Smør skyldes vel noget Forbedringer ved Centrifugerne, men Fremgangeni og Mælkefedme maa hovedsagelig tilskrives den gennem Kvægavls- og Kontrolforeningerne udfoldede Virksomhed og de senere Aars Arbejde for at gennemføre en bedre Malkning. Der har i den sidste Tid været rettet en skarp Kritik mod Ledelsen af vor Kvægavl, mod de hidtil benyttede Fremgangsmaader inden for denne, men de foreliggende Resultater, der ere tagne lige ud af den brede Praksis, synes i høj Grad at opfordretil

fordretilat fortsætte ad de hidtil fulgte Veje. Vort Malkekvægs Racepræg og Ydeevne ere udviklede ret betydeligti og i vore Nabolande søger man nu at efterligne de Foranstaltninger, der i saa væsentlig en Grad have medvirket hertil.

I de ovenfor refererede Tal har man Hovedgrunden til, at Danmarks Smørudførsel er vokset stærkt. Professor Segelcke anslog i 1860'ernes Midte den gennemsnitlige Smørproduktion pr. Ko til ca. 73 Pd. aarlig, i Bo'ernes Begyndelse beregnedes den til ca. go Pd. og for en halv Snes Aar siden til 140^—150 Pd., medens den nu kan sættes til 170^—180 Pd.

Samtidig med, at Produktionen er gaaet frem, ere Driftsudgifterne, beregnede efter 1000 Pund sød Mælk, gaaede ned. Deles Mejerierne i: større Mejerier med over 4 Mill. Pd. Mælk om Aaret, middelstore Mejerier med fra 2 til 4 Mill. Pd. Mælk og smaa Mejerier med under 2 Mill. Pd., stiller Driftsudgifterne sig saaledes:

De større Mejerier arbejde altsaa billigere end de
mindre. For alle Mejerierne under ét vare de gennemsnitlige
i de 3 sidste Aar:

---

*) Stigningen skyldes udelukkende højere Kulpriser.

Naar Driftsudgifterne ere gaaede ned, uagtet enkelte Udgifter, som f. Eks. Lønningerne til Bestyrerne, have en Tendens til at stige, skyldes det navnlig 2 Forhold. Dels er Mejeriernes Tal formindsket, medens deres Størrelse vokset, dels lykkes det efterhaanden at nedbringe de endnu mange Steder uforholdsmæssig store Brændselsudgifter.

Aarsagen til disse sidste skyldes saa godt som altid Fejl ved Anlæget eller Driften, og der er her et svagt Punkt i vort Mejeribrugs Økonomi. Der haves Eksempler paa et Kulforbrug af over 1 Kr. 40 Øre pr. 1000 Pd. sød Mælk, medens det har vist sig, at selv paa ældre Mejerier kan det bringes ned til under 40 Øre. Der er ingen Tvivl om, at Driftsstatistiken bidrager til at henlede Mejeriernes Opmærksomhed paa denne Sag. Naar et Mejeri f. Eks. ser, at dets Brændselsudgifter pr. 1000 Pd. Mælk er over 125 Øre, medens andre Mejerier nøjes med indtil 25 Øre, ligger det nær at søge efter og rette Aarsagerne det store Forbrug. Der er Nabomejerier, mellem hvilke der er en Forskel paa 1 Kr. og derover i Brændselsudgifter. Det vil med andre Ord sige, at paa et middelstort Mejeri med 3 Mill. Pd. Mælk om Aaret kan Udgiften til Brændsel veksle mere end 3000 Kr. for ét Aar — eller ca. 212¹/₂ Øre pr. Pund produceret Smør. Der er her et Omraade, paa hvilket der kan spares meget betydelige Summer for vort Mejeribrug, Opmærksomheden er nu stærkt henvendt paa Sagen, og der er paa Finansloven Aar for første Gang bevilget iooo Kr. som Bidrag til Lønningen af en Assistent i Kontrolfyring paa Mejerierne.

For de 400 Andelsmejerier, hvis Regnskaber ere behandlede Beretningen, har den gennemsnitlige Anlægssum 24,968 Kr. Mejerierne paa Øerne ere gennemgaaende noget dyrere end i Jylland. Den samlede Restgæld udgør 42,9 pCt. Hvor stor Anlægskapital der er anbragt i vore 1046 Andelsmejerier, vides ikke bestemt, men man fejler næppe meget ved at anslaa den til noget over 25 Mill. Kr.

Ved at sammenligne den i Aar udkomne Beretnings Resultater med de foregaaende Aars, faar man übetinget Indtrykket af, at der er god Fremgang i Andelsmejeriernes Drift. Fremgangen er dog übetinget større for Smørproduktionens for Osteproduktionens Vedkommende. Med Hensyn til denne sidste synes vort Mejeribrugs Teknik at staa noget i Stampe. Endnu ere vi langt fra det Maal, som vi übetinget maa kunne naa, at det indenlandske dækkes af den indenlandske Osteproduktion.