Tidsskrift-Oversigt.

Dansk Tidsskrift. Decbr. 1901 og Jan. 1902:

N. P. Jensen: Landbruget og Nationalbanken.

E. Meyer: Landbruget og Nationalbanken.

Den førstnævnte Forfatter udvikler, hvorledes de Forholdsregler, der i sin Tid ble ve trufne for at skaffe Nationalbanken de nødvendige Midler til at bringe Orden i vort Pengevæsen efter Statsbankerotten 18_{131 3} (Paalæget af Bankhæftelsen med den dertil knyttede Aktieret), i deres Konsekvenser have ført til en Forfordeling af det danske Landbrug. Da Staten overtog de 5/₆ af Bankhæftelsesrenten for Landejendomme og Tiender, fik disse kun Aktieret for den tiloversblivende l/₆, og da Bankaktierne begyndte faa Værdi og give Udbytte, bleve de opkøbte Spekulanter, saa at Landet (d. e. Landbrugerne) næsten kemisk rent for Bankaktier.« Tab ved den hele Bankhæftelsesaffære Forfatteren op med Rente og Rentes Rente. Han gør sig sluttelig til Talsmand for, at der, ved Skattereformer eller paa anden Maade, gives Landmændene Kompensation for den Uret, de saaledes lidt.

Kontorchef Meyer tager i det følgende Hefte til Genmæle herimod. »Man kan, siger Hr. M., ikke tage en Statsforholdsregel fra Fortiden op. fordele Statskassens dertil paa de forskellige Samfundsklasser derefter for ramme Alvor give sig til at beregne med Renter og Rentesrenter, hvad Værdi

Udgiften har for hver Klasse i Nutiden.« Da øvrigt Spørgsmaalet om Bankhæftelserne og Aktieretten overfor Nationalbanken foreligger indgaaende belyst i vor Litteratur, finder Hr. M. intet nyt i Cand N. P. Jensens Afhandling og gaar derfor selv kun lidet ind paa Realiteten. Han nedlægger i den økonomiskstatistiske Navn en Indsigelse imod den efter hans Mening baade fejlfulde og ensidig agitatoriske Hr. J. har givet af denne Sag.

Axel Holck: Filantropi overfor kvindelig
Usædelighed i 19. Aarhundrede.

En stærkt sammentrængt statistisk Oversigt, særdeles
til Orientering i et vigtigt Samfundsspørgsmaal.

Ekonomisk Tidskrift. 1901. Haft 12:

G. Cassel: Kartell- och trustvåsendet
från socialekonomisk synpunkt,

Med Udgangspunkt i Proudhon's Ord: »Den frie Konkurrence slaar sig selv ihjel« paaviser Forfatteren, den betydningsfulde Omvæltning, der foregaar de producerende Kræfters Koncentration Produktionens dermed følgende Monopolisering, er et Resultat af Tilfældigheder, men en ganske nødvendig Følge af Frikonkurrencen. Det er ikke rigtigt, at Produktionsmidlerne afpasse sig efter Vareforbruget; de afpasse sig altid efter Forbrugets Maksimum. Hvad der foregaar, kan lignes ved en Dampmaskine, som man havde indrettet saaledes, at dens Regulator, i Stedet for at regulere Damptilstrømningen, Tilførselen af Brændsel. Derfor der under Frikonkurrencen i stort Omfang uden eller med ringe Kapitaludbytte s. v. Denne og andre fordærvelige Virkninger den frie Konkurrence maatte føre til, at Producenterne forenede sig, først under løsere Former, men efterhaanden i fastere Organisationer. Forfatteren en kort Karakteristik af de forskellige Gennemgangsstadier, der sluttelig føre til den fuldstændige af forhen konkurrerende Forretninger. Sammenslutningsbevægelserne have nu altid en monopolistisk Tendens, og Monopolerne i

Forretningsverdenen spille efter Forf.'s Mening en Rolle, hvis Betydning ikke let kan overvurderes. Paa forskellig Maade, ad forskellige Veje, med forskellig — men altid som Følge af en indre Nødvendighed — foregaar det økonomiske Samfunds Omdannelse til en Bygning med monopolistisk ; selv om der er enkelte Omraader, som i Længden kunne unddrage sig denne Udvikling og selv om Monopolet saa at sige aldrig er fuldstændigt, er det dog utvivlsomt, at hvis den frie Konkurrences Tendenser faa Lov at udvikle sig uhindret, vil det være ude med den økonomiske Valget staar altsaa ikke mellem Frihed eller Statsindblanding, men mellem et kontrolleret et ukontrolleret Organisationernes Tvangsvælde. Forfatteren fordømmer ikke de storindustrielle tværtimod mener han, at Fordelene ved dem ere de overvejende; de skulle derfor kontrolleres, ikke modarbejdes eller slaas ned. Om Staten skal gribe direkte ind, er et Spørgsmaal, som ikke kan besvares i Almindelighed; her maa Opportunitetshensyn være afgørende; det offentlige kan f. Eks. bedre træde i direkte Forhold til Erhvervslivet i en Stat, hvor der findes en hæderlig end hvor der hersker en Tammany-Moral. ogsaa uden direkte Indgriben kan Staten virke kontrollerende overfor Monopoler, f. Eks. gennem Arbejderlovgivningen og ved at fremme og støtte Konsumenternes Organisationer.

M. B. Hamilton: Grunder for en central
banks ran tepolitik.

Knut Wicksell: Mjolkkor såsom dragare.

David Davidson: Guldproduktionen och
var uprisen.

Et Foredrag af W. Hooper, holdt i Royal Statistical om Verdens Guldproduktion siden Midten af det 19de Aarhundrede giver Forfatteren Anledning til delvis at korrigere de her fremdragne Data, og han ledes derefter til en Undersøgelse af Udsigterne for Guldproduktionens Tilvækst i Fremtiden af det vanskelige Spørgsmaal om Guldmængdens paa Prisniveauet. Medens Pro-

fessor Davidson vel erkender, at Vareprisernes Stigning de senere Aar er fremkaldt af andre Aarsager Guldforøgelsen, hævder han dog, at det ikke er udelukket, at dette sidste Moment har spillet ind med; det er saaledes tænkeligt, at den forøgede Guldproduktion har bidraget til at forlænge Spekulationsperioden, at Prisstigningen som Følge deraf er naaet højere, end det vilde have været muligt med en mindre Guldproduktion. Paa samme Maade finder Forfatteren det ikke urimeligt at antage, det Tilbageslag, som nu er indtraadt, netop paa Grund af den forøgede Guldproduktion ikke vil føre til en saa stærk Sænkning af Værdiniveauet, som vilde indtræde, dersom Guldproduktionen havde været mindre.

Statsvetenskaplig Tidskrift. 1901. Nr. 6

Pontus Fahlbeck: Sammansatta stater
och deras utveckling.

Se foranstaaende Artikel af Direktør Marcus
Rubin (S. 60).

N. C. Frederiksen: De amerikanske
Trusts.

Væsentlig paa GrunrHag af Oplysninger, der ere fremkomne gennem den i 1898 efter Kongressens Bestemmelse nedsatte »Industrial Commission« gives her en Række højst interessante Meddelelser om nogle af de mærkeligste amerikanske Forsøg paa Monopolisering (Anthracit-Kul, Standard Oil Co., Slagteanstalterne i Chicago). Forf. dvæler særlig ved den fremtrædende og i mange Tilfælde afgørende Rolle, Transportselskaberne have spillet, bl. a. ved at hjælpe de industrielle Sammenslutninger til at ødelægge uafhængige Producenter.

Ludvig Widell: Några siffror rorande
beskattningen i Sverige.

Efter at Forfatteren i en tidligere Artikel i samme Tidsskrift (1901 Nr. 4) har gjort udførligt Rede for de Byrder, det ingenlunde let gennemskuelige Skatteapparat lægger paa Befolkningens Skuldre, undersøger han her bl. a. Skattebyrdens

ulige Fordeling paa de forskellige Egne af Landet, °g" gaar derefter over til en Række internationale Sammenstillinger, hvoraf det bl. a. fremgaar, at det svenske Folk ingenlunde er saa lavt beskattet i Forhold de øvrige evropæiske Folk, som almindelig antaget (jfr. f. Eks. Falbe Hansens Finansvidenskab I S. 152).

Social Tidskrift. 1901. 8. håftet

Gustav Sundbårg: Ett rum och kok

»Social Tidskrift«, der begyndte at udkomne Januar udgives af Foreningen »Studenter och arbetare«; det er tillige Organ for »Foreningen for folkbibliotek och låsestugor« og for »Kooperativa forbundet i Sverige«. Hermed er formentlig Tidsskriftets tilstrækkelig betegnet. Det indeholder orienterende, ofte særdeles instruktive Artikler om de forskelligste sociale Forhold og- Begivenheder, især om Folkeoplysningsarbejdet i forskellige Lande, om den kooperative Bevægelse og om Arbejderboligspørgsmaalet. Et af de vægtigste Bidrag under den sidstnævnte Rubrik er Gustav Sundbårgs lille Afhandling »Ett rum och kok«, hvor Forfatteren meddeler en Række særdeles interessante Enkeltheder fra den i Forbindelse med Folketællingen 31. Decbr. 1900 optagne Boligstatistik for Sveriges Hovedstad. Der fandtes 72,000 Lejligheder af alle Arter, men kun 59.000 af disse vare rene Beboelseslejligheder. disse 59,000 hørte ikke mindre end 17,000 til Kategorien »Etværelseslejligheder med Køkken«; ingen anden Gruppe var saa talrig- som denne. Over 73,000 Mennesker eller hen imod en Fjerdedel af hele Stockholms Folkemængde boede i Etværelseslejligheder. Det gennemsnitlige Antal Beboere udlejet Lejlighed af denne Art var 4,35, men over 30,000 Mennesker boede i Etværelseslejligheder over 6 Personer i hver, ja 97 af disse Lejligheder husede endog over 10 Personer hver; det højeste Antal Beboere i en Etværelseslejlighed var 16. Den gennemsnitlige aarlige Leje, der betaltes for saadanne Boliger, udgjorde 236 Kr. (Ifølge den af Københavns Kommunalbestyrelse sidst udgivne Huslejestatistik for Aar 1900 var Gennemsnitslejen

Forsåkringsf o reningens Tidskrift. 1901. Femte haftet:

Indeholder bl. a. en Gengivelse (paa Svensk) in extenso af den nye tyske Rigslov om private Forsikringsforetagender. ledsages af kortfattede Oversigter over Indholdet af hvert af Lovens Afsnit. Under Forberedelsen af en skandinavisk Lovgivning paa dette Omraade kan det maaske være nyttigt at have den tyske Lov, der anses for at være et grundigt og vel gennemtænkt Arbejde, ved Haanden.

Jahrbücher fur Nationalokonomie und Statistik.

Decbr. 1901:

H a n d e 1 s p o 1 i t i s c h c A u fg a b e u n d V e r w e r tbarkeit
deutschen Zolltarifentwurfs.

Afhandlingen er anonym og har givet Anledning at Decbr.-Heftets Udgivelse fremskyndedes. Det er med andre Ord en officiøs Fremstilling af den nye Toldtarifs Motiver for at vinde den lærde Republik og anvise de tvivlende Argumenterne til at følge Regeringen. Naar man har dette in mente under Læsningen af Afhandlingens undsky) lende og forklarende Fremstilling af det tyske Toldlovforslag, vil man iøvrigt kunne have megen Nytte af den særdeles sagkyndige og paa én Gang sammentrængte og udmærket overskuelige Behandling af Emnet.

Georg Wermert: Ueber die Wirkungen
des Borsengesetzes und die N otwendigkeit
seiner Verånderung.

Artiklen er et energisk Angreb paa Loven, som, paa Grund at Rigsrettens Fortolkninger af den, har haft endnu alvorligere Følger end nødvendigt. Forf. mener, at Loven baade økonomisk og moralsk har virket lige modsat af sit Formaal, hvorfor ogsaa nu saavel Opinionen som Lovgivningsmyndighederne ønsker den ændret.

Zeitschrift für die gesamte Staatswissenschaft.

1901. Heft 3:

Dr. Hermann Losch: Zur wurttembergische
und Steuerpolitik.

E. A. Fuhr: Neue Beitråge zur Gewinnbeteiligung.

Forfatteren, der hører til de Nationaløkonomer, som endnu ikke have opgivet Haabet om at se Arbejderspørgsmaalet ved Hjælp af et Lønningssystem, giver Arbejderne Andel i Rengevinsten (Tantieme o. 1.), beskriver en Række nyere Forsøg med saadanne Systemer. De beskrevne Forsøg, der knytte sig til storindustrielle Virksomheder paa tysk Grund, have alle hidtil givet tilfredsstillende Resultater.

Gustav Bayer: Zwei Versuche zur Hebung
Wohnungsnot in einer Universitåtsstadt.

Dr. Seidel: Gewerbeaufsicht und Gewerbeforderungin
Darstellung.

Dr. Julius Bunzel: Zur neueren Armenund
in Oesterreich.

Dr. Otto Heyn: Die Wertschåtzung- bei
der Preisbildung.

Heft 4:

Dr. Otto v. Zwiedineck-Siidenhorst: Die
soziale Versicherung der Verlagsarbeiter.

Al Arbejderlovgivning, hvad enten gaar ud paa at beskytte eller forsikre, har den fælles Vanskelighed kæmpe med, at en Del Arbejdere — og" ofte de, der allermest trænge til de Goder, Loven byder paa — leve og virke under saadanne Forhold, at Loven ikke kan naa dem. Dette gælder i vid Udstrækning Arbejdere af lavere og højere Orden (egentlige Arbejdere, medarbejdende Familjemedlemmer, Mellemmestere o. s. v.). I ovennævnte undersøges Mulighederne for at overvinde de tekniske Vanskeligheder ved en social Forsikringslovgivning, der ogsaa omfatter denne Del af Arbejderbefolkningen.

Dr. H.Fechner: Die Fabrikengriindungen
in Schlesien nach dem siebenjåhrigen Krige
unter Friedrich dem Grossen.

Dr. Clemens Heiss: Ein neuliberaler
deutscher Oekonomist.

Her sigtes til den forhenværende Berliner-Læge, Dr. med. Franz Oppenheimer, som ganske har helliget sig nationaløkonomiske og sociologiske Studier, i Løbet af et halvt Decennium offentliggjort en overvældende Mængde lærde Undersøgelser. Hans sidst udgivne Værk »Das Bevolkerungsgesetz des T. R. Malthus und der neueren Nationalokonomie«, som findes omtalt i nærværende Tidsskrift 1901 Side 66 ff., angiver Udgangspunktet for hans helt originale økonomiske der — ignorerende de sidste hundrede Aars videnskabelige Udvikling — bygges op i direkte Tilknytning til Adam Smith. Ganske i samme Forstand denne er Forfatteren »Harmonist«; han er af den Anskuelse, at den fuldstændige Frigørelse af de økonomiske Kræfter vilde have Enkeltinteressernes Harmoni i Følge. Men medens Adam Smith troede, at en Smule politisk Fremskridt vilde være nok til at virkeliggøre denne lykkelige Tilstand, og medens Rastiat antog, at Samfundet allerede var i fuld Udvikling imod det harmoniske Ideal, ser Oppenheimer, Virkeligheden staar i den mest skrigende Modsætning dertil. — Dr. Oppenheimer er, saa vidt det kan skønnes, hidtil bleven behandlet du haut en bas af de tyske Nationaløkonomer; han repræsenterer en Reaktion i Synsmaade, der med Hensyn Voldsomhed vpl kun har faa Sidestykker — og er derhos (som Læge) ikke Mand af Faget. Man har derfor ikke hidtil gjort ham den Ære at gendrive men kun at angribe hans Metode. Imod denne Fremfærd protesterer Forfatteren af ovennævnte idet han indgaaende gør Rede for Dr. Oppenheimers originale Tankebygning, kalder han til Vaaben imod den nye »immerhin imponierende Forfatteren tilstaar iøvrigt uden Blusel, at han selv, trods al Mistro, ikke har været i Stand til at opdage en eneste Fejl i Dr. Oppenheimers Deduktioner. Dette er noget af en Oprejsning. Det klinger ogsaa som en Art Afbigt, at det ansete Tubinger-Tidsskrift i en Note erklærer, at det ved Optagelsen af Dr. Heiss's Afhandling indfrier sin hidtil forsømte Anmeldelses-Pligt overfor de Oppenheimer'ske Skrifter.