Tidsskrift-Oversigt.

Dansk Tidsskrift. April 1902:

D. Simonsen: Jøder og Jødedom i det 19. Aar hu udrede. — Her gives fra kyndig Haand en vel ikke meget fyldig, men dog særdeles oplysende Oversigt over Antisemitismens forskellige Former i det 19de Aarhundrede og over Jødernes Stilling i Øjeblikket i de forskellige Lande.

Adolph Jensen: International Arbejderbeskyttelse, En Fremstilling af de forskellige Bestræbelser i Retning af at bringe Arbejderlovgivningen under fælles, internationale Rammer.

Gustav Bang: Fra Kapitalisme til Socialis — Gensvar til Professor N. C. Frederiksen i Anledning af hans Artikel »Socialisme og Kapitalisme« i Tidsskriftets Marts Hefte. Forfatteren hævder Relativiteten den moderne Socialisme, der, i Modsætning til den gamle utopiske socialistiske Lære, hviler paa Erkendelsen Samfundets stadige, organiske, lovbestemte Udvikling".

Tidsskrift for Landøkonomi. 2. Hefte 1902:

H. Hertel: Realkredit og Livsforsikring. — Et Foredrag, hvori Forfatteren, væsentlig støttende sig til Dr. Felix Hect's Skrift: »Die Entschuldung des låndlichen Grundbesitzes«, udvikler Tanken om Hypoteklaans med Livsforsikring, med det Formaal at forhindre de faste Ejendommes Behæftelse med en staaende Gældbyrde, der gaar i Arv fra den ene Generation til den anden.

Samfundets Krav.

Dette Fjerdingaarsskrift, der under Redaktion af Hr. Fernando Linderberg udgives af »Det sociale Sekretariat og Bibliotek <, bringer i sit 2det Hefte for i Aar en Oversigt over Alderdomsforsørgelse og Folke for sikring i Udlandet af Folketingsmand Thomas Larsen samt en orienterende Artikel om Arbejdsløsheden (Bidrag til Belysning af dens Karakter og Aarsager og Midler imod den) af Bibliotekar Sørensen.

Ekonomisk Tidskrift. 1902. Haft 2:

David Davidson: Kammarråtten och forslaget inkomstskatt. —En Række kritiske Bemærkninger, ved den af den svenske »Kamraarråt« Betænkning om Forslaget til Indkomstskat og obligatorisk Selvdeklaration. Forfatterens Bemærkninger sig til Lovforslagets Bestemmelser om Beskatning af fast Ejendom (Udbyttets Beregning), og af Aktieselskaber (jfr. Forf.'s Artikel i »Ekonomisk Tidskrift« 1901. Hefte 10).

Haft 3:

J. Flodstrom: Några reflektioner rorande
frågan om inkomstskatt. — Samme Emne som
foregaaende.

David Davidson: Kommitté betankande t rorande banklagstiftningen. — Om Lovgivningen vedrørende Privatbankerne i Sverige har der været nedsat en Komité, som for nogen Tid siden har afgivet en partiel Betænkning. Professor Davidson gennemgaar kritisk de Forslag i Betænkningen, som kunne tænkes at ville give Anledning til principiel Meningsulighed, nemlig: 1) at der vedblivende skal kunne dannes Bankselskaber den Ansvarlighed for Selskabets Forbindelser, nu gælder for seddeludgivende Banker, 2) at der under visse Betingelser skal kunne gives Bankaktieselskaber til at drive Handel med Aktier, 3) Forslag om Indførelse af en mere effektiv Kontrol med de private Bankers Virksomhed,

Statsvetenskaplig Tidskrift* 1902. Marts (Ekstrahefte):

Pontus E. Fahlbeck: Rostråttsre formen. — I et Indledningsafsnit fremsætter og begrunder Forf. den Opfattelse, at Stemmeretten ikke er en almindelig »Menneskerettighed« (Rettighed for Individet), men en offentlig Funktion ¦— lige saa meget en Pligt som en Ret. Dernæst paavises det, at en Census (der i Virkeligheden overalt) ikke kan undværes. Ganske vist er Indtægten et groft Maal for Menneskets Værd som Samfundsborger, men i denne Sammenhæng gives der intet andet brugeligt Maal. Historikeren og Moralfilosofen bedømme Menneskene individuelt; i Teorien — men ogsaa kun der — kan man med Geijer forlange, at Personligheden bør lægges til Grund ved Tildeling af Stemme- og Repræsentationsret. Statistikeren og Politikeren maa se Sagen anderledes-, de have Brug for et Kriterium, der er anvendeligt i det store, overfor Menneskemasserne. Med denne Opfattelse som Grundlag behandler Forf. det aktuelle Spørgsmaal: Bør Stemmeretten til det svenske andet Kammer udvides? Svaret falder bekræftende, det næste Spørgsmaal er da: i hvilket Omfang? Professor Fahlbeck indtager her det principielle at Census bør sættes omtrent ved »grofarbetarnes« Middelindtægt. Sluttelig kritiseres det foreliggende Forslag, idet der gøres Rede for Virkningerne dets eventuelle Gennemførelse. (Rettelse til den statistiske Opgørelse findes i Tidsskriftets tølgende

2det Hefte (Maj):

N.C.Frederiksen: De amerikanske Trusts. — En Fortsættelse af Forfatterens Artikel i Statsvetenskaplig 6te Hefte for 1901. Først gives en fyldig" Redegørelse for den store »United States Steel Corporation's« Tilblivelseshistorie og Organisation. Dernæst omtales de to Sukker-Trusts »Sugar Refining Co « og »Glucose Sugar Refining Co« samt en Række andre store Sammenslutninger. Forfatteren viser, hvorledes disse Giganters Dannelse og Tilværelse er en evig Kamp, at de ere underkastede Konkurrencens naturlige Love og, trods Monopol-Navnet, aldrig opnaa nogen fuldstændig Eneret.

P.Fahlbeck: Ånnu en gang »Sammansatta
stater«. — En Imødegaaelse af Marcus Rubins Ud-

Statsøkonomisk Tidsskrift. Andet Hefte 1902:

T. H. Aschehoug: Værdi- og prislærens
historie. — Slutningskapitlet af Prislærens Historie
(se Tidsskriftets 3die Hefte 1901).

E. Hagerup Bull: Lidt om botemidler mod statsgældens væxt. — Den norske Statsgæld udgør 260 Millioner Kr., hvilket Beløb Forf. anser for foruroligende stort. Som Midler til at modvirke Statsgældens Vækst omtales: 1) Indførelse af den engelske Praksis, at kun Reg-eringen har Initiativ i Bevillingssager, 2) at begrænse de Formaal, der bør fremmes ved Statslaan, til Jernbaneanlæg og Forsvarsforanstaltninger, at Overskud paa de ordinære Budgetter dels til de foran nævnte Formaal, dels til ekstraordinære Afdrag paa Statsgælden.

Journal of the Royal Statistical Society. Dec. 1901:

Lord Avebury: Local and Imperial Burde — Det gøres gældende, at den umaadelige Stigning af de lokale (d. v. s. kommunale) Budgetter i de senere Aar for en væsentlig Del skyldes den Omstændighed, at Flertallet af de kommunale Vælgere ikke betale Skat. Forfatteren paapeger Farerne ved dette Forhold og minder sluttelig om Say's Ord, at den bedste Finansplan er den, der kræver de mindste Udgifter, og at den bedste af alle Skatter er — den laveste.

R. H. Hooker: The Suspension of the Berlin Exchange and its Effect upon Corn Prices. — Undersøgelsens Hovedspørgsmaal er dette, om den tyske Lov om Terminshandel i Korn og den derved foranledigede Lukning af Berlins Produktbørs, bevirket en Opgang eller en Nedgang i Kornpriserne, samt om Priserne ere blevne mere stabile siden hin Begivenhed. Undersøgelsesperioden er de tre Aar 1897^— _99, der sammenholdes med Tidsafsnittet 1892^—96. Forf. naar til det Resultat, at Kornbørsens Lukning ikke kan antages at have øvet væsentlig Ind-

Annals of the American Academy of political and social Science. Jan. 1902:

J. F. Cro well: Present Status and future Prospects of Americrin Shipbuilding. — De Forenede Staters nuværende glimrende Skibsbygningsperiode her skildret og forklaret med Ord og Tal. Forfatteren viser, at uagtet der i de senere Aar er bygget overordentlig stærkt paa uc amerikanske Værfter, er Skibsbyggeriet dog i flere Retninger lidet udviklet i de Forenede Stater; bl. a. anføres det store Antal af smaa og slet udstyrede Værfter, det lille Antal af virkelig gode Skibsbygningsetablissementer. Naar bedre Hjælpemidler ere skaffede tilveje, vil der efter Forfatterens være Sandsynlighed for en langt rigere Udvikling af Skibsbyggeriet, end der nu drømmes om.

M. A. Knapp: Government Ownership of Railroads. — Der har i Amerika hævet sig vægtige Stemmer for Statens Overtagelse af Jernbanedriften. Forfatteren anser dette for at ligge udenfor Mulighedens de amerikanske Jernbaners Apparat (200,000 miles Linjelængde) er altfor kolossalt til at kunne aduiiinsti'ci'cs uuuci el. Spørgsmaalet behandies derfor ganske akademisk. Forfatteren søger at godtgøre, selv om det maa indrømmes, at der ved Jernbanernes til offentlig Ejendom kunde opnaas mere stabile og ensartede Fragtsatser,, vilde disse dog gennemsnitlig ikke blive lavere end de nuværende; de store Tantiémebeløb, som undertiden betales til Direktørerne, ganske vist forsvinde, men Driften vilde i sin Helhed blive dyrere (højere Arbejdsløn, kortere Arbejdstid, flere Funktionærer). Den største Fare ved Jernbanernes Overgang til Staten sér Forf. i, at Tariferne kunne komme under Indflydelse af politiske Forf. er ikke blind for Ulemperne ved, at Jernbanedriften i Amerika er i private Hænder; han bruger stærke Ord om den Uret og det Tyranni, der ofte øves af de mægtige Jernbaneselskaber, men han mener, at meget her kan ordnes paa betryggende Maade ved en fornuftig Lovgivning.

Le Musée Social. (Mémoires et documents) 1902.

Nr. i:

Jules Siegfried: La Situation économique et sociale des Etats-Unis. — Et Foredrag, holdt i Musée Social. Først skildres i brede Træk den økonomiske Udvikling, der er foregaaet i de Forenede Stater siden 1860; Bevægeisens Art og Styrke klargøres nogle faa rammende Tal. Derpaa omtales denne Udviklings Konsekvenser i forskellige Retninger (Arbejdernes og Driftsherrernes Synspunkt). Endelig kastes et Blik ud i Fremtiden.

Nr. 2:

W. F. Willoughby: La Corporation de l'Acier des Etats-Unis et la Greve de sesOuvriers igoi. — Afhandlingens egentlige Emne er den store Staalarbejder-Konflikt. Som Indledning til Beretningen herom gives en god Oversigt saavel over Dannelsen af Kæmpe-Trusten U. S. Steel Corporation over Stillingen i Arbejderforbundet (Amalgam Association of Iron, Steel and Tin W orker s) og den anvendte stigende Lønskala.

Nr. 3:

Louis Varlez: Quelques Pages d'Histoire syndicale Beige. — De enkelte Fagforbunds Historie og Organisation. De lokale Forbund (katolske, politiske, Foreninger). Overledelsen. Internationale Forbund.

Nr. 4:

Tondeur-Scheffler: Les Syndicats Ouvriers — De Hirsch-Duncker'ske, de socialistiske de kristelige Fagforeningers Historie og Organisation. Afhandlingen er ledsaget af en bibliografisk samt af en Række statistiske Tabelbilag.

Nr. 5:

André E. Sayous: L'entre-exploitation des Classespopulaires aWhitechapel. — Omhandler dels Sweating-Systemet i det østlige London, dels det i Whitechapel-Kvarteret vidt drevne Fremleje-System, gennem hvilket Betalingen for Brugen af Kvarterets Arbejderboliger drives langt op over Værdien.

Archiv für soziale Gesetzgebung und Statistik. 17. Bd. 3—4 H.

H. W. Macrosty: Die Trusts in Amerika. — En historisk-kritisk Redegørelse paa Grundlag af den af den amerikanske »Industrial Commission« afgivne

Eduardßernstein: Einige Reformversuche im Lohnsystem. — Her omtales bl. a. et i »Engineering nærmere beskrevet Lønningssystem, der forener Fordelene ved Tid- og Stykløn og i flere Henseender antages at maatte foretrækkes for de øvrige hidtil urøvede Andels- og Præmielån-Systemer.

Soziale Praxis.

I en Række Numre af dette Ugeskrift (Nr. 8, 9, 10, 17, 18 og 30) har Professor Gustav Schmoller under Titelen Arbeitsverhåltnisz, Arbeitsrecht, Arbe itsvertrag und Arbeitslohn offentliggjort et Kapitel af den endnu ikke udkomne 2den Del af Forfatterens der allgemeinen Volkswirtschaftslehre«. En anden Artikelserie, som fortjener at paaagtes, er Sidney og Beatrice Webb's: Die neueste Geschichte des Gewerkvereinswesens im Vereinigten Konigreich und ihr vermuthliches (Nr. 23, 24, 25 og 26). Af særlig Interesse er her et Afsnit (i Nr. 24) om de i Aarene 1897^—1901 faldne Retsafgørelser i Sager vedrørende Fagforeningsanliggender.