G. Cassel. Socialpolitik. (Kulturbiblioteket 3). Stockholm 1902. Hugo Gebers forlag. (156 S.).

Indholdet af denne lille Bog er en Række Forelæsninger, holdt for en Tilhørerkreds, hos hvem der ikke kunde paaregnes synderlige teoretiske Forkundskaber. Fremstillingen vil derfor kunne læses af enhver, der blot forstaar Svensk.

Den første af de 6 Forelæsninger indleder det øvrige. Forf. kriticerer skarpt den videnskabelige Socialisme, Karl Marx's Katastrofeteori og Værdilære, vender sig samtidig med ikke mindre Styrke mod Liberalismens Vildfarelser, dens hele formelle Opfattelse af Frihedsbegrebet og dens atomistiske I Modsætning til disse to yderliggaaende Retninger staar Socialpolitiken, saa at sige uden andre Doktriner end den, der ligger i selve Navnet: at Udviklingen betinges af Organisation (social) og planmæssigt Arbejde (Politik).

Efter en kortfattet Redegørelse for SocialpolitikensStilling

ensStillingtil Udviklingslærens Udvælgelses- og Tillæmpningsteori— rettere en Prøvelse af disse Teoriers Anvendelse paa det sociale Livs Omraade — gaar Forf. i de følgende Forelæsninger over til en mere indgaaende Omtale af to af Nutidens vigtigstesocialøkonomiske den kooperative Politik og Fagforeningspolitiken. Det ledende Synspunkter hvilken Indvirkning have disse Bevægelserpaa — i hvilken Retningpaavirke den sociale »Udvælgelse«?

Forf. erklærer sig som en afgjort Tilhænger af begg-e de nævnte Former for økonomisk Sammenslutning, vel at mærke kun for saa vidt de holdes aabne for alle. Baade i den kooperative og i Fagforeningsbevægelsen findes en »sluttet« og en »aaben« Retning. Den første fordømmer Forf, fordi den kun leder til Dannelsen af Privilegier for et Mindretal, — den er usocial.

I sin Udvikling af den offentlige Socialpolitiks Opgaver kommer Dr. Cassel bl. a. ind paa det vanskelige om Fastsættelsen af legale Minimumslønninger. et teoretisk Synspunkt finder han Kravet herom fuldstændig rimeligt, men trods de — som det synes — ret vellykkede australske Forsøg i denne Retning, finder Forf. det dog betænkeligt udtale noget sikkert om Sagens praktiske Side, saa at »krafvet på en lagstadgad minimalion val annu icke torde kunna hanforas till praktisk socialpolitik«. En anden Ting er det, at Stat og Kommune, hvor de selv optræde som Arbejdsgivere, bør gaa i Spidsen ved at fastsætte Minimumsgrænser for dens egne Lønninger. Og her tager Forf. kraftigt Ordet for, at man ikke handler i Blinde; han kræver, at det Arbejderbudget, der foreslaas som Grundlag for Minimallønnen, fremlægges i Enkeltheder og in natura; kun saaledes undgaas det, at man slipper fra Spørgsmaalet »med ansvarsløse Fraser«.

Helt vellykket er Forelæsningen om »de høje Lønningers Økonomi« og det dertil knyttede Slutningsafsnitom økonomiske Mulighed for socialt Fremskridt, hvori Forf. bl. a. refererer de interessante Resultater, han er naaet til ved en Undersøgelse af Nationalindtægten i Preussen (udførligere fremstillet i en Artikel i >Ekonomisk tidskrift« 1901). Kvintessensenkan

essensenkanmaaske udtrykkes saaledes, at det sociale Spørgsmaal langt mindre er et Fordelingsspørgsmaal(saaledes det opfattedes af den klassiskeØkonomi) et Produktionsspørgsmaal. Ingen Reform af Indkomstfordelingen vil nogensinde kunne fri de fattige Klasser fra at være fattige; kun den Teknik og den Organisation af den økonomiske Virksomhed,der til Maal i stadig større Udstrækning at spare Arbejdskraft, betegner Vejen til økonomiskFremskridt dermed til social Udvikling. Forf. vil derfor ogsaa have baade Kooperationen og Fagforeningerne betragtet fra et noget andet Synspunktend sædvanlige; sin egentlige samfundsøkonomiskeBetydning Kooperationen ved sin opdragende Indflydelse og ved at den skaber en højere, arbejdsbesparende Organisationsform for en vigtig Del af Samfundshusholdningen, og den aabne Fagforeningspolitik faar sin rette Betydning ved sin Indvirken paa den økonomiske Udvælgelse og Tillæmpningensaavel Hensyn til Arbejderne som Arbejdsgiverne.

— Man kan maaske sige, at der ikke er særdeles nyt i Dr. Cassels 6 Forelæsninger. Har man læst hans Bog »Das Recht auf den vollen Arbeitsertrag« har man fulgt hans ret omfattende Produktion af Tidsskriftartikler i de sidste 2—32^—3 Aar, vil man i det foreliggende Arbejde ikke finde noget væsentligt, som Forf. i egenligste Forstand vil kalde sit eget. Men Hensigten har vel ogsaa mere været at samle end at give noget nyt; og Bogen kan anbefales den videst mulige Læsekreds som en god, klar og velskreven Orientering i nogle af Tidens mest betydningsfulde socialpolitiske Bevægelser.