Danmarks Kultur ved Aar 1900 som Slutning af et Hundredaars Udvikling. Udgivet af J. Carlsen, Hans Olrik og C. N. Starcke. Det nordiske Forlag. Kbh. 1900 (835 S.)- Norway. Official publication for the Paris exhibition 1900. Kristiania 1900. (626 + XXXIV S.). La Suede, son peuple et son industrie. Exposé historique statistique. Publié par ordre du gouvernement, rédigé par Gustav Sundbårg. Stockholm 1900. (965 + XXIX S.).

Den fælles Anledning til Fremkomsten af disse tre Værker var Udstillingen i Paris Aar 1900. Man ønskede, i de skandinaviske Riger ligesom andetsteds, at give Udlandet en bekvem Lejlighed til at lære hvert enkelt Lands Institutioner og Udvikling at kende; man vilde vise, hvor langt man var naaet frem paa de forskellige Omraader — aandelige saavel materielle — af det nationale Liv; man vilde (som det er Skik og Brug ved slige Lejligheder) bringe sig selv en Smule i Erindring. Men var end Verdensudstillingen den ydre Anledning, tør man dog vist gaa ud fra, at det om alle tre Værker gælder, hvad der udtales i Forordet til det danske, at Ideen til deres Fremkomst blev baaret frem lige saa megei af Ønsket om overfor os selv at gøre op, hvorledes vi have benyttet Tiden i det forløbne 19de Aarhundrede.

Ud fra dette dobbelte Synspunkt maa Værkerne bedømmes. Et Udstillingsskrift maa medtage meget, der kan udelades i en Bog, som kun søger sin Læsekreds Landets Grænser; dette maa tages i Betragtning, hvis man her og der føler sig besværet af Meddelelser og Betragtninger, der synes alt for selvfølgelige. Til den anden Side har ogsaa den Omstændighed, at der skulde skrives et Tilbageblik over et bestemt begrænset Tidsafsnit virket som en Tvang for Forfattere og Redaktion; Verden blev jo ikke til Aar 1800, og den lagde sig ikke til Hvile Aar 1900, men ikke desto mindre skulde der skrives netop om det mellemliggende Tidsrum; der har i Opgavens vilkaarlige Begrænsning ligget Fristelser til at drage Sammenligninger, hvor i Virkeligheden ofte al Sammenligning var udelukket, og til at føre Kroniken up to date, selv hvor Betingelserne herfor ikke have været til Stede.

Til at anstille indgaaende kritiske Sammenligningermellem tre Værker er der ingen Grund. De Vilkaar, hvorunder de ere blevne til, have ikke været lige gunstige for dem alle, og dette maatte man i hvert Fald tage i Betragtning ved en retfærdig Afvej en af de indbyrdes Fortrin og Mangler. Kun saa meget skal siges, at naar »La Suéde« fremtræder som et mere helstøbt Arbejde end dens to Søsterværker,har maaske nok delvis sin Grund i Tilstedeværelsen af heldigere ydre Betingelser (bl. a. langt mere Plads), men man tager næppe Fejl, naar man giver Hovedparten af Æren til Værkets energiskeog Redaktør, Gustav Sundbårg-, hvis

Pen ogsaa nogle af de lødigste Monografier skyldes
(f. Eks. Artiklen »Sveriges Demografi«).

I det norske Værk er Stoffet langt fra saa fint udpenslet som i det svenske; til Gengæld have Udgiverne Konow og Karl Fischer) maaske nok saa meget haft Øjet aabent for at lægge Planen saaledes, at det nationalt ejendommelige kom til at give Bogen sit Præg.

løvrigt bestaar Hovedvanskeligheden ved Redaktionen slige Arbejder næppe saa meget i at lægge Planen som i at følge den. Herom bærer navnlig den danske Bog Vidne. Udgiverne have vist nok haft særdeles vægtige Grunde til at sammentrænge beklippe de Artikler, der have Plads i Værkets senere Afsnit, ligesom til helt at forbigaa enkelte Emner, om hvis Behandling der var givet Løfte i den oprindelige Plan. Men beklageligt er det ligefuldt, at sligt kan hænde. A. J.