Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 10 (1902)

Edv. Ph. Mackeprang. Forbruget. Økonomisk-statistiske Skitser. (Socialøkonomisk Samfunds Skrifter III). København 1902. V. Oscar Søtoftes Forlag. (78 S.).

H. Westergaard.

Forfatteren af dette lille Skrift har haft den gode Ide at benytte Forbrugsstatistiken som lagttagelsesmateriale den matematiske Skoles Værdilære, og det er derved lykkedes ham at give et interessant Bidrag til Løsningen af et vigtigt Spørgsmaal (som i denne Tid er blevet brændende herhjemme ved L. Bircks Doktorafhandling). Hans Afhandling er tillige et lille Stykke Litteraturhistorie, baade for Forbrugsstatistikens og for Grænsenyttelæren, og den vil uden Tvivl allerede af den Grund være velkommen for dem, der gærne vil orienteres i disse Emner.

Hvis Læren om Grænsenytten ikke skal havne mellem de akademiske Abstraktioner, maa man ind paa Spørgsmaalet om efter hvilke Love et Forraads subjektive Værdi afhænger af Forraadets Mængde. Det er dette, D. Bernoulli forsøgte ved Opstilling af sine berømte Sætninger om den »moralske Formue«; det er det, E. Sax har forsøgt i vore Dage ved en dristig Kombination af Hypoteser. Idet Mackeprang som den første Tilnærmelse opstiller en Modifikation af Bernoullis Lov, faar han paa Grundlag af den nordamerikanske Forbrugsstatistik (der har den Fordelat paa ikke mindre end 8000 Budgetter, men unægtelig ikke er fri for Skavanker) en Række af Værdier for forskellige Udgiftsgrupper, nemlig: Husleje, Brændsel, Belysning, Klæder, Føde og Restudgifterne.Hvis er rigtig, skal de paagældendeTal

Side 418

gældendeTalindenfor hver Gruppe være tilnærmelsesviskonstante. er ogsaa delvis Tilfældet; Tilnærmelsen er saa stor, at man übetinget føler sig opfordret til at gaa videre ad samme Bane. Kun for de meget smaa og for de store Indtægter brydes Rækkernes Ensformighed, medens man iøvrigt møder langt færre Spring, end man er vant til at se i Forbrugsstatistiken. Det vilde maaske have været ønskeligt, om Forfatteren havde tilføjet nogle grafiske Fremstillinger for at vise med hvilken Nøjagtighed de fundne Love gælde, og om han havde søgt Stadfapstpi^finaa vp.c\ TVTatfirialfi andftt Storis fra, og samtidig prøvet paa at finde hvilke Ændringer i de opstillede Love der kunde være Anledning til. Men skønt Afhandlingen saaledes saa at sige kun ender med et Spørgsmaalstegn , er der al Grund til at ønske Forfatteren tillykke med dette Debutarbejde.