G. Tarde. Psychologie économique. I_—II. Paris 1902. Felix Alcan. (383 + 449 S.).

Den Undersøgelse af Efterspørgslens Momenter — Attraa og Indkomstfordeling — som den subjektiveSkole Økonomien har indvarslet — forlener de psykologiske Problemer med dyb økonomisk Interesse.Man til at studere Lovene for vore Sjælstilstande, hvorledes Følelser og Forestillinger opstaar, brydes, kombineres, sejrer eller tilintetg'øres. Forsaavidt vil man ogsaa være Professor Tarde ved

College de France erkendtlig for hans »økonomiske
Sjælelære«.

Forf. har imidlertid ikke villet nøjes med at undersøge Attraas Genesis og Eksistensbetingelse, han søger under alle økonomiske Fænomener en psykologisk Aarsag; Bogen bliver derfor noget anstrængt, Inddelingen og fremmedartet. Bogen deles i trende Afsnit: Gentagelsen, Modsætningen og Tillempningen; spørger man sig selv, hvorfor det og det økonomiske Spørgsmaal just behandles der og ikke et andet Sted. Det store Værk staar da

en Række langstrakte Aforismer, hvis Forbindelse
er ret tilfældig, som en Mængde utilfredsstillende
Svar paa en Del ikke nøjagtig stillede Spørgsmaal.

Forf. undersøger Attraaens Love, ikke saameget Loven om den faldende Attraa, som Læren om, hvorledes en Attraa bliver til, vokser eller afsvækkes. Ikke blot er Nødvendigheden, men ogsaa Efterlignelsesdriften Moder. Forf. siger en hel Del rigtigt om Prisen; han gaar iøvrigt uden om den teoretiske Pris, og ser mest paa de mere overfladiske — f. Eks. hvorfor Veksellereren forlanger saa og saa meget for et Værdipapir, hvorfor vægrer sig ved at sælge til en given Pris o. s. v.

Under Afsnittet »Modsætningen« behandler han de økonomiske Kampe: i) mellem Forbrugerne indbyrdes, mellem Producenterne og 3) mellem Varerne, der bejle til Forbruget. Her er der mange interessante lagttagelser, men vanskelige at sammenfatte rubricere. De Blade, der er helliget »Kriser«, er værdiløse, og hele Behandlingen af Problemet »Penge« ret uforstaaelig. Kun den, der har meget god Tid, skal læse Bogen; man behøver ikke at læse den tilende, men kan overspringe baade 10 og 20 Sider. Denne Bog giver nemlig ikke en samlet Erkendelse et eller andet Problem; men man rinder mange morsomme Citater, mange gode Bemærkninger; man bør læse nogle Sider, saa lade Bogen synke ned i Skødet og lade Hjærnen arbejde paa egen Haand uden at kære om, hvad der egentlig staar i Bogen.

Den irriterer ved sin Bredde; de 830 Sider kunde

være sammentrængt til 200 Sider; 10 Ord bruges, hvor et var nok, tilmed er hvert Substantiv forsynet med 10 Adjektiver, opstillede i en Klimaks, Tillægsord,der uddyber Hovedordet, men blot er satte for Vellydens og' Rytmens Skyld. Sproget er rent, rislende klart, klarere end Tanken, men saa akademisk,at er en grammatikalsk Uhyrlighedi med Tarde's Bog.

Det efter mit Skøn mest værdifulde i Bogen er Paavisningen af de aandelige Værdier, der er i Kapitalen, den Viden, der er inkarneret i Produktionsmidlerne. er denne Viden, og ikke den forudgaaende Opsparen, der gør at Kapitalen er produktiv. — udbryder Forf. —al Kapital gaa til Grunde, den vil efter 30 Aars Forløb atter være genskabt; men dræb alle Ingeniører og Lærde, lad alle glemme Fysikens og Kemiens Opdagelser, og Mennesket vil synke tilbage i Barbariet«. Denne Paavisning af de aandelige Kræfters Andel i Produktionens er god og sand og udmærket i en Tid, hvor som i vor Økonomerne og Politikerne har skruet sig op til en mærkelig Beundring af den kommercielle Evne.

— — Nogle vil paastaa, at Tarde's Bog er fuld af Aand — dette Epiteton bruges jo til enhver Franskmand; jeg synes han er bred og snakkesalig og overfladisk; havde han skrevet sin Bog paa det tunge og kedelige Tysk, havde den været ulæselig, nu giver det franske Sprogs Klarhed en tilsyneladende Klarhed til Tanker, der hverken ere nye eller klare.