Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 10 (1902)Dr. J. von Ko ro sy. Die finanziellen Ergebnisse der Actiengesellschaften des letzten Vierteljahrhunderts (1874—189S). Berlin 1901. Puttkammer und Miihlbrecht. (363 S.).H. Westergaard. Side 429
Den bekendte ungarske Statistikers frodige Produktionhar sat et nyt Skud. Det er denne Gang ikke Befolkningsstatistik men Aktieselskaber det gælder, idet han har underkastet Aktieselskaberne i Budapest en grundig Undersøgelse for Perioden 1874—98. Man kunde spørge, om dette Emne kan frembyde tilstrækkeligInteresse at motivere Arbejdets Udgivelse paa Side 430
et Verdenssprog. Men ved at gennemlæse Bogen ser man snart, at denne Tvivl er überettiget. Ikke blot findes der en stor Mængde metodologiske Betragtninger af almen Værdi, men det gælder her som paa saa mange Omraader, at »die ganze Welt ist eine Stadt«. Hvad der er foregaaet i Budapest — og dette vil for en stor Del sige: i Ungarn — i det mindeværdige Kvartseculum afspejler i en mærkelig Grad Bevægelserneude den store Verden. Paa en Maade er Bevægelsenstærkere, det ungdomsfriske Folk, der paa engang ligesom hvirvledes med ind i de europæiske .^trtftmninCTPr mpri pn yi<s Naivitpi- iraQfprjp sjc n_H i Bølgerne; derfor staar f. Eks. Krisen i 1873 med en overordentlig Skarphed præget i Tabellerne over Aktietegninger,Falliter Dividender, og man kan næsten studere de daarlige og gode Aars økonomiske Virkningermed Udbytte end i mange andre Lande. T Qliifninrrø«
if T Bf,n'ofno komrn^fo Tfnrrat-r, 'm rrol iiroi-1
Korosy gør nu med fuld Ret opmærksom paa, at naar man vil undersøge Aktiebankernes Udbytte, kan man ikke nøjes med at undersøge Gennemsnitsrenten for de bestaaende Selskaber; man maa tage Hensyn til de meget store Summer, der er gaaet tabt i Aarenes Løb, ved Bankers Opløsning. I 1866— 72 forøgede 14 Banker saaledes deres Kapital med 23 Mill. fl. i61l2 Mill. heraf faldt paa 12 Banker, der senere alle er gaaet til Grunde. Der findes i Bogen et meget morsomtAfsnit Aktieselskabers »Dødelighed«, eller Side 431
som Korosy med sin Tilbøjelighed til at lave nye Ord ogsaa benævner det, deres »CaduciteU. Denne var i 1874—78 over 5 pCt. aarlig, i de følgende 20 Aar 2—32—3 pCt. Af 65 Selskaber, der bestod i Slutningen af 1873, var der 25 Aar senere kun 31 tilbage; Resten var forsvundet fra Skuepladsen. Dividenden af den nominelle Bankaktiekapital var nu efter Korosy's Undersøgelser i det 2 saarige Tidsrum pCt. Aktionærerne havde i det hele tjent 108 Mill., men tabt ved Banker, der gik til Grunde, 37; den rene Rente var derefter 4,8 pCt., medens den, beregnet efter Kursværdien for hvert Aar, stiger til 5,4 pCt. Langt bedre har det stillet sig med Aktie-Sparekasserne. naaede her en Størrelse af 18 pCt. af Minimalkapitalen, og den »rene« Aktierente var, naar andre Indtægtskilder medregnes, endogsaa 24 pCt. Tages Kursværdierne som Grundlag, synker Renten fra 18 til godt 5 pCt. I de industrielle Foretagender har Udbyttet været forskelligt, hvad der dog ikke udelukker, at Dividenden har bevæget sig indenfor snævrere Grænser. I Gennemsnit den 6,8 pCt. af Nominalkapitalen, den »rene« Aktierente var kun 4,9pCt. Endnu mere svingende Forsikringsselskabernes Udbytte været med en Dividende paa 18— 19 pCt. i 1878— 79 og kun 2121/2 i 1898; den rene Aktierente sætter Forfatteren her til 6 pCt., medens Dividenden i Gennemsnit har været 9,3 pCt. Til Sammenligning med alle disse Tal kan anføres, at den gennemsnitlige Sparekasserente har været 4,1 pCt., den gennemsnitlige Rente af Statsgælden Hensyn til Kursværdien) 5,1 pCt., og det samme Udbytte kunde faas ved at købe Pantebreve. Naar man sammenligner denne ret anselige Rente ved sikre Kapitalanbringelser med Renten i industrielle Foretagender, saa kan man ikke nægte, at der er et stærkt Misforhold. De store Svingninger i de industrielleForetagenders og den store »Dødelighed« skulde synes at berettige til en meget høj Risikopræmie.En Præmie findes imidlertid slet ikke. Udbyttet er efter ungarske Forhold meget tarveligt, og man undres næsten over, at Folk har Mod til at sætte Penge i saadanne Ting. Heldigvis for Industrien er de Side 432
fleste Mennesker Optimister, naar de skal anbringe Penge, og Haabet om at faa en stor Indtægt vejer aabenbart godt til ligeoverfor Frygten for at hele Foretagendetskal i Stykker. |