Meyers Vareleksikon. København 1902. Det nordiske Forlag.

Vor merkantile Litteratur er ingenlunde fattig paa
Forløbere for denne fortræffelige Bog. I Aaret 1793

paabegyndte Hofraad, Professor Joh. Boekmann i GøttingenetSlags og en Hr. Andreas Svendsen paatog sig i 1795 at oversætte samme til Gavn og Glæde for danske Handelsmænd. Bogen blev ikke færdig, men hvad der udkom indeholdt meget indgaaende Beskrivelser, som undertiden vare ret naive. »Heyrefier? berømmes i høje Toner som meget smukkereogbedre »Strutsfier«, og man faar at vide, at »Heyren« er en Mosefugl med fire Tæer. Om Kamelhaar siges der, at det meste er »Gieddehaar« o. s. v. Imidlertid blev Subskribenterne paa dette Værk utaalmodige og fandt, at de »lærdere naturhistoriskeogantikvariske og Citater vare overflødige og kun egnede sig for Lærde eller Elskere af Naturhistorien«, hvorfor Oversætteren mente at burde rette sig efter sine Kunder, der selvfølgelig for Størstedelen var Handelsfolk, og afbrød Oversættelsen,menlavede »Indledning til Kundskab om de fornemste udenlandske Varer« , hvilket ret tarvelige Værk han endelig fik gjort færdigt. — 1807 mødte Kandidat i Lovkyndighed Juul Bruun med tre Bind »Akademi for Købmænd«, hvori der var et »Handels- Varelexicon«, »efter mangfoldige Kilder«. 183₁ fandt Kammerjunker, Assistent i Toldkammeret, Ole Jørgen Rawert, at sidstnævnte Arbejde var antikveret og udgav,medHjælp Fagmænd og fremmede Værker, et Vareleksikon i to Bind, som dengang stod godt anskrevetiHandelsverdenen. udkom Svenné LangkjersHaandbog,der den første, der anbragte Illustrationer,fornemligaf der vedrørte Farvestoffer. Trolle & Ernst udgav i Flensborg 1863 »et fuldstændigt Varelexicon«, men med Fuldstændigheden var det kun smaat bevendt. I Faaborg udkom der 1872 ved F. M. Frandsen en Haandbog efter tyske og engelske Skrifter, der var bestemt særligt for Manufakturister. 1874 udgavKolonialvarehandlerEd. Knudsen »VarekundskabiKolonialfaget«, nyttig lille Bog ogsaa indeholdendeHandelsgeografi,Toldtarif 1881 og 1893 mødte først Dansk Handelstidende og senere sammes Redaktør C. V. Rasmussen med nogle Antydninger til et Vareleksikon, der imidlertid ingen Betydning havde. Men i Aaret 1883 udgav Toldinspektør J. Hjorth et meget godt og dengang ganske tidssvarende Vareleksikon,dernu vige sit Sæde som det bedste i

sin Slags, naar Hr. Karl Meyers bliver færdigt. C. Hages fortræffelige »Haandbog i Handelsvidenskab« har selvfølgelig ogsaa et Afsnit om Varer, gruppevis ordnede, men ifølge Bogens Anlæg overflødiggør den ikke et fuldstændigt Vareleksikon. Hr. Karl Meyer (Laboratorieforstander, Firma Detlefsen og Meyer) udgav1898paa af Urtekræmmerforeningen,efterHr. A. Muncks Initiativ, en »Varekundskab,særligfor der har gjort megen Gavn i vedkommende Kredse, men naar Hr. Meyer i sin Fortale antyder, at hans Bog er den første i sin Slags, der henvender sig til en enkelt Gren af Handelsstanden, da viser det blot, at han ikke har kendt Tilværelsen af Knudsens foran nævnte Bog om samme Emner.

Naar nu Hr. Karl Meyer udgiver et Vareleksikon, saaledes som Tid og Forhold kræve, maa det hilses med Anerkendelse af enhver og da selvfølgelig særligt af den nordiske Handelsstand. Man behøver blot at sammenligne de faa Ark, der allerede ere udkomne, med det 20 Aar gamle Leksikon af Hjorth, for at overtyde sig om, hvilket Fremskridt den nye Bog er. Naturligvis er der i Hjorths Bog en Del, som ikke længer har Kurs, og som Meyer har udeladt, men saa er der til Gengæld et saa rigt og interessant Materiale behandlet, at hvis Fortsættelsen bliver Begyndelsen lig, vil det nye Vareleksikon blive en Pryd for vor økonomiskeLitteratur, blot ved sit nydelige Udstyr, sine mange fortræffelige Illustrationer og Prøver af Træ og Tekstil, men ogs;;a ved sit betydelige indre Værd. Endogsaa saa specielle Artikler som Aarsdale 1 irus og Arnage Kalk ere medtagne, og hvis man har Lyst og Mod til selv at fremstille Absint, saa har Leksikonet en Recept, hvorom jeg, begrundet i bristende Evner, dog ikke tør udtale mig. Saavel Hjorths som andre tidligere Leksika begyndte med »Aakande«, hvilken Opsats mindede noget om det, der i Hornemannsøkonomiske stod som »Egensk og Anv-s men dette Emne. saavelsom mange andre, har Meyer fornuftigvis opgivet. Om Ananas siges der, at Frugten ikke indeholder Frø; dette er kun tildels rigtigt,thi hvert Fald bærer Frugten rudimentære Frølegemer. Tekstilplanterne, hvoraf mange ere fremkomnei senere Aartier, og hvoraf maaske flere kan

faa Betydning for Kulturen i dansk Vestindien, synes at skulle blive særdeles indgaaende omtalte. Om de overmaade mange Græsser og andre Foderurter, som det fremskredne og fremadskridende Landbrug har taget i sin Tjeneste, og hvis Frø derved er blevet saare vigtige Handelsvarer, vil forhaabenlig de kommendeHæfter fuld Redegørelse, da Emnet er saare vigtigt og ret vanskeligt paa Grund af de mange forskellige Arter.

Varekendskab og Varekundskab er to meget forskellige En dygtig Købmand vil snart, dreven af sine Interesser, faa Kendskaben; men Kundskaben om Varernes Oprindelse og Sammensætning maa han læse sig til, og denne Bog vil give ham al god og bekvem Adgang til Belæring i saa Henseende, forudsat da, at Fortsættelsen bliver Begyndelsen lig — noget jeg forøvrigt ikke har Grund til at tvivle om.