Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 10 (1902)

Eduard Bernstein. Zur Geschichte und Theorie des Socialismus. Bern 1902. Akademischer Verlag fur sociale Wissenschaften Edelheirr.).

Frantz Pio.

Side 623

Bogen er en Række Afhandlinger, ældre og yngre, som Bernstein har samlet og udgivet i Anledning af de hæftige Angreb, der fra det tyske Socialdemokratis Side er bleven rettet imod hans to Aar tidligere udgivne »Die Voraussetzungen des Socialismus und die Aufgaben der Socialdemokratie«.

Side 624

I sidstnævnte Bog, som forøvrigt ikke har været omtalt i Nationaløkonomisk Tidsskrift, rettede B. en skarp Kritik mod den marxistiske Dogmebygning. Han rev slemme Rifter i den materialistiske Historieopfattelse. Han reducerede det Marxske Værdibegreb, der jo aldrig ytrede sig i konkrete Priser, til et blot og bart Tankebillede uden dybere Betydning for Socialismens Idé. Han benægtede Postulaterne om den stadige Indskrænkning de Besiddendes Antal og om den nødvendige og han karakteriserede derfor som utopisk Forestillingen om, at det kapitalistiske Samfund i en nærmere eller fjærnere Fremtid skulde ramle sammen i Kraft af sin egen indre Modsigelse. Han angreb overhovedet hele den tilvante revolutionære Fraseologi som antikveret og skadelig Ballast og opstillede Socialdemokratiets positive Opgave den langsomme Kamp for Samfundets sociale og politiske Demokratisering gennem Kooperation, Fagforeningsaktion, kommunale Foranstaltninger og — som Baggrund for det hele — Udvidelse af de politiske Rettigheder, et positivt Program, hvori han aabent erklærede sin Tilslutning til den Webb'ske Reformpolitik.

Den Storm af Uvilje, der rejste sig mod dette Forsøg paa at omplante den engelske Socialisme paa den hellige tyske Jordbund, foranledigede Bernstein til under ovenstaaende Titel at udgive sine »samlede Afhandlinger«. var dels gennem en Række ældre Afhandlinger at paavise, at den omstridte Bog ingenlunde betød noget pludseligt Brud med Forf.'s Fortid, dels at tage til Genmæle mod de Angreb, der var rettet mod den.

Afhandlingerne er samlede i tre Hovedgrupper.

Den første Gruppe — ex cathedra — omfatter en Række Afhandlinger fra Begyndelsen af 90'erne. Forf. optræder her som beskikket Defensor for den Marx'ske Socialisme, men paa mangfoldige Punkter finder man Spirerne til hans senere afvigende Anskuelser, om end Defensorrollen og Partiforpligtelsen fører ham til at iklæde det ulmende Kætteri en stærkt afdæmpet Form. Karakteristisk nok er det navnlig overfor Lassalle's jærnhaarde Lønningslov, at han giver sin OppositionslystLuft: har tabt sin Gyldighed i Nutidens Samfund, og Eftervirkningen af dens pessimistiske Syn

Side 625

er kun af det Onde, idet den lægger en lammende
Haand over Arbejdet for Øjeblikkets sociale Reformer.

Den anden Gruppe — Probleme des Socialismus — omfatter de Afhandlinger, som ligge lige forud for Udgivelsen af den omstridte Bog, og de er hver især at opfatte som en Forstudie til et bestemt Kapitel af denne. Straks i den første Afhandling sænkes Fanen for de engelske »Fabier«; den interessante Afhandling om Agrarforholdene i England er Forstudien til det senere Angreb paa det marxistiske Skema for Indtægtsbevægelsen det kapitalistiske Samfund, og i de følgende se vi alle Bernsteins ledende Tanker — Hævdelsen af den sociale Selvansvarlighed, Pointeringen af Kommunernes sociale Opgaver og Oppositionen mod Katastrofeteorien — udformede til fuld Klarhed. Disse Afhandlinger har al Friskhedens Farve og Glans og er overhovedet langt de bedste i Samlingen. De danne ved den bredere Maade, hvorpaa de behandle forskellige Spørgsmaal, et fortræffeligt Supplement til den noget knappe Fremstilling i det senere Hovedværk.

Den, der har læst Bernsteins »Voraussetzungen«, tager med ikke ringe Forventninger fat paa den sidste Række Afhandlinger — Waffengånge fur freie Wissenschaft Socialismus —, som indeholde Forsvaret mod Kautskys Angreb paa hin Bog. Nægtes kan det imidlertid at disse Forventninger tildels blive skuffede. Bernstein med sit tunge Sprog og sin filosoferende Tankegang er absolut ikke Polemiker. Hans Udviklinger være fornuftige og velovervejede Svar paa Kautskys Angreb — som Læseren imidlertid ikke ser — men de mangle den tilspidsede Form og den lysende Klarhed, der kunde uddybe den udenforstaaende Læsers Syn paa Sagen og saaledes give Diskussionen en selvstændig Altfor ofte svæver Udviklingen højt oppe i de filosofiske Højdedrag, og altfor ofte udarter Polemiken til et personligt Mundhuggeri.

Hele denne lange Række Afhandlinger fra SocialistlovensOphævelse til vore Dage tegner ikke blot en betydelig Personligheds, men tillige selve den tyske Socialismes Udvikling i denne Periode. Gang paa Gang hævder Bernstein med utvivlsom Ret, at den socialistiske Praksis — selv i Tyskland — forlængst har sejlet Teoriens revolutionære Fraser agterud, og at

Side 626

hans eneste Kætteri bestaar i at bringe Teorien i Overensstemmelse med Praksis. Det er i Bernsteins første Bog, at denne Opgave er løst • nærværende Samling Afhandlinger tjener kun som et Fodstykke til denne.