Dr. Ernst Klien. Minimallohn und Arbeiterbeamtentum. Jena 1902. Gustav Fischer. (232 S.).

Den foreliggende Bog er et nyt Led i den lange Række tyske Skrifter, hvis Fortjeneste det er at yde gode, positive Bidrag til Løsningen eller Belysningen af det sociale Spørgsmaal. Forfatteren deler Bogen i tre Dele: en teoretisk, en praktisk og en speciel. Efter sine to Emner falder den dog naturligt i to, om end man gærne indrømmer Forfatteren, at de to Emner er — om ikke just identiske — saa dog efter deres Væsen inderligt sammenhørende, saasom de begge drejer sig om Begrænsningen af Usikkerhedsmomentet Arbejderens økonomiske Eksistens.

Forfatteren søger først at bestemme selve BegrebetMinimalløn fremhæver dennes Forskel fra Middelalderens Arbejdsløn, der var en Maksimalløn, fastsat til Fordel for Arbejdsgiveren, medens Minimallønnentilstræbes et Værn for Arbejderen, en Beskyttelse mod, at denne synker ned til Eksistensminimeteller dybere. — Ogsaa Forskellen mellem Minimallønnen og den glidende Lønskala fremhæves. Den sidstnævnte bliver dog til en Minimalløn,naar

malløn,naarder fastsættes en Undergrænse, ned
under hvilken Lønnen ikke maa synke.

Interessant er Forfatterens Undersøgelse af Spørgsmaalet Prislærens Anvendelse paa Lønteorien og hans Paavisning af, at Lønnen ikke længer anses som en Produktionsfaktor, men som en Indkomstfaktor, den med andre Ord ikke bør fastsættes efter Hensynet til sit Væsen som Produktionsomkostning, efter sin Karakter som Bærer af Arbejderens Eksistens. Her gør Forfatteren saa tilmed gældende — hvad der jo ikke er übekendt navnlig i den moderne Litteratur —, at en Forhøjelse af Lønnen ikke kan anses som en blot og bar Forhøjelse Produktionsomkostningerne, eftersom Arbejdsløn Arbejdsydelse staar i en indbyrdes Forbindelse, at den sidste — i Tidens Løb i al Fald — stiger med og i Forhold til den første. Hvorvidt nu denne Paastand er rigtig, om den fastslaaede Forbindelse mellem Lønstigning og Arbejdsydelse altid, i alle Lande og under alle Forhold finder Sted, er dog et Spørgsmaal, der kan underkastes Tvivl. Her er dog ikke Stedet til at fordybe sig heri.

Paa Spørgsmaalet om, hvor højt eller hvor lavt Minimallønnen skal sættes, svarer Forfatteren, at den hverken skal sættes paa det Punkt, hvor tilfældige Udbuds- og Efterspørgselsforhold har sat den, eller paa det, til hvilket Fagforeningsbestræbelser i det givne Øjeblik har tvunget den op. Den skal for hvert givet Seed og for hvert enkelt Fag fastsættes efter de lokale historiske Forhold. »Die geschichtliche der Lohnverhåltnisse« er for Forfatteren den primære Faktor ved Minimallønnens Fastsættelse; alle andre Faktorer er højst sekundære.

Denne Opfattelse gaar som en rød Traad gennemForfatterens og Belysning af det positive Erfaringsstof, der udgør Indholdet af den praktiske og den specielle Del af Bogen. Forfatteren betegner her Minimallønnen efter de Subjekter, der betaler den, henholdsvis som »der obrigkeitliche, der korporative und der singulåre Minimallohn« og inddelersit derefter. Denne Inddeling, der vel ikke er begrundet i nogen indre Nødvendighed, har dog den Fordel, at den letter Overblikket. Man faar da ogsaa en særdeles klar og fyldig Oversigt over,

hvad der paa forskellige Steder er gjort henholdsvis af Stat og Kommune, af Fagforeninger og af større private Industridrivende, for at sikre Arbejderen en passende Minimalløn og dermed en ordentlig Eksistens.Man ikke mindst disse Afsnit med stort Udbytte.

Med Hensyn til den anden Del af Forfatterens Opgave: Faavisningen af et »Arbeiterbeamtentums« Opstaaen, skal det blot bemærkes, at Forf. herved Dannelsen af en Stab af Arbejdere — navnlig i det offentliges Tjeneste —, der staar i et lignende Forhold til deres Arbejdsgivere, som Embedsmænd til Stat og Kommune, saaledes med Hensyn til varig Ansættelse, Forsikring mod Sygdom, af Arbejderne selv, deres Enker og Børn o. s. fr. Ogsaa her fremdrages flere Eksempler, navnlig fra tyske Kommuners Praksis. Med særlig Interesse læser man, hvad der i saa Henseende gjort i Byerne Karlsruhe, Frankfurt a. M., Mannheim og Freiburg im Breisgau. For de sidste 3 Byers Vedkommende findes Løntarifer eller Lønklassetarifer i et Tillæg til Bogen.

Alt i alt er den foreliggende Bog saaledes baade interessant og lærerig. Dens Værd forhøjes end mere ved, at Forfatteren er kemisk ren for alt, hvad der smager af Partifanatisme. Han ser sit Emne fra et rent etisk Synspunkt og behandler det herudfra, roligt og alvorligt, og i et klart og behersket Sprog. Hans Bog vil sikkert hævde sig en smuk Plads i Nutidens rige Sociallitteratur.