K. A. Wieth - Knuds en. Hvad man kan se af Vekselkurserne. 1901.

Dette lille Skrift er særdeles lovende. Der findes i det baade historisk-statistiske Undersøgelser og Ræsonnementer, som vidner om Interesse og" Evne til at udrede Traadene i økonomiske Forholds Sammenhæng. Fejl er det, at Forfatteren har villet give for meget paa en for lille Plads. Han har villet fremstille Hovedpunkterne i Vekselkursernes almindelige forfølge Kursnoteringernes historiske Oprindelse Udvikling og desuden særlig behandle Forholdet mellem korte og lange Vekselkurser.

Dette sidste er Forfatterens selvstændige Arbejde. Han har behandlet den Opgave, han har stillet sig, med stor Flid og Forstaaelse, men han synes at tilskriveOpgaven sin Løsning af den for stor Betydning.Om mellem kort og lang Vekselkursindskrænker af Nutidens Teori om Vekselkurserne, Goschen, sig til at sige, at Afvigelsen mellem kort og lang Kurs som Regel ligger imellem Diskontoen paa det Sted, hvor Vekslen er betalbar, og det Sted, hvor den er udstedt. Andre Forfattere

har enten nøjedes med at gentage dette eller ud fra deres Erfaringer og Betragtninger over Bestemmelsesgrundenehævdet, Betalingsstedets Diskonto har den overvejende Indflydelse. At man ikke er gaaet ind paa en dybere Undersøgelse, ligger i, at man — ikke med Urette — har manglet Interesse for Spørgsmaalet. Medens de korte Vekselkurser har stor symptomatisk Betydning for et Lands Betalingsforholdtil spiller Kurserne for lange Veksler ikke nogen tilsvarende Rolle.

Wieth-Knudsen har nu bearbejdet et betydeligt Materiale af Kurser for korte og lange Veksler og beregnet den Rente, som Kursdifferencen svarer til. Han finder betydelige Afvigelser fra Hovedreglerne og forklarer disse. Men Materialet beviser ikke saa meget, som det synes, og naar Undersøgelsen benyttessom for, hvor langt videre man naar ved historisk-statistiske Undersøgelser end ved deduktiveSlutninger, der gøres opmærksom paa, hvor skuffende et saadant Materiale kan være. En officielt noteret Kurs er ikke nøjagtig det samme som den Pris, der virkelig betales, og naar man med Decimaler beregner Diskontoen, giver en Øres Forskel i Kursen en betydelig Difference i Resultatet. Vælger man som Eksempel de danske Vekselkurser, maa det tages i Betragtning, at der for første Klasses lange Sterlingveksler betales indtil 5 Øre og mere Overpris, og 5 Øre paa Kursen giver en Diskontoforskel af over en Procent. Det samme gælder Markveksler, og lignende Forhold gør sig gældende ved Noteringen paa de store Vekselpladser. Der kan for Eksempel mellem de 2 Kurser (højeste og laveste), der i Londonnoteres

donnoteresfor lange Francsveksler, være en Forskel
af 5 centimer eller mere, og en saadan Forskel giver
sig et stort Udslag i Diskontoberegningen.

Men selv om Forfatteren tilskriver sin Undersøgelse Betydning, end den maaske har, bør dette ikke forringe Anerkendelsen af den Dygtighed. hvormed den er foretaget. E. M.