T. H. Aschehoug. Socialøkonomik. En videnskabelig Fremstilling det menneskelige Samfunds økonomiske Virksomhed. I_—III Hefte. Kristiania 1902. H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard).

Prof. Aschehoug har taget den Opgave op. som allerede længe har ligget for i de skandinaviske Lande, at give en omfattende og almenfattelig Fremstilling af den moderne Økonomi. Det siges udtrykkelig, at Værket ikke fortrinsvis henvender sig til Videnskabsmænd, til de store Kredse af Befolkningen, som det praktiske Liv har givet Interesse for økonomiske Spørgsmaal

I Overensstemmelse med denne Plan udkommer Skriftet i Subskriptionsform, og hvor omfattende Bogens er lagte, fremgaar allerede deraf, at Udgivelsen at ville strække sig over et Tidsrum af to Aar. En endelig Redegørelse maa naturligvis opsættes, til Værket foreligger færdigt, men af de allerede udkomne tre Hæfter, der omfatte de første tre Hovedafsnit af Fremstillingen, kan man dog gøre sig en Forestilling om Arbejdets Art.

I det første Afsnit behandles de bekendte metodologiskeog Skolespørgsmaal, og vi føres ind i Diskussionen om Økonomiens Genstand og de økonomiske Loves Natur. Behandlingen af disse Æmner er paa flere Punkter baade overlegen og rammende, saaledes navnlig, hvor de økonomiske Definitionsstridighederparalleliseres de juridiske og ligesom disse føres tilbage til de forskellige Relationer, hvori de sociale Fænomener kan ses. Men denne Indledning, hvor et Utal af Navne og Meninger føres i Marken, er dog ikke fri for at være trættende og kan let virke

afskrækkende paa de Novicer, der her for første Gang
betræde Videnskabens hellige Haller.

Har man gennemgaaet denne Skærsild, tager man med üblandet Fornøjelse fat paa det foreløbige Hovedafsnit Økonomiens Historie. Paa knap halvandet hundrede Sider gives her en fortræffelig og overskuelig Fremstilling af, hvorledes den økonomiske Tænkning har udviklet sig Haand i Haand med den stadige Forskydning Samfundsorganismen selv. Af ganske særlig Interesse er den Sammenhæng, som Forf. helt igennem paaviser mellem Udviklingen indenfor Retsvidenskaben og Udviklingen indenfor Økonomien — en Sammenhæng, oftest har været den, at det er Retsvidenskaben, har brudt Vejen for Økonomien.

Den middelalderlige Opfattelse af Erhvervslivet krystalliserede sig i den kanoniske Ret med dens Begreber jitstum pretiuni —¦ den rette Pris — og congrua merces — den passende og tilstrækkelige Arbejdsløn. at Merkantilismen er fremstillet som en Afpasning af den i de gamle Handelsstæder raadende efter den nyskabte Stats større Forhold, paaviser Forf. dernæst, hvorledes Fysiokratismen i nøje Sammenhæng med Naturretten, og endelig udvikler han med Klarhed og Kraft, hvorledes den historiske Skole i Retsvidenskaben har været Banebryderen for den historiske Skole i Økonomien. Det er overhovedet i de Afsnit, hvor Forf. udnytter sin juridiske Viden i Økonomiens Interesse, at Fremstillingen højest saavel i Indhold som Form.

Det er mere en Idéernes end en Teoriens Historie, som Prof. Aschehoug skitserer paa disse Blade. Nationalitetsidéens i Økonomien omhandles saaledes i et særdeles læseværdigt Afsnit, og udførlig Omtale skænkes Samfundsfilosofer som Comte og Spencer. Det er naturligvis altid en Skønssag, hvilken Plads man skal tildele de enkelte Navne i en saadan Fremstilling; Forf. lader den Spencerske Filosofi brede sig paa Bekostning af en Skikkelse som Cariyle, kan det dog betvivles, om dette svarer til den Rolle, som disse Tænkere har spillet for den moderne engelske Samfundsopfattelse. Derimod er det sikkert med fuld Føje, at der tildeles Ægteparret Webb Rollen som det aandelige Hoved for Nutidens Socialisme.

I det tredje Afsnit ¦— Befolkningslæren — gives

først en udførlig Statistik over Befolkningsklasserne og Folkemængdens Bevægelser, og derefter optager Forf. Befolkningsspørgsmaalet til Behandling. Han viser sig her som en Tilhænger af den moderne Opfattelse, at den stigende Kultur i Befolkningens lavere Lag vil bibringedisse samme Varsomhed i Folkeformerelsen, som kendetegner Nutidens Middelklasser, en Opfattelse, ud fra hvilken det ret skarpe Angreb mod Neomalthusianismennæppe ganske konsekvent. Med den liberale Fortolkning, som det er Skik at anvende overforden Økonomis Koryfæer, lægges hint Syn paa Befolkningsspørgsmaalet ind i selve Malthus's Teori, skønt det sikkert snarere var Belæring og Pligtfølelseend spontane Tendenser der dannede Kærnen i Malthus's berømte »moral restraint«.

Alt i alt maa det siges, at de udkomne Hæfter giver de bedste Løfter om, at vi her vil faa den længe ventede Haandbog i Nationaløkonomi, som paa en Gang fyldestgør Fagmandens og Lægmandens Behov.