Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 10 (1902)
I. Udviklingen af Jordens Jærnbaner. *)
Rud. Haarløv.
Baner, ganske vist af primitiveste Beskaffenhed, have været i Brug alt for flere Aarhundreder siden, idet man tidlig fik Øjet op for den betydelig mindre Arbejdsanstrængelse, der udfordredes til at bevæge Vogne paa Skinnevejen end paa almindelig Færdselsvej^ — Saalænge Muskelkraften, Menneskers eller Dyrs, var den drivende, kunde »Sporvejene«, som naturligt er, dog kun faa rent lokal Betydning. Det er da ogsaa først det 19. Aarhundrede, der gennem Anvendelse af Damp som Bevægkraft har skabt Jærnbaner i moderne Forstand saaledes har muliggjort en Udstrækning af Spornettet over saa at sige übegrænsede Distrikter.
Den første Lokomotivjærnbane, Strækningen Stockton-Darlington km.), aabnedes 27. September 1825. Ved Slutningen af Aaret 1840 havde Jordens Jærnbaner en samlet Udstrækning af 7700 km. Fra den Tid er Udviklingen gaaet videre med rivende Hast.
Medens Aarene
1890—95 i Sammenligning med de
nærmest foregaaende
Perioder udvise en betydelig
*) Kilden til de efterfølgende Tal er en Række Tabeller i *Archiv fur Eisenbahnwesen".
Nedgang i Antallet af Nybygninger, synes det følgende Femaar derimod at betegne en ny Fremskridtsperiode i denne Retning, i alt Fald for Evropas, Asiens og Afrikas Vedkommende. Angivet i Forhold til de alt eksisterende' Baner var Tilvæksten 1890—95 henholdsvis 12,5—30,8—34,3 °/o> medens en tilsvarende Opgørelse for Tiden 1895—1900 giver 12,8— 39,0 og 53,0 °/0. I Amerika og Australien er derimod tildels Stagnation i nævnte Henseende. For Amerika var Forøgelsen 1890—95: 39,599 km. (12,0%), 1895—1900: 31,996 km. (8,6 %), for Australien i samme Tidsrum henholdsvis 3,371'km. (17,8 °/0)/0) og 1,696 km. (7,6 %).
Blandt de evropæiske Stater have Tyskland og Østrig-Ungarn i Aarene 1895— 1900 udvidet deres Jærnbanenet end i det foregaaende Femaar. Hvad Tyskland angaar, kunne Nyanlægene her i Aarene 1895— 1900 angives til 4,978 km. (10,7 %); 1890— 95 var det tilsvarende Tal 3,544 km. (8,3 °/0)./0). Et lignende Forhold findes i Østrig-Ungarn, hvor Tilvæksten 1895 — 1900 var 6,003 km. (19,4%) mod 3,865 km. (14,3 °/0)/0) for Perioden iBgo— 95.
Om selve Længden
af Jordens Jærnbaner vil
hosstaaende Tabel give
Oplysning:
Ved Slutningen af Aar 1900 var der altsaa 790,125 km. Jærnbane i Drift, en Længde, der er næsten 20 Gange saa stor som Jordens Omfang ved Ækvator. — Derhos maa bemærkes, at de anførte Tal tage Sigte paa Bane
*) Den sibiriske Bane er 6200 km.
— ikke paa Sporlængden, der vil blive betydelig større, naar man ser hen til de mange Strækninger, som ere forsynede med to eller flere Spor. Medtagne i Beregningenere, Hovedbanerne med fuld Sporvidde, de for offentlig Trafik bestemte smalsporede Hovedbaner,ligesom de normal- og smalsporede Sidebaner;derimod de egentlige Smaabaner, hvorunder navnlig de kunne nævnes, der besørge Samfærdselen i Byerne, holdte udenfor Betragtning.
Af de enkelte Verdensdele kan Amerika opvise det højeste Antal Jærnbanekiiometer; derefter følger Evropa og med væsentlig lavere Tal endelig Asien, Australien og Afrika.
Blandt Staterne have de Forenede Stater i Nordamerika største Net — 311,034 km., medens Tyskland staar som den næste i Rækken med 51,391 km. Endvidere kan anføres, at det evropæiske Rusland raader over 48,107 km.-, i Frankrig findes 42,827 km., medens Længden for Britisk-Ostindien udgør 38,235 km.; i Østrig-Ungarn er der 36,883, i Storbritannien og Irland 35,186 samt i Britisk-Nordamerika 28,697 km. Jærnbane.
Det kan have Interesse at betragte JærnbanenettetsTæthed, nærmere defineret, Forholdet mellem Banernes Længde og et vist Flademaal. Denne Tæthed er stærkest i Industrilandet Belgien, hvor der gaar næsten 22 km. Jærnbane paa hver 100 ? km. Land. Næst efter kommer Kongeriget Sachsen med ig km. Jærnbane, og nu faar Båden og Elsass-Lothringen Plads med hver 13 km.*), Storbritannien og Irland med 11,4 km., Schweiz med 9,5 km., Nederlandene med 8,6, Frankrig med 8 km., Danmark med 7,9 km. Jærnbanefor 100 G km. Fladerum. Den ringeste Tæthed finder man for Evropas Vedkommende i det vidt udstrakte Norge; her er Forholdet 0,6: 100. Det evropæiske Rusland viser 0,9: 100. — Af Landene udenfor Evropa indtager de Forenede Stater i Nordamerikaatter med 4 km. paa 100 ? km. Tillige kan nævnes den australske Koloni Victoria, der har 2,3 km., medens den britiske Koloni Natal møder
*) For det tyske Rige kan 9,5 km. pr. 100 ;"_, km. opstilles som Gennemsnitstal.
frem med 1,7 km. pr. 100 H km. Som Tegn paa Japans fremadskridende Udvikling kan henpeges paa, at Banernes Længde i dette Land er bleven forøget med 59,8% fra Slutningen af 1896 indtil Udgangen af 1900. Forholdet mellem Banelinjernes Udstrækning og Landets Størrelse kan nu sættes til 1,4 km. pr. 100 ? km.
Jærnbanernes Længde, sammenstillet med Befolkningstallet, betydeligst i det forholdsvis tyndt befolkede Sverige, hvor der falder 22,4 km. Jærnbane paa hver io.OCO Indb. Danmark opviser 12,3, Schweiz ri,4, Frankrig 11,1, Bayern, Båden og Elsass-Lothringen hver ii km. i Forhold til det nævnte Folketal. Øverst bliver under dette Synspunkt Kolonien Vest Australien placeret med 130,6 km. Jærnbane pr. 10,000 Indb.; men disse store Arealer ere da ogsaa yderst sparsomt beboede. For atter at omtale Japan kan det anføres, at dette Land med sine 46 Mill. Indb. og c. 6,000 km. Jærnbane staar med 1,3 : 10,000.
Udregningen af Anlægsomkostningerne er forbunden med betydelige Vanskeligheder, idet det kun er i forholdsvis faa Tilfælde, at de opførte Aktie- og Obligationskapitaler svare til de paa Banernes Bygning virkelig anvendte Beløb*). Den gennemsnitlige Udgift pr. Banekilometer kan dog for de evropæiske Anlægs Vedkommende med tilnærmelsesvis Nøjagtighed ansættes 260,167 Kr. pr. km. Ved Slutningen af Aar 1900 var, som foran omtalt, 283,525 km. Jærnbane i Drift i Evropa. Anlægsomkostningerne for disse beløbe sig altsaa til 73,763,848,675 Kr. For Jærnbaner paa den øvrige Del af Jorden regnes Anlægsudgiften til 127,885 Kr. pr. km., hvilket giver et Anlægsbeløb af 64,786,541,000 Kr. De samlede Anlægsomkostninger for de Jærnbaner, der vare i Drift ved Udgangen af Aar 1900, beregnes herefter til 138,550,389,675 Kr.
*) Se Nationaløkonomisk Tidsskrift. 1899. Side 703.