II. Kommunale Valg.

Forholdsvis sent har Interessen for de kommunale Valg grebet den store Befolkning i Danmark. Endnu for en halv Menneskealder siden mødte f. Eks. ved Valgene til Københavns Borgerrepræsentation end ikke en Tiendedel af Vælgerne (i 1884 kun 8,8 pCt); først i sidste Halvdel af Firserne begynder Deltagelsen at blive livligere, og i en Aarrække stemte i Almindelighed imellem Tredjedelen og Halvdelen af det Antal, der stod paa Valglisterne; fra 1894 indtil nu udgjorde de stemmende to Tredjedele å tre Fjerdedele af samtlige kommunale Vælgere.

Ikke fuldt saa sent kom Provinsbyerne med. Fra de 6 store Købstæder: Aarhus, Odense, Aalborg, Randers,Horsens Helsingør har man Meddelelser om Antallet af Vælgere og afgivne Stemmer ved den almindeligeVælgerklasses til Byraadene i Aarene 1870, 1876, 1894 og 1900. Af hundrede Vælgere mødte i disse 6 Byer i hvert af de nævnte Aar henholdsvis23, 60 og 75. Altsaa ogsaa i de store

Provinsbyer er Valgdeltagelsen naaet op til tre Fjerdedeleaf
valgberettigede.

Medens man for tidligere Tid kun har sporadiske Oplysninger om dette Forhold, vil det fremtidig være muligt at følge det fra Aar til Aar, idet Statens Statistiske fra Aar 1900 faar Indberetninger fra de kommunale Raad om Valgenes Udfald. Førstegrøden af den officielle Kommunevalg-Statistik foreligger i den i Dcbr. 1901 udkomne 6te Udgave af Bureauets Aarbog.

For Staden København meddeles, at ved Valget til Borgerrepræsentationen 1901 var Antallet af valgberettigede hvoraf 26347 mødte ved Valgbordene. Deltagelsesprocenten var altsaa 63,3 eller en Del mindre end i Kampaarene i Slutningen af Halvfemserne.

For Provinskøbstæderne og Handelspladserne Oplysninger om de senest foretagne Valg til Byraad (Kommunalbestyrelse) af den almindelige (i Almindelighed Aar 1900). De 74 Byer havde ialt 80644 kommunale Vælgere, hvoraf 54512 afgav Stemme. Deltagelsen var altsaa større end i København, 67,6 pCt. Valgdeltagelsen var størst i Byer med over 10000 Indbyggere (69,5 pCt.), mindst i Smaabyerne med under 2000 Indbyggere (54,3 pCt.) Der valgtes i alt 431 Byraadsmedlemmer, som efter Livsstilling fordelte sig saaledes:

Af de i Aaret 1900 nyvalgte Byraadsmedlemmer tilhørte altsaa 28 pCt. de immaterielle Erhvervsgrupper, 34 pCt. Haandværk og Industri, 22 pCt. Handel, medens 16 pCt. fordelte sig paa forskellige Erhverv udenfor disse Hovedgrupper.

For Sognekommunernes Vedkommende meddeles om de (i Almindelighed i Decbr. 1900) foretagne Valg saavel af den almindelige som af den højestbeskattede Vælgerklasse.

Den almindelige Vælgerklasse gik til Valg i 509 Sognekommuner med et samlet Vælgerantal af 124404. Af disse mødte 53281 eller 42,8 pCt. I 37 Kommuner var Deltagelsesprocenten under 20, i 289 fra 20 til 50, i 174 fra 50 til 80, i 9 Kommuner mødte over 80 pCt. af de valgberettigede.

Valg af de højestbeskattede fandt Sted i 559 Sognekommuner, hvis samlede Antal højestbeskattede Vælgere var 26815. Heraf mødte ved Valgene 16657, altsaa 61,1 pCt. Deltagelsen var altsaa her langt stærkere end ved den almindelige Vælgerklasses Valg-, kun i een Kommune var Deltagelsesprocenten under 20, i 108 var den mellem 20 og 50, i 335 mellem 50 og 80 og i 115 Kommuner over 80. Ved hvert femte Valg af de højestbeskattede i Landkommunerne mødte altsaa over fire Femtedele af Vælgerne.

Valgdeltagelsen ved Sogneraadsvalgene var af ret forskellig Styrke i Landets forskellige Egne. Gennemgaaende den stærkere i Jylland end paa Øerne (henholdsvis for den almindelige og den højestbeskattede Vælgerklasse 47 og 66 pCt. imod 38 og 59 pCt.). Særdeles ringe var Deltagelsen paa Bornholm, hvor kun 17 pCt. af den almindelige og 46 pCt. af den højestbeskattede Vælgerklasse gav Møde ved Valgene.

De i 1900 nyvalgte Sogneraadsmedlemmers Fordeling
Livsstilling fremgaar af følgende Oversigt:

Denne Fordeling er ganske interessant. Den højestbeskattedeVælgerklasse næsten udelukkende sine Tillidsmænd blandt Landbrugere (94 af hundrede), medens den almindelige Vælgerklasse vel ogsaa fortrinsvisgiver Stemmer til Mænd af denne Erhvervsgruppe(74 hundrede), men dog ogsaa vælger et

ikke ringe Antal Haandværkere. Mere karakteristisk er dog den forskelligartede Sammensætning af Landbrugergruppen,valgt den ene og den anden af de to Vælgerklasser. Naar den almindelige Vælgerklasse vælger hundrede Landbrugere til Sogneraadsmedlemmer, er de 4 Godsejere, Proprietærer eller Forpagtere, de 51 Gaardejere og de 45 Boismænd, Parcellister eller Husmænd-, men af hundrede Landbrugere valgte af de højestbeskattede er 6 Godsejere ell. lign., 89 Gaardmændog 4 Boismænd, Parcellister eller Husmænd. Den kommunale Styrelse paa Landet i Danmark er et Gaardmandsvælde (der naturligvis begunstiges af KommunallovensBestemmelse at den højestbeskattede Vælgerklasse skal have én Repræsentant mere i Sogneraadetend almindelige Vælgerklasse), men gennem de almindelige Valg tilføres der dog Raadene et ret talstærkt Kontingent af Landbostandens Smaafolk.