Danske Arbejderfamiliers Forbrug.

JZLfterhaanden som Interessen for de sociale Spørgsmaaitiltog i Slutningen af det nittende Aarhundrede, indsaa man mer og mer, hvor vanskeligt det vilde være at lovgive angaaende disse Spørgsmaal uden at kunne støtte sig til den fornødne Statistik. For at raade Bod paa denne Mangel har Statens statistiskeBureau de senere Aar indsamlet og bearbejdet adskilligt Materiale til Belysning af de sociale Tilstande i Danmark, deriblandt Forbrugsforhold i den mindre bemidlede Del af Befolkningen. En lignende Mangel paa Socialstatistik har forøvrigt ogsaa været følelig i Sverige, og en Udvidelse af det svenske statistiske Bureaus Arbejdsomraade, eller snarere Oprettelsen af et særskiltpermanent for Arbejderstatistik under Kommercekollegiet,er sidste Vinter blevet ivrigt debatteret i den svenske Rigsdag, hvor der blandt andre arbejderstatistiske Undersøgelser fra Danmark ogsaablev den Undersøgelse angaaende »Danske

Arbejderfamiliers Forbrug i 1897« i Byerne og paa
Landet, hvoraf Statens statistiske Bureau udsendte
andet Hefte sidste Efteraar.

Skønt man i det store og hele var paa det rene med, hvorledes en saadan Undersøgelse burde iværksættes, der dog adskillig Tid hen med indgaaende Drøftelse af den Vej, ad hvilken dette bedst kunde naas. De Erfaringer, man havde at støtte sig til her hjemmefra,, vare meget faa og strækker sig ikke iængere end til 1872, da der paa Foranstaltning af Indenrigsministeriet blev gjort Forsøg paa at tilvejebringe om Arbejdernes økonomiske Vilkaar i Danmark. I England foreligger der derimod allerede fra Slutningen af det attende Aarhundrede enkelte Undersøgelser angaaende Arbejdernes Livsvilkaar, fremkomne Brug for Reformer paa det engelske Skatteog Omraade. I det af Sir Morton Eden i London i 1797 udgivne Værk »Tke state of the poor< findes der saaledes Husholdningsregnskaber fra en stor Del fattige engelske Landarbejderfamilier, tilligemed en Beskrivelse af hver enkelt Familie, affattet af vedkommende Gejstlighed. Men trods Forfatterens ivrige Bestræbelser for at fremskaffe nøjagtige Oplysninger disse Familiers Indtægter og Udgifter, tvivler han dog selv om, at det er lykkedes ham at overvinde den Mistro, der overalt mødte ham hos Arbejderne i Retning af Brugen at deres eventuelle Oplysninger, en Mistro, der paa samme Maade — mer eller mindre — har gjort sig gældende ved alle senere Undersøgelser angaaende Arbejdernes Livsvilkaar.

Disse Undersøgelser i England gav snart Stødet
til lignende i Tyskland og Frankrig, og paa den første

internationale statistiske Kongres i Briissel 1853 blev der paa Initiativ af Fletcher, Visschers, Ducpetiauxo. udarbejdet en Formular til Brug ved skriftlig Indsamling af detaillerede Oplysninger om den aarlige Indtægt (1. Arbejdsløn, 2. andre Indtægter) og den aarlige Udgift (til: 1. fysiske og materielle Behov, 2. kirkelige og intellektuelle Øjemed, 3. Luksus) hos den mindre bemidlede Del af Befolkningen. 199 af de Budgetter, der paa Foranledning af Quetelet ved Hjælp af disse Skemaer bleve indsamlede i Belgien — et efter Forholdene ret anseligt Antal — bleve derefteri udgivne af Ed. Ducpetiaux, Generalinspektørved belgiske Fængsels- og Velgørenhedsanstalter,under -»Budgets économiques des classes ouvrieres en Belgique*. Uagtet hele denne Undersøgelsejo hviler paa skønsmæssige Udsagn fra de paagældende Familier, og hovedsagelig omfatter ensartetsammensatte — foruden Forældrene fire Børn i Alderen 16, 12, 6 og 2 Aar —, tiltrak den sig dog stor Opmærksomhed ved de Resultater, der mentes ad denne Vej at være blevet konstateret med Hensyn til de daarlige Livsvilkaar hos den arbejdende Klasse i Belgienog ogsaa Stødet til Forbedringer i den ønskede Retning. Senere har for Resten Dr. Ernst Engel, Direktørfor sachsiske statistiske Bureau, i sin Afhandling»Die belgischer Arbeiter-Familien fruher und jetzt*, som findes offentliggjort i > Bulletin de l'institut international de statistique«, tome IX 1895, sammenarbejdet disse Budgetter og sammenstillet dem med nye, der efter samme Formular bleve indsamlede i Belgien i 1891 , men hvor Oplysningerne om Indtægterneog dog kun gælde for April Maaned.

Professor Alexander Lengerke havde allerede i 1848 gennem det kongelige Landes-Oekonomie-Kollegium Preussen faaet indsamlet Oplysninger fra 185 Arbejderfamilier om, hvad en Arbejderfamilie paa Landet behøver til sit Underhold, naar Familien gennemsnitlig omfatter 5 Medlemmer (2^— ₃ Børn under 14 Aar), medens derimod de Svar, som Indenrigsministeren paa Grund af Nøden i Kongeriget Sachsen lod indsamle til Belysning af det nødvendige Livsunderhold for en Arbejderfamilie, snarere indeholdt Ønsker end Kendsgerninger derfor ikke bleve bearbejdede.

Samtidig med Ducpetiaux i Belgien udgav Frédéri c Le Play, Chef-Ingeniør ved Minerne i Frankrig, under Titlen »Les ouvriers sziropcens«, en Samling indgaaende Skildringer af den økonomiske Tilstand hos 36 Arbejderfamilier,med han paa sine mange Rejser rundt om i Verden var kommen i Berøring under et længere Tidsrum og havde udspurgt paa kryds og tvers om alle deres Forhold, derihlandt ogsaa deres Indtægter og Udgifter. I Sammenligning med Ducpetiaux's Materialeer Play's ringe og meget uensartet, da det er indsamlet i forskellige Lande, men Oplysningerne ere sikkert mere nøjagtige hos Le Play, og selv om det naturligvis ikke kan tjene som Grundlag for statistiske Slutninger angaaende Arbejderforhold i et specielt Land, er Enqueten af meget stor Interesse. Le Play's Metode er ogsaa bleven anvendt i den Række Familie- Monografier, som »Société internationale des etudes pratiques d'économie sociale«, der dannedes i Paris i 1856, har samlet og offentliggjort i sit periodiske Tidsskrift»Les des deux mondes«. Da den 100de af disse Monografier udkom, sammenstillede Cheysson

og Toqué dem alle under Titlen -»Les budgets cotnparésdes monographies de families etc.«_t i hvilken Sammenstilling der imidlertid ofte er taget altfor lidt Hensyn til, at Budgetterne ere hentede fra de mest forskelligartede Dele af Verden.

Le Play's Metode blev ligeledes anvendt i 1876 af C. D. Wright i Boston, og i Amerika er der senere hvert Aar blevet indsamlet Familie-Monografier, der dog vistnok udmærke sig mere ved deres Antal — c. 9000 — end ved en indgaaende Undersøgelse af hver Familie.

I den nyere Tid er der overalt i Udlandet foretagettalrige om Arbejdernes Forbrug, der dog som oftest ligesom tidligere støtte sig paa skønsmæssige Udsagn fra Arbejdere og Arbejdsgivere og ikke paa talmæssige Kendsgerninger, skønt man atter og atter har høstet Erfaringer om Uholdbarheden af denne Metode, der, hvad enten den hviler paa skriftligeller Udspørgen, dog altid til syvende og sidst maa bygge paa en detailleret Viden om eller en tilnærmelsesvis Vurderen af de daglige Smaaindkøb, hvoraf Arbejderens aarlige Budget som Regel er sammensat,en som forudsætter større Agtpaagivenhed,end kan vente hos de paagældende Familier. Carl Landolt har i »Zehn Basler Arbeiterhaushaltungenißgi< Emil Hofmann i *Zwei Haushaltungsbudgets ilber einen zwanzigjåhrigen Zeitraum1893« en anden Metode, nemlig at tilvejebringevirkelige Ligeledes er der paa den Lorénske Stiftelses Foranstaltning i Sverige gjort nogle Forsøg i samme Retning, og muligen har Dr. Engel ogsaa gjort et lignende Forsøg, — i hvert Fald omtaler

Bodio i en seance i 1895 i Institut international de Statistique en saadan Plan —, men det indsamlede Antal af virkelige Budgetter har hidtil været saa ringe, eller Budgetterne have omfattet saa kort et Tidsrum, at man ikke med Føje har kunnet drage almengyldige Slutninger heraf angaaende Arbejdernes Forbrug.

Herhjemme blev de Oplysninger, der, som allerede sagt, i 1872 udgaves paa Indenrigsministeriets Foranstaltningangaaende økonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i 18720-, indsamlede ad indirekte Vej ved Hjælp af Skemaer, der bleve udsendte til Arbejdsgivere, Understøttelsesforeninger m. m. i Byerne og paa Landet, for Københavns Vedkommende ogsaa til Arbejderne seiv. Nuværende Sygekasseinspektør Th. Sørensen valgte derimod ad direkte Vej at tilvejebringede hvorpaa han har bygget »Et Bidrag til Belysning af Købstadsarbejdernes Vilkaar1880« og »Markarbejdernes Vilkaar i jyske HedeamterISBI-, han personlig som Le Play eller gennem Tillidsmænd stillede Spørgsmaal til hver enkelt af de paagældende Arbejderfamilier (22 i Hobro, 53 i jyske Hedeamter). Samme direkte Vej har BirkedommerPoul fulgt i sin i 1899 i »NationaløkonomiskTidsskrift« Specialundersøgelse»Københavnske og Smaakaarsfamiliers Kostudgifter«., idet han i 1890 gennem Tillidsmænd stillede Spørgsmaal til 340 Syersker i København angaaendederes Udgifter til de væsentligste Fødevarer, Brændsel og Belysning. Endelig udsendte Universitetets statistiske Laboratorium i 1894 ved Hjælp af daværende Landstingsmand P. Knudsen 900 Spørgeskemaertil rundt om i Landet angaaende

Forbruget i forskellige Arbejderfamilier, der opfordredes til — om end kun tilnærmelsesvis — at angive deres almindelige Forbrug af de forskellige Fødevarer. Der indkom 351 Besvarelser, og disse ligge til Grund for den af Michael Koefoed og Adolph Jensen offentliggjorte Afhandling -»Meddelelser om danske ElitearbejderesForbrug«., findes i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1895.

Alle disse Forsøg i Ind- og Udland vise imidlertid, hvor stor Betydning- man tillægger forbrugsstatistiske Oplysninger,og den Vanskelighed, der er forbunden med at tilvejebringe et Materiale, som baade er paalideligtog nok til, at man derigennem kan skaffe sig et nøje Kendskab om, hvorledes den ene eller den anden Samfundsklasse sædvanemæssigt fordelersit At et saadant Materiale kun kan findes i Forbrugernes egne Regnskabsbøger over deres aarlige Udgifter, er i Tidens Løb blevet klart for alle og enhver. Men selv om man virkelig skulde kunne tilvejebringe saadanne Husholdningsregnskaber med detaillerede Oplysninger om de Uge for Uge hele Aaret rundt af hver enkelt Vare forbrugte Kvanta og den derfor betalte Pris, vilde der dog være al Rimelighed for, at man ikke paa denne Maade vilde kunne faa noget fuldstændigt og navnlig ikke noget ensartet Materiale til sin Raadighed. Kunde man derimod vække Interesse for Spørgsmaalet hos en Del Arbejderfamilier, hvis mindre sammensatte Forbrug naturligvis gør Regnskabet simplereog at føre, og faa dem til i Løbet af et Aar at føre deres Regnskaber i Husholdningsbøger, der baade vare praktisk brugelige for Husholdningerne og i udfyldt Stand egnede til Materiale for statistisk

Behandling, vilde Sagen stille sig langt bedre. Det var ogsaa denne Plan, som Statens statistiske Bureau forberedte i Løbet af 1896 uden at lade sig afskrække af Carl Landolt's Forsikringer i Methode und Teknik der Haushaltungsstatistik 1894: »Es wåre vergebliche Miihe, wollte sich ein staatliches statistisches Bureau oder eine åhnliche Anstalt mit der Aufnahme von Arbeiterbudgetsbeschåftigen. Nur wer das Vertrauen des Arbeiters sich zu erwerben und zu erhalten vermag,darf der Aussicht auf Erfolg an die Arbeit herantreten«.

Bistaaet af Tillidsmænd fra Sygekasser og Fagforeninger,og støttet af Sygekasseinspektør SørensensErfaringer, man Regnskabsbøger for By og Land. I disse blev der dels krævet Oplysninger af almindelig Natur vedrørende den paagældende ArbejderfamiliesBopæl, Erhverv og Alder samt Køn og Alder for Familiens øvrige Medlemmer, Logerende og Kostgængere, og det Omfang, hvori disse deltage i Forbruget; for Landets Vedkommende endvidere Oplysningerom, Husfaderen og Børnene arbejde paa egen eller paa Arbejdsgiverens Kost, om de eje det Hus, de bebo, om de drive en Jordlod og hvor stor, om de holde Kreaturer og hvormange. Dels blev der krævet Oplysninger for hver enkelt Uge hele Aaret igennem om Familiens Indtægter, sondrede mellemMandens, og Børnenes Arbejdsfortjeneste, Indtægt ved Understøttelser, Laan m. m. samt Naturalindtægt,saasom Bolig og Brændsel, opgivet i PengeforArbejderfamilierne Landet endvidere Salg af Havesager, Mælk, Æg m. m., foruden Mængde og Værdi af Familiens Hjemmeforbrug af Avlingen paa

dens egen Jordlod. Dels endelig blev der krævet Oplysninger om den aarlige Udgift — og dette er jo Hovedsagen ved hele Undersøgelsen — ligeledes for hver enkelt Uge Aaret rundt, fordelt paa Poster som Føde, Klæder, Bolig, Brændsel og Belysning m. m., hvor Udgiften til »Føde« igen er fordelt paa forskellige Grupper af Fødevarer.

For at uddele disse Husholdningsbøger blandt Haandværkere og Arbejdsmænd, henvendte man sig til 130 Skolelærere paa Landet og 11 i Provinskøbstæderne, som, da de tillige vare Sygekasseformænd, maatte antagespersonlig kende Arbejderfamilierne paa de paagældende Steder og nyde deres Tillid. Disse opfordredestil Bureauets Mellemmænd at paatage sig at uddele Regnskabsbøger til saadanne Arbejderfamilier,der deres Skøn vare egnede og villige til at føre et nøjagtigt Regnskab hele Aaret igennem, og til om fornødent at yde de paagældende Vejledning ved Udfyldningen af de forskellige Rubriker. Paa denne Maade blev 390 Bøger gennem 89 Skolelærere fordelte paa Landet og i Købstæderne, hvoraf 296 kom tilbage i Begyndelsen af iBgB i udfyldt Stand, nogle fra Skolelærerne, undertiden forsynede med en Paategningom Skøn over Udfyldningens Paalidelighed,andre fra de paagældende Husmødre, vel emballerede og omhyggeligt forseglede, for at ingen uvedkommende Blikke skulde forvilde sig ind i deres Budgetter. Fra København, hvor 60 Regnskabsbøger ved Hjælp af Formanden for de samvirkende Fagforeningervare fordelte, kom 32 tilbage i udfyldtStand, af de 450 udsendte Bøger kom 328 tilbage udfyldte, et forholdsvis stort Antal, eftersom

der f. Eks. i Tyskland i 1872 af 15,000 udsendte
Spørgeskemaer kun kom 2,000 tilbage i udfyldt Stand.

Ved en kritisk Sigtning af Materialet viste det sig imidlertid, at JJ af disse Regnskabsbøger ikke vare tilstrækkelig nøjagtigt førte til, at de kunde egne sig for videre statistisk Bearbejdelse. Derimod vare 251 Bøger førte med saa megen Omhu Uge for Uge hele Aaret 1897 igennem, ikke alene m. H. t. Aarets Udgifter, men ogsaa m. K. t. Indtægterne, at de maatte anses for at kunne tjene som Materiale til Belysning af Arbejdernes Levefod. Og dette er et Resultat, der ikke noksom bør fremhæves, og som i høj Grad taler til Gunst for det Kulturtrin, hvorpaa danske Smaakaarsfavnilier staa. Ikke alene at de paa saa omhyggelig og detailleret en Maade have været istand til at udfylde Bureauets Regnskabsbøger, men ogsaa at de have kunnet indse Betydningen af en saadan Undersøgelse, saaledes at de fuldkommen uegennyttigt, uden andet Vederlag end Løftet om et Eksemplar af Undersøgelsen, naar den engang blev færdig, have gennemført dette store Arbejde i deres ringe Fritid.

Bearbejdelsen af Materialet gik for sig paa følgende Maade. Alle 251 Budgetter bleve først — baade hvad Indtægten og Udgiften angaar — opsummerede for hver Uge, hvert Kvartal, hvert halve Aar, for at man ved Sammenligning mellem Vinter- og Sommerhalvaarets Indtægter og Udgifter for hver enkelt Familie kunde undersøge, om Afvigelsen mellem disse var saa stor, at derved den videre Bearbejdelse af Materialet burde tages Hensyn til en saadan Deling. Da dette viste sig ikke at være Tilfældet, har man i denne Undersøgelse kun betragtet hver Families aar lige Indtægter og aarlige

Udgifter, fordelte paa de forskellige Udgiftsposter. Som man let kan indse, give Budgetterne imidlertid ikke umiddelbart i den Form, hvori de foreligge, efterat man for hver enkelt Familie har opsummeret hele Aarets Indtægter og Udgifter, noget klart Billede af de enkelte Familiers virkelige Forbrug. For at faa et saadant, har man af Budgetterne — saavel Udgifts- som Indtægtssiden— udskille adskillige Beløb, saasom Omkostninger ved de erhvervende Medlemmers Virksomhed(Arbejdsløn Lærlinge og Svende, Udgift til Værktøj, til Kreaturhold o. L), endvidere den Sum i Budgettet, som Familiens egne Medlemmer ikke have forbrugt, men derimod Logerende, Kostgængere, Plejebørno. da det jo gælder om at faa frem Familiernes Indtægter og Udgifter i Nettoform. Ligeledes har man paa den anden Side maattet indføre adskillige nye Beløb, saaledes det af egen Avl i Husholdningen forbrugte, som enten umiddelbart faas fra Regnskabsbøgerne eller ogsaaer paa Basis af Oplysninger om Detailpriserpaa paagældende Steder, samt Mandens og Børnenes Forplejning hos Arbejdsgiveren, Beregninger, som jeg senere skal komme tilbage til. Og endelig, hvis Regnskabsbøgerne ikke indeholdt Oplysninger for fulde 365 Dage, har man beregnet Indtægten og Udgiften for de manglende Dage i Overensstemmelse med det foreliggende Materiale.

Efter en saadan Korrektion af Budgetterne træder det klart frem for os, hvad det er for Familier, der have leveret Materiale til Undersøgelsen. Den gennemsnitligeAarsindtægt Familie viser sig nemlig at være for København 1706 Kr., hvoraf 1171 Kr. falder paa Husfaderen, hvilken Sum svarer til en faglært

Arbejders Fortjeneste i København, for Købstæderne 995 Kr. med 806 Kr. paa Husfaderen, en Sum, der ligger mellem en faglært og en ufaglært Arbejders Fortjeneste,og Landet 793 Kr. med c. 520 Kr. paa Husfaderen, altsaa overalt Smaakaarsfolk, men bedrestillede,hvilket Forhaand var at vente, da der jo kræves en vis Velstillethed for at føre en Regnskabsbog hele Aaret igennem. Den samlede Udgift udgjorde paa det nærmeste samme Beiøb som Indtægten.

For at kunne foretage en Sammenligning mellem det aarlige Forbrug i disse Familier fra Land og By, der ere helt uensartet sammensatte med Hensyn til Familiemedlemmernes Antal, Køn og Alder, har man, da man ikke her kan sætte samtlige Medlemmers Forbrug lige, for hver enkelt Familie beregnet Indtægtenog for en Enhed, der er udfunden under Hensyn til Familiemedlemmernes Køn og Alder. En saadan Konsumenhed er tidligere bleven anvendt i forskellige Undersøgelser Sygekasseinspektør Sørensen har saaledes som Konsumenhed valgt den voksne Persons daglige Forbrug og regnet et Barns under 10 Aar til 0,50, et Barns mellem 10^—14 Aar til 0,75 Gange en voksen Persons Forbrug o. s. v. I de Forenede Stater har den benyttede Skala følgende Udseende: Mandens Forbrug sættes = 1, Kvindens 0,90, Børns fra 10^—14 Aar ligeledes 0,90, fra 7—lo7^—10 Aar = 0,75 Gange en voksen Mands Forbrug o. s. v. Dr. Engel har i sine Undersøgelservalgt nyfødte Barns Forbrug som Enhed (»Quet«) og har paa Grundlag af Menneskets Vægtforøgelsepr. af Længdeforøgelsen ladet denne Enhed for hvert Aar stige med 0,10, saaledes at et 10-aarigt Barns Forbrug bliver 2,00, den voksne

Kvindes (20 Aar) 3,00, den voksne Mands (25 Aar) 3,50 Gange det nyfødte Barns Forbrug-. Da det imidlertidved af den aarlige Udgift til Føde gælder om at faa oplyst Forholdet mellem den Mængde Føde, Familiens Medlemmer i de forskellige Aldere indtage, og da denne staar i ligefrem Forhold til det daglige Stofforbrug som Følge af, at der ikke er nogen synderlig Forskel paa Sammensætningen af Fødens kvælstofholdige og kvælstoffri Bestanddele for Voksne og Børn, har man i denne Undersøgelse som Konsumenhedvalgt daglige Stofforbrug for Mænd over 18 Aar, udtrykt ved det Antal Varmeenheder, der udvikles i Løbet af 24 Timer. For Mandkøn i Alderen 1 —18 Aar har man for hvert af disse Aar, paa Grundlag af Rubners Angivelse af Antallet af Varmeenheder, udvikledei af 24 Timer, beregnet hver Alders Varmeenheder eller Stofforbrug i Procent af den voksne Mands, medens Stofforbruget for kvindelige Personer anslaas til 4/₅ af Mandspersoners i den tilsvarende Alder. Sættes altsaa den voksne Mands daglige Forbrug = 100, bliver den voksne Kvindes 80, den 10 Aars Drengs = 50 o. s. v.

Beregnes nu paa Basis af denne Skala Enhedsantallet hver enkelt Familie, og fordeles den korrigerede Udgift til Føde paa dette, bliver det muligt for os at foretage en Sammenligning mellem de forskellige Familiers aarlige Fødeforbrug. Hvis imidlertid af de paagældende Familier skulde have Kostgængere Plejebørn o. 1., maa den aarlige Udgift til Føde foruden paa de Enheder, der repræsentere Familiens Medlemmer, ogsaa fordeles paa dem, der repræsentere disse fremmede — Antallet af disse sidste dog reduceret i Forhold til den Tid, Vedkommende har deltaget i Forbruget — og den Fødeudgift, der ved Fordelingen falder paa disse fremmede, selvfølgelig ikke alene subtraheres fra Familiens Udgift, men ogsaa fra den aarlige Indtægt. skulde nogen af Familiens egne Medlemmer hele Aaret eller et vist Antal Dage x have arbejdet ude paa fremmed Kost, hvilket har været Tilfældet med 68 af Arbejderne paa Landet, kan VedkommenH^ ikke medtages i Fordelingen af Familiens aarlige Kostudgifter sin fulde Enhed, men kun med en vis

(x \
I —V Da Arbejderens Forplejning hos
365/
Arbejdsgiveren repræsenterer en Del af hans Arbejdsfortjeneste,maa
Familiens aarlige Indtægt
forhøjes. Forhøjelsen kan dog ikke sættes lig med
Udgiften for Arbejdsgiveren ved at yde Arbejderen
Kost i de x Dage, da denne er meget varierende efter
de forskellige Husholdninger og i Landets forskellige
Egne, men derimod alene ansættes til det Beløb, der
vilde være medgaaet for Arbejderen selv til Forplejning
i hans eget Hjem. Samme Fremgangsmaade anvendes

ogsaa, hvis nogen af Familiens Medlemmer en Del af Aaret skulde være bortrejst. Have Bøgerne derimodkun at Manden har arbejdet paa fremmedKost, ikke i hvormange Dage, har man beregnetdette ved at dividere Mandens Aarsindtægtmed Dagløn, som i det paagældende Amt i 1897 almindelig blev givet midlertidige Landarbejdere paa Husbondens Kost (»Statistiske Meddelelser« 4. R., 5.8d., Hefte VIII »Tyende og Daglejerlønnen i Landbruget1897«), man er derefter gaaet frem som i forrige Tilfælde. Skulde Bogen endelig kun have anført, at Manden har Udearbejde, snart paa egen, snart paa Husbondens Kost, uden nærmere at angive noget Dageantal, har man suppleret Mandens Aarsindtægt op til den i Amtet i 1897 for midlertidige Arbejdere paa egen Kost gængse, og adderet dette Supplement til Indtægten samt til Udgiften til Føde, idet man har fordelt denne Sum proportionalt paa de forskellige Fødevarer. De Unøjagtigheder, der ved disse Beregningerkunne fundet Sted, ville muligen hist og her influere lidt paa Enkeltbudgettet, men da Mandens Forplejning hos fremmed Husbond paa Landet — i Købstæderneer dette Forhold uden Betydning — i Gennemsnit kun er 32 Kr. om Aaret pr. Familie, Børneneskun Kr., ialt 4 pCt. af Bruttobudgettet, ville Unøjagtighederne ikke forstyrre Totalbilledet.

Imidlertid har man ogsaa fordelt Familiernes øvrige Udgifter lige saavel som Indtægten paa samme Antal Enheder, skønt man har været fuldt opmærksom paa, at udenfor Fødeforbruget kunde denne Enhedsmaalestok let føre til misvisende Resultater. Man er derfor gaaet meget forsigtig tilværks, og ved Siden af Enhedsberegningenhar

beregningenharman foretaget Familieberegninger overalt,hvor
knyttede sig til Familien som
saadan.

Dermed er det da lykkedes at skaffe et temmelig ensartet Materiale tilveje, idet de fremmede Elementer i Familien saavidt muligt ere blevne eliminerede, de manglende supplerede, ligesom ogsaa den uensartede Sammensætning af Medlemmer i de forskellige Familier er blevet fjernet. Til Belysning af, hvorledes bedrestillede kommer ud af det med en vis Indtægt, eller snarere, hvorledes deres Udgifter fordeler sig paa de forskellige Poster, foreligger der nu for København 27, for Købstæderne 23, for Landdistrikterne Budgetter, der alle ere saaledes reducerede, de kun angive den aarlige Indtægt og Udgift for 1 Enhed (en Mand over 18 Aar).

Tilbage bliver at undersøge, hvorvidt den Udgift til Føde, der ifølge disse Budgetter falder paa en Enhed,er iilCL^j ez virkelige Forbrug, hvor forskellig end denne Enhed er i sin Sammensætning.En Undersøgelse synes iog for sig overflødig, da Fysiologien er gaaet os i Borgen for, at vor Forbrugsskala er korrekt. Men vort Materiale giver os umiddelbart Svar herpaa. Findes der nemlig i dette Familier med forskelligt Antal Medlemmer men med samme Indtægt pr. Enhed (Indtægtens Størrelse pr. Enhed virker som bekendt meget ind paa Fødeudgiftens Størrelse), saa maa Udgiften til Føde pr. Enhed vise sig at være den samme for disse Familier, hvis vor Forbrugsskala er rigtig. Nu findes der netop i det foreliggende Materiale saadanneFamilier, andre fire med omtrentlig

samme Antal Enheder 2,60, 2,61, 2,62 og 2,66, samme Indtægt pr. Enhed, varierende fra 276^—283 Kr. og samme Udgift til Føde pr. Enhed, varierende fra 130^—i4oKr. Altsaa omtrent samme Antal Enheder, samme Indtægt pr. Enhed, samme Udgift til Føde pr. Enhed, og dog ere disse fire Familier højst forskelligt sammensatte. Forudenaf og Husmoderen bestaar de af henholdsvis1, 3 og 3 Børn — en voksen Datter — en Søn paa 8 Aar og en Datter paa 6 Aar — en Søn paa 9 Aar og to Døtre paa henholdsvis 3og 1j_i Aar — tre Døtre paa henholdsvis 5, 3og 1 Aar. Trods denne forskelligartede Sammensætning af Enheder bliver Udgiften til Føde pr. Enhed dog den samme, hvilket synes at godtgøre, at Forbrugsskalaen er korrekt valgt, og at Regnskabsbøgerne ere paalideligt udfyldte.

Ved en Deling af hvert af de tre Sæt Budgetter efter Indtægtsgrupper viser det sig, at jo mindre Indtægt Familie har pr. Enhed, desto større vil den Del af Totaludgiften være, der medgaar til Føde (Engels bekendte Erfaringssætning), hvorimod det omvendte Tilfældet med Udgifterne til »Vadsk og Vedligeholdelser«, »Læge, Foreninger, Aviser og Bøger« samt endelig til »Skatter«. Men derfor er det ikke sagt, at to Familier med samme Indtægt pr. Enhed behøver at have en ligeartet Fordeling af Udgifterne pr. Enhed — der findes nemlig Udgifter i en Familie, der have Tendens til at forblive lige store, hvad enten Familien er stor eller lille. Deles derfor hvert Sæt Budgetter end yderligere efter Familiernes Størrelse og Sammensætning under Hensyn til Antallet af Enheder pr. Familie — i København har Arbejderfamilierne gennemsnitlig 4,89 Medlemmer med 3,10 Enheder, i

Nationaløkonomisk Tidsskrift. XXXX.

Købstæderne 5,61 Medlemmer med 3.33 Enheder, i Landdistrikterne Medlemmer med 2,93 Enheder —, viser det sig, at samtidig med det forøgede Antal Enheder pr. Familie formindskes i Almindelighed ogsaa det absolute Beløb pr. Enhed til Føde, men Formindskelsen er dog ikke større, end at Fødens Procentandel af Budgettet stiger. Det absolute Beløb for Udgiften til Bolig formindskes endnu mere pr. Enhed, naar Antallet af Enheder pr. Familie stiger - Familiens samiede Lejeudgift forøges ikke ved det forøgede Antal Enheder, formindskes maaske endog, saa at Bolig-Udgiftens Procentandel ar Budgettet falder. Husfaderens Foreningsbidrag forbliver som Regel det samme, hvad enten Familien er stor eller lille, det vil sige det absolute Beløb for Udgiften til Foreninger formindskes pr. Enhed, naar Familien vokser, medens Procentandelen af Budgettet forbliver uforandret o. s. v. Endelig kan der finde en Forskydning i Fordelingen af Udgifterne derved, at Familier lige stor Indtægt pr Enhed, men af forskellig Sammensætning, have meget forskellig Totalindtægt raade over, af hvilken Grund der udefra vil kunne stilles væsensforskellige Krav til dem. Dog dette Moment spiller ingen Rolle ved denne Undersøgelse, i hvilken vi have at gøre med lidt mer eller mindre velstillede ikke med Familier fra forskellige hvor selv Budgetter af samme Størrelse Familier med samme Antal Enheder ofte maa lægges helt forskelligt.

Foretages for Hovedposternes Vedkommende — Føde, Klæder, Bolig o. s. v. — en Deling af BudgetterneforKøbenhavn Købstæderne efter Husfaderens Erhverv, viser det sig, at den højeste Indtægtsgruppe

indenfor hvert Sæt af Budgetter omfatter Haandværkerne,denlaveste men denne Deling giver ellers kun en Bekræftelse paa de lagttagelser, man allerede har gjort ved en Sondring af BudgetterneefterIndtægtsgrupper. Landets Vedkommendeharman foretaget nogen lignende Deling, da Grænserne mellem de forskellige Grupper af Erhverv viste sig at være alt for vagt afstukne for en saadan, hvis alle 201 Budgetter skulde medtages, og en Deling efter Arbejderfamilier med og uden Jord eller efter Jordloddens Størrelse umuliggjordes ved de temmelig mangelfulde Oplysninger i Budgetterne paa dette Punkt. Skulde en saadan Deling imidlertid ved en eller anden Lejlighed være af Betydning for Landdistrikternes Vedkommende, foreligger det dertil nødvendige Materialei»Danske Forbrug«, 2. Afdeling, Tabel 2 (Statistiske Meddelelser, 4. Række, ii.-Bd., Hefte II), hvor den aarlige Udgift pr. Enhed, fordelt paa de forskellige Hoved-Udgiftsposter, findes beregnet for hver enkelt Familie, og hvor de Budgetter, der ere brugbare for en Deling efter Erhverv, umiddelbart vil kunne udskilles. Skulde man endelig ønske en Deling af Budgetterne efter Erhverv udstrakt til ogsaa at omfatte Fødeudgiftens Fordeling paa de forskellige Fødevarer, forefmdesjjdet dertil nødvendige Materiale for København og Købstæderne i »Danske ArbejderfamiliersForbrug«,1. Tabel 2 (Statistiske Meddelelser, 4. Række, 6. Bd., Hefte VI), hvorimod en lignende detailleret Enhedsberegning ikke findes i UndersøgelsenforLanddistrikternes for hver enkelt Familie, men kun for hver enkelt Indtægtsgruppe.Daen Beregning for hver enkelt

Landfamilies Vedkommende muligvis vil kunne være af Interesse ved fremtidige Undersøgelser, meddeles ved Slutningen af denne Fremstilling, for hvert enkelt af de 201 Budgetter fra Landdistrikterne en Tabel over den aarlige Fødeudgift pr. Enhed, fordelt paa de forskelligeFødevarer.(Jfr. Side 36c^—69).

Jeg har opholdt mig lidt længe ved den Maade, hvorpaa Materialet til denne Undersøgelse er blevet indsamlet og bearbejdet, for at man ueraf skuide kunne bedømme, hvor stor Vægt man tør tillægge de Gennemsnits-Resultater af Undersøgelsen, som jeg i det følgende vil fremdrage, for hvert af de tre Sæt Budgetter, henholdsvis for København, Købstæderne og Landdistrikterne (se Tabel 1, Side 342^—43). Med Hensyn til det Forhold, hvori Udgiften for hver enkelt Post staar til den samlede aarlige Udgift i disse tre Gennemsnitsbudgetter, henvises for Overskuelighedens Skyld til den vedføjede grafiske Fremstilling (se S. 345).

Af disse Budgetter fremgaar det. at Fmailipmp i København gennemsnitlig have brugt 46,86 % af deres samlede Udgifter til Føde, i Købstæderne 51,62 °/o og paa Landet 56,17 °/o» altsaa overalt omkring Halvdelenaf samlede Udgift, men, som allerede bemærket,forholdsvis jo større Indtægten er — i de udenlandske Undersøgelser angaaende ArbejdernesForbrug, man almindeligvis de økonomiske Forhold for at være tilfredsstillende, naar 35^—40 °/0/₀ af den samlede Udgift anvendes til Føde, 60 % og deroverskulde tyde paa meget trykkede Kaar. Samme Regel som Udgiften til Føde følger ogsaa Udgiftentil og Belysning med gennemsnitlig3,97 ₀, 5,43 %og 5,52 °/₀, henholdsvis for

København, Købstæderne og Landet, men med et absolut Beløb pr. Familie af 67 Kr. i København, 53 Kr. i Købstæderne og 43 Kr. paa Landet. Udgiften til Bolig følger derimod ikke denne Regel, thi baade absolutog er Udgiften til denne Post langt større i Byerne end paa Landet (henholdsvis 13,48 °/₀, 12,01 °/0/₀ og 7,32 °/0)./₀). Tallet for Landdistrikterne (57 Kr. pr. Familie) er dog sikkert altfor lavt, eftersom de Familier, der selv eje deres Hus — og dette har været Tilfældet med 70 % af de betragtede Familier — kun have givet Oplysning om deres Udgifter til Husreparationer og Renterne af den Prioritetsgæld, der hviler paa Huset, men derimod intet Sted have anført Renten af den Kapital,de have staaende i Huset. I København viste Boligudgiften sig at være 228 Kr. aarlig pr. Familie, i Købstæderne 127 Kr., hvilket ifølge den af Københavns statistiske Kontor offentliggjorte Boligstatistik for 1895 tyder paa, at 2/₅ af Familierne i København beboede 3 Værelsers Lejligheder, 3/₃ 2 Værelsers Lejligheder, og et lignende Forhold tør man slutte for Købstædernes Vedkommende.

Til Klæder anvendes i alle tre Sæt Budgetter forholdsvis omtrentlig det samme Beløb, men c. 3/₁₀ af Udgiften anvendes i Byerne til Skotøj, kun 2/₁₀ paa Landet, hvor Træskoene jo ogsaa indtage en langt større Plads end i Byerne.

Den tilnærmelsesvis samme Andel af Udgiftsbudgettet,derifølge tre Gennemsnitsbudgetter falder paa Hovedposterne: »Føde«, »Bolig«, »Brændsel og Belysning« samt »Klæder«, nemlig henholdsvis 76 %, 82 °/0/₀ og 82 °/0/₀ vidner om, at vi overalt have med samme Samfundsklasse at gøre. De paafølgende Poster

»Vadsk og Vedligeholdelse«, Læge og Medicin, Foreningsbidrag,Bøgerog samt »Adspredelser viser derimod, at de københavnske Familier har en økonomisk Status, der er forskellig fra de andre Familiers.Tildisse Poster er der i København anvendt c. 17 °/o> i Købstæderne 10 %, paa Landet 6 %, pr. Familie henholdsvis 280 Kr., 102 Kr. og 51 Kr., og denne store Afstand vil Prisforskellen ikke kunne udjævne.TilLæge, og Sygekasse er Udgiften omtrent ens i Købstæderne og paa Landet, c. 20 Kr. pr. Familie, i København mer end dobbelt saa stor. Udgiften til »Vadsk« er i København pr. Enhed dobbelt saa stor som i Købstæderne, 3 Gange saa stor som paa Landet, til »Vedligeholdelser« (Fornyelser, Udsmykning af Hjemmet og deslige) i Københavnpr.Familie 3 Gange saa stor som i Købstæderne og over 4 Gange saa stor som paa Landet(henholdsvis56 , 18 Kr. og 13 Kr.). Til »Foreninsrsbidra o« er der i Kwbcnudvu pr. Familie anvendt c. 36 Kr. mod 9 Kr. i Købstæderne og 3 Kr. paa Landet, men dette større Beløb i København staar ikke alene i Forbindelse med de højere Indtægter i København, men ogsaa med de sociale Forhold i Hovedstaden. Til »Aviser og Bøger« er der i København anvendt 21 Kr. mod 11 i Købstæderne og 7 paa Landet, og alle 251 Familier undtagen 13 paa Landet have opført Udgifter til denne Post, et Tegn paa det høje Niveau i Oplysnings Henseende, hvorpaa danske Arbejderfamilier staa. Til »Adspredelser« og Forfriskninger uden for Hjemmet er der i Københavnpr.Familie et 3V2 Gange saa stort Beløb som i Købstæderne, paa Landet et helt forsvindende

Beløb , men Oplysningerne om denne Udgiftspost ere
vistnok mindre paalidelige.

Hvad »Skatterne« angaar, betaltes der i København Kr. pr. Familie, i Købstæderne 17 Kr., paa Landet 13 Kr. Det ringe Beløb i København hænger sammen med, at det i Almindelighed kun er den kommunale — ikke Skatter paa faste Ejendomme som findes opgiven i Husholdningsbøgerne. Eimelig skai jeg biot nævne, at Posten »Forskelligt« (4,23 °/₀, 3,21 °/0/₀ og 6,01 %) omfatter en Række Udgifter, der ikke have kunnet bringes ind under nogen af de andre Poster, ikke heller under nogen fælles Benævnelse. En temmelig stadig tilbagevendende Udgift, der lægger Beslag adskillige Procent af den Sum, der findes opført »Forskelligt«, er Udgiften til Lotterisedler.

Opløser man Udgiften til Føde i tre Hovedgrupper: 1) animalske Fødevarer, hvortil er henregnet Kød, Flæsk, Spækhøkervarer, Fisk, Klipfisk, Spegesild, Mælk, Flcsrle Mø, Ost, Smcr, Fedt, ?»Tcugcuinc; 2) rent vegetabilskeFødevarer, er henregnet Rugbrød, Hvedebrød, Brødkorn, Mel, Gryn, Ærter, Kartofler, Grønsager, Frugt, Sukker, Sirup, Rosiner og andre Kolonialvarer, Chokolade, Kakao, Te, Kaffe o. 1., 3) en Gruppe, omfattende hvidt 01, Skibsøl, bajersk 01, Brændevin, Spirituosa, Tobak og Cigarer, viser det sig, at jo mindre Indtægten pr. Enhed udgør, des større Del af Udgiften til Føde medgaar der til rent vegetabilskFøde, mindre til animalsk. Ifølge Gennemsnitstallenefor tre Sæt Budgetter medgik der saaledes af den samlede Udgift til Føde i København V 2V₂ Gang mere til animalsk Føde (52 °/0)/₀) end til vegetabilsk Føde (35 °/o) — af 259 Kr. pr. Enhed

henholdsvis 137 og 87 Kr. —, i Købstæderne var Forskellenmellem til disse to Hovedgrupper af Fødevarer (48 %0g44 °/0)/₀) derimod kun ringe —af 153 Kr. pr. Enhed henholdsvis 73 og 67 Kr. —, paa Landet endnu ringere (48 °/o °g 45 °/o) — af 149 Kr. pr. Enhed henholdsvis 71 og 66 Kr.

Hvad den tredje Gruppe — 01, Brændevin, Tobak — angaar, beløb Udgiften til denne sig i København til 13 % a^ den samlede Udgift til Føde, i Købstæderne og paa Landet til henholdsvis 8 °/0/₀ og 7 °/₀. Forbruget pr. Familie — og for denne Gruppes Vedkommende knytter Hovedinteressen sig til Forbruget pr. Familie, ikke pr. Enhed, da det hovedsagelig er Husfaderens Forbrug, der er bestemmende for Familiens — viste sig med Hensyn til 01 at være 70 Kr. i København, mod 23 Kr. i Købstæderne og 14 Kr. paa Landet, for Brændevin 20 Kr. i København mod 12 Kr. i Købstæderne 11 Kr. paa Landet og endelig for Tobak 25 Kr. i København, mod 10 Kr. i Købstæderne og 9 Kr. paa Landet. At disse Tal imidlertid sikkert ere Minimumstal, i hvert Fald for de spirituøse Drikkes Vedkommende, fremgaar deis af Beregninger vedrørende Forbrug som Helhed, dels deraf, at de betragtede Familier repræsentere Eliten blandt Arbejderfamilierne, derfor næppe ere typiske paa Spiritusforbrugets

En Fordeling af Udgiften til animalsk og vegetabilskFøde de enkelte Fødevarer viser (Tabel 2, S. 348), at den forholdsvis større Udgift til animalsk Føde i København end i Købstæderne og paa Landet (52 °/0/₀ mod 48 %) hidrører fra Udgiften til »Kød, Flæsk og Spækhøkervarer«,hvortil i København gennemsnitlig var

anvendt c. 24 °/0/₀ af den samlede Fødeudgift (12 °/0/₀ til Kød, 6 °/0/₀ til Flæsk, 6 °/0/₀ til Spækhøkervarer), i Købstæderne18 (10 % til Kød, 6 °/0/₀ til Flæsk, 2 % til Spækhøkervarer) og paa Landet 19 % (7 °/0/₀ til Kød, 12% til Flæsk, deri indbefattet Spækhøker varer). Den forholdsvis lavere Udgift til vegetabilsk Føde i København end i Købstæderne og paa Landet (35 °/0/₀ mod 44 °/0/₀ og 45 °/0)/₀) viser sig hovedsagelig at hidrørefra til »Mel og Gryn« samt til »Kaffe« og »Sukker«, hvortil der i Gennemsnit kun medgik henholdsvis 2 %, 5 °/0/₀ og 4 % i København mod henholdsvis 7 °/₀. 7 °/0/₀ og 6 °/0/₀ i Købstæderne, og 8 °/o. 5 °/o °g 6% P^aa Landet. Da imidlertid en Del af Udgifterne til Kaffe og Sukker for Landets Vedkommendeere i Udgiften til > Andre Kolonialvarer«, at det har været muligt at udskille dem, ere de 5 °/0/₀ til Kaffe og 6 °/0/₀ til Sukker altfor lave.

Til »Smør, Fedt og Margarine« er der i alle tre Sæt Budgetter gennemsnitlig anvendt c. 15 °/0/₀ af den samlede Fødeudgift, hvoraf c. 13 % til Smør og Margarine, saaledes fordelt, at i København c. 7/₈ af denne Udgift medgik til Smør, c. 1j₈ til Margarine, medens kun c. Halvdelen af de 13 % medgik til Smør i Købstæderne paa Landet, den anden Halvdel derimod til Margarine. Til Brød blev der i de tre Gennemsnitsbudgetter 14 °//₀ ^—16 %> men i København medgik c. 2/₅ af denne Udgift til Rugbrød, i Købstæderne 3/₅, og paa Landet endnu mere. Til »Mælk og Fløde« medgik mellem 6 °/0/₀ og 8 °/₀, forholdsvis mindst i København, til »Kartofler, Grønsager og Frugt« c. 4 °/₀, og til de øvrige Fødevarer endnu færre Procent.

Sammenfatter man endelig, for at faa et Begreb

om, hvad det er for en Slags Kost disse Arbejderfamilierhovedsagelig af, Udgiften til de enkelte Fødevarer igen i tre Grupper, men denne Gang i i) en Gruppe, der omfatter Udgiften til saakaldet »tør Kost«, hvortil er henregnet Brød, Smør, Fedt, Margarine,Ost, 01, Kaffe, The, Sukker og Brændevin,2) Gruppe, der omfatter Udgiften til Kød, Flæsk, Fisk, og 3) en Gruppe, der omfatter Udgiften til Mel og Gryn, Mælk og Fløde, Æg, Kartofler, Grønsagerog viser det sig, at Udgiften til den tørre Kost beslaglægger for København, Købstæderne og Landdistrikterne henholdsvis 57 °/₀, 55 °/₀, 51 °/0/₀ af den samlede Fødeudgift, Kødgruppen beslaglægger henholdsvis 21 °/₀, 19 %ogl9 °/₀, og Mel—Mælkegruppenhenholdsvis %, 21 °/0/₀ og 22 %. Overalt, saavel for Arbejderfamilierne i Byerne som paa Landet, er altsaa gennemsnitlig over Halvdelen af den aarlige Udgift til Føde bleven anvendt til saakaldet »tør Kost« —i K«henW.^Tn endog næsten °/5/₅ —, medens lidt over V5V₅ er ble ven anvendt til »Kød, Flæsk og Fisk« i Københavnmod under Vs i Provinsbyerne, og lidt over 1j₆ til »Mel, Mælk o. s. v.« i København mod lidt over V5V₅ i Provinsbyerne, en Forskel i Fordelingen for København paa den ene Side og Købstæderne og Landet paa den anden Side, der dels finder sin Forklaringi københavnske Arbejders langt højere aarligeBudget, i Prisforskellen for Fødevarer i og udenfor København.

For imidlertid at undersøge, hvormeget Forskellen i Pris bidrager til at gøre den københavnske Arbejders Udgift til Føde højere end Købstadarbejderens og omvendt, har man paa Grundlag af det aarlige Gennemsnitsforbrughenholdsvis

nemsnitsforbrughenholdsvisi København og i Købstæderne,og Grundlag af Gennemsnitspriser for 1897 beregnet, først hvormeget en københavnsk Arbejderfamilievilde til at udrede, hvis den købte sine Fødevareri og dernæst en Købstad-Arbejderfamilie,hvis købte sine Varer i København. Af denne Beregning fremgaar det, at en Arbejder, der i Københavnbetaler Kr. om Aaret for sin Føde, efter Købstadpriser kun vilde komme til at betale 235,14 Kr., medens en Arbejder, der i en Købstad betaler 152,57 Kr. om Aaret for sin Føde, efter Københavns Priser vilde komme til at betale 170,37 Kr. Priserne i København vilde altsaa medføre en Fordyrelse af 10V3 e^er lo*lz °/o> eftersom der er Tale om et københavnsk eller Købstads- Forbrug. En lignende Beregning for et Købstad- Arbejderbudget og et Landbo-Arbejderbudget (Øerne) udviser, at Købstadpriserne medføre en Fordyrelse af paa det nærmeste 5 %, hvilket af de to Gennemsnitsbudgetterman lægger til Grund for Beregningen. Omstaaende Tabel 3 udviser, hvor meget en Købstadfamilie dels nu udgiver pr. Enhed til sine Fødevarer, dels vilde udgive, hvis den forbrugte samme Varemængder, henholdsvis til københavnske Priser og Landpriser, men denne Beregning er naturligvisfor vidt kun formel, som selve Forbrugsmængdernevilde samtidig med Prisgrundlaget. (Se Tabel 3, Side 352).

Efter i det foregaaende at have betragtet danske Arbejderfamiliers Forbrug i 1897, henholdsvis for København,Købstæderneog og foretaget en indbyrdes Sammenligning mellem disse, vilde det være af Betydning for fuldtud at blive istand til at

vurdere Arbejdernes Kaar, at sammenligne ArbejderfamiliernesaarligeForbrug Forbrugsforholdene i andre Samfundsklasser. En Forbrugsstatistik for de højere Samfundsklasser foreligger imidlertid ikke, og de Regnskabsbøger fra 1897, der for Øjeblikket staa til min Raadighed fra den saakaldte Embedsklasse i København, ere saa faa i Antal, at man paa Grundlag af dem umulig med Føje vil kunne drage almengyldige

Slutninger angaaende københavnske EmbedsmandsfamiliersaarligeForbrug. man imidlertid dog maaske ved at betragte den gennemsnitlige aarlige Udgift til Føde hos disse Embedsmandsfamilier i Sammenligning med den gennemsnitlige aarlige Udgift til Føde hos en københavnsk Arbejderfamilie, vil kunne faa en lille Anelse om den Retning, i hvilken Resultaterne af en saadan Sammenligning muligen gaa, skal jeg som Slutningpaadenne om danske ArbejderfamiliersForbrugmeddele gennemsnitlige aarlige Udgift til Føde pr. Enhed, fordelt paa de forskellige Fødevarer, for de foreliggende 9 Budgetter for Embedsklassen;disseere i Indtægtsgrupper med 3 Budgetter i hver, og sammenstillede med de tilsvarende Gennemsnitsbeløb for den københavnske Arbejderfamilie.(SeTabel Side 354).

Der foreligger altsaa 9 Budgetter fra den københavnskeEmbedsklasse, hvilke den aarlige Udgift og samtidig den aarlige Indtægt fordeler sig paa de tre Grupper 10^—12000 Kr., 6—Booo Kr. og 3— 5000 Kr. med tre Budgetter i hver. Den aarlige Gennemsnitsindtægt for disse tre Grupper er henholdsvis 1 ioooKr., 6900 Kr. og 3600 Kr. mod 1700 Kr. hos den københavnske Arbejderfamilie,og aarlige Udgift til Føde pr. Enhed henholdsvis430 390 Kr. og 346 Kr. mod 252 Kr. i Arbejderens Budget; disse Beløb udgør for Embedsfamilierne henholdsvis22° ₀, 24%, 26°/o af den samlede aarlige Udgift mod 45 °/0/₀ hos den københavnske Arbejder. Ordner man Fødevarerne i disse Budgetter i de samme tre Hovedgruppersom Arbejderbudgetterne, viser det sig, at Udgiften til animalsk Føde for alle tre Indtægtsgrupper beslaglægger ca. 62% af den samlede Udgift til Føde

(63°/o for den laveste Indtægtsgruppe) mod 55°/o hos den københavnske Arbejder, en Forskel, der hovedsagelighidrører den hos Arbejderen forholdsvis ringere Udgift til Kød og Flæsk samt til Mælk og Fløde, hvorimod Udgiften til vegetabilsk Føde beslaglægger fra 35% i den højeste Indtægtsgruppe til 31% i den laveste mod 35% hos Arbejderen, og Udgiften til 01 og Brændevin henholdsvis 3°/₀, 4% og 6°/₀ mod 11 °/0/₀ hos Arbejderen. Men her skal det dog tilføjes, at Udgiften til Vin, forbrugt i de højere Husholdninger, ikke er medtaget i ovennævnte Tal, da Oplysningerne paa dette Punkt vare temmelig mangelfulde. Imidlertid synes Procenttallenefor og vegetabilsk Føde hos de betragtedeEmbedsmandsfamilier at kunne tyde paa, at den Regel, man fandt med Hensyn til Arbejderfamilierne,nemlig, jo mindre den aarlige Indtægt pr. Enhed er, des større Del af Udgiften medgaar der til vegetabilske Fødevarer og des mindre til animalske Fødevarer, kun skulde gælde, saalænge den aarlige Indtægt pr. Enhed holder sig under en vis Størrelse, hvorimod den omvendte Regel skulde gælde for de højere Budgetter, idet Udgiften til Grønsager og Frugt stiger og dermed Udgiften til vegetabilsk Føde. Men, som allerede bemærket, Materialet er altfor lille til, at man tør drage Slutninger paa dette Grundlag.

Deler man endelig, ligesom i den tidligere Undersøgelse,den Udgift til Føde i Udgiften til i)saakaldet tør Kost, 2) Kød, Flæsk, Fisk og 3) Mælk og Fløde, Mel og Gryn, Grønsager og Frugt m. m., faas for disse tre Grupper for det højeste Gennemsnitsbudgethenholdsvis %> 35°/o <>g 29%, for det laveste henholdsvis 45 °/₀, 28 %og 24% mod henholdsvis S9°/o>

22 % og 16 °/0/₀ i den københavnske Arbejderklasse. En Sammenligning mellem disse Procenttal for det højeste Gennemsnitsbudget i Embedsklassen med de tilsvarende Tal for det laveste Gennemsnitsbudget i Embedsklassen og for den københavnske Arbejderfamilie, synes maaske at kunne tyde paa, at Fødeudgifternes Fordeling paa disse tre Grupper af Fødevarer udelukkende afhænger af Størrelsen af det Beløb, Familier indenfor samme territoriale Omraade have at raade over til Føde — jo større den aarlige Udgift til Føde udgør pr. Enhed, des mindre Del af den medgaar der til »tør Kost«, des større til de to andre Grupper af Fødevarer —, hvorimod de højst forskellige Krav, der paa andre Omraader, f. Eks. Boligen, stilles til de forskellige Samfundsklasser, ved Fødens Sammensætning synes at være af forsvindende Betydning. Til Husleje er der saaledes pr. Embedsmandsfamiliei tre Indtægtsgrupper gennemsnitlig anvendt henholdsvis 1800 Kr., i ioo Kr. og 600 Kr. o: ca. 7e a^ den samlet Udgift mod 2^3 Kr. eller lj₈ af Totaludgiften hos den københavnske Arbejderfamilie, altsaa til Føde og Bolig for de betragtede københavnske Embedsfamilier ca. 40%, for de københavnske Arbejderfamilierca. ₀.

Hvorvidt nu disse vage Antydninger, som jeg har ment at kunne spore gennem de foreliggende 9 Budgetterangaaende Forbrugsforhold i Embedsklasseni vil vise sig at blive bekræftede, naar et fyldigt Forbrugsmateriale fra de højere Samfundsklasserengang Tiden foreligger, er et aabent Spørgsmaal. Men selv om dette ikke bliver Tilfældet, kunne disse Budgetter dog maaske af Mangel paa bedre Materiale have nogen Interesse i sig selv, og derfor ere de

i al Korthed medtagne her. Forhaabentlig vil de snart blive efterfulgte af flere, thi den Betydning, som en Forbrugsstatistik for alle Samfundsklasser vil have ved Afgørelsen af den Mængde store Spørgsmaal, der endnu ligge uløste hen paa saamange forskellige Omraader, kan næppe omtvistes. I saa Henseende skal jeg, for at holde mig til bestemte konkrete Omraader, blot henvise til den Hjælp, som en fyldig Forbrugsstatistik for alle Samfundsklasser vil kunne yde med Hensyn til den endelige Løsning af Spørgsmaal om Beskatningsforholdog — for den übemidlede Klasse endvidere til Bedømmelse af hvor Grænsen skal drages for hvem der som übemidlet kan nyde Hjælp af de statsunderstøttede Sygekasser, ligesom ogsaa, for saa vidt man maatte ønske at gaa over til en Omdannelse af Alderdomsunderstøttelsesloven i den Retning, at man skred til Ydelsen af faste stabile Understøttelser, i Stedet for som nu alene at understøtte efter vedkommendeTrængendes

Men ogsaa en mere almindelig Betydning vil der kunne tillægges Tilvejebringelsen af en fyldig Statistik over Arbejdernes Livsvilkaar, thi som den svenske Finansminister Grev Wachtmeister fornylig udtalte den svenske Rigsdag: »Saavel for Arbejdsgivere som for Arbejdere er det af den største Betydning, at der foreligger Statistik over Lønforhold, Forbrugsforhold, o. 1. I den hede Kamp om de forskellige Samfundsklassers Interesser kan Bitterheden mildnes, naar begge Parter har en objektiv Statistik til Raadighed.«

Til Foredraget knyttede sig- en Diskussion. Af
de her faldne Udtalelser fremhæves følgende.:

Dr. med. N. P. Schierbeck: De to Undersøgelser danske Arbejderfamiliers Forbrug, som ere udgaaede fra Statens statistiske Bureau, har jo en overordentlig stor Betydning baade i socialøkomisk og hygiejnisk Henseende. Der er her paa en bred Basis fremskaffet et Materiale, som viser os Forbrugets Størrelse i Pengeværdi og tillige, for Fødens Vedkommende, forbrugte Mængde af de enkelte Fødemidler. sidste Punkt har for saa vidt en særlig Interesse, som vi hidtil næsten ganske have savnet Oplysninger om Arbejdernes Kost herhjemme i Henseende dennes Størrelse og Sammensætning. Bureauet os nu, i de af Frk. Vedel refererede Undersøgelser, nødvendige Materiale til en Beregning af Arbejderkostens Værdi i fysiologisk Henseende. Resultatet af en saadan Beregning maa endvidere blive en Art Prøvesten for, hvorvidt det virkelig er lykkedes Bureauet at fremskaffe nøjagtige Oplysninger om Mængdeforbruget af Føde i de paagældende Familier. Udføres nu denne Beregning, fremkommer et ret ejendommeligt idet der viser sig et forholdsvis stort Fedtforbrug og et forholdsvis rinap /ZRW^hvideforbrug. Forholdet mellem Æggehvidens og den samlede Kosts Værdi, udtrykt i Varmeenheder, mindst er en i6°/₀ i alle hidtil undersøgte Arbejderkostrationer samme Totalstørrelse som her, er dette Forhold i de ovennævnte Kostrationer kun 11,9^—12,9%.

Jeg tror imidlertid ikke, at dette skyldes Fejl ved det foreliggende Materiale, men derimod, at det virkelig betegner et ejendommeligt Forhold ved Kosten herhjemme. Materialets Paalidelighed taler nemlig, at den totale Energimængde, der tilføres Individet i hver af de 4 Grupper, hvori Materialet er delt, netop har den Størrelse, som man maatte vente at finde, nemlig for

Der er ogsaa andre Resultater af Kostberegningen, der tyde paa, at det virkelig er lykkedes Bureauet at fremskaffe et paalideligt, og derfor paa dette Omraade meget værdifuldt, Materiale i begge Undersøgelser, men jeg skal her ikke komme nærmere ind paa disse.

Vi staa altsaa, som ovenfor nævnt, lige overfor et ejendommeligt ved Arbejderkosten herhjemme, et meget stort Fedtforbrug og et forholdsvis ringe ggehvideforbrug. hertil synes enten at maatte søges i en fejlagtig Økonomi indenfor Arbejderklassen i Henseende til Kostsammensætningen eller ogsaa deri, at Arbejderen ikke for den Pengesum, som han almindeligvis afse til Kosten, kan forskaffe sig den nødvendige Energimængde og en Føde, der tilsyneladende tilfredsstiller Velbefindendet, end netop ved ovennævnte Sammensætning af Kosten.

Jeg har desværre ikke haft Tid til nærmere at undersøge, hvilken af disse to Muligheder, der er den rette, men er nærmest tilbøjelig til at tro, at der foreligger fejlagtig Økonomi fra Arbejdernes Side. Det er i alle Tilfælde paafaldende saameget af Fedtstofforbruget, her i København dækkes af det kostbare saa lidt af det langt billigere og lige saa værdifulde Margarine. Endvidere indtager Kaffe og Wienerbrød endnu en altfor stor Plads i Ernæringen.

Sygekasseinspektør Sørensen: Det Resultat, Dr Schierbeck var kommen til med Hensyn til Arbejdernes Æggehvide- og Fedtstofforbrug, var næppe enestaaende for Danmark. I Thiiringen var ganske det samme Tilfældet Skovarbejdernes Vedkommende.

Dr. Schierbeck: Forholdet var dog ikke ligeartet. Hos de thiiringske Skovarbejdere var nemlig Kulhydratforbruget Højde med Fedtstofforbruget, hvilket ikke var Tilfældet hos os.

---

Resultaterne af de foran (Side 340) omtalte Beregninger meddeles omstaaende Tabelbilag.