Danske Haandværkeres Andelsforetagender*).

LJa Aarhundredtallet skiftede, ønskede »Fællesrepræsentationenfor Industri og" Haandværk« at tilvejebringe en Oversigt over, hvad Haandværkerforeningerneher Landet have udrettet. Af de indsamledeOplysninger det, at der her i Landet bestod ikke mindre end 239 saadanne Foreninger med ialt ca. 42,000 Medlemmer, dels i Byerne, dels paa Landet og dels endelig faglige Sammenslutninger, omfattende enten hele Landet eller enkelte Landsdele.Som Middel til at besvare Spørgsmaalet om, hvad disse Foreninger havde udrettet i det forløbneAarhundrede, der i Forbindelse med det nordiske Industrimøde i Sommeren 1900 en Udstilling af Genstande, der skulde belyse denne Side af Sagen. Destoværre blev Udstillingen ikke

---

*) Et Foredrag, som blev holdt paa Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværks tre Delegeretmøder i Sommeren 190?, danner Grundlaget for den følgende Fremstilling, som derefter, saavidt muligt, er søgt ført frem til Tidspunktet for dens Offentliggørelse.

saa omfattende som den kunde og burde være bleven, men man fik dog, dels af den, og dels af de indsamlede Oplysninger, en Forestilling om det meget betydelige Værk, som vore Haandværkerforeninger i det forløbne Aarhundrede have skabt. Man erfarede,at stor Del af dem har rejst sig anselige Foreningsbygninger, at en Del af dem har oprettet ikke mindre end 45 Alderdomsboliger, og at der bestaarin Skoler, hvoraf 105 skylde deres Oprettelse til Haandværkerforeningernes Initiativ, deraf ikke mindre end 34 til Landhaandværkerforeninger,samt der findes Laanefond i 21 Foreninger,Sygekasser 30, Begravelseskasser i og Alderdomsunderstøttelse i 44.

Som man vil se, falder Foreningernes Virksomhedi forløbne Tidsrum væsentlig i de tre Grupper:Omsorgen sine Medlemmer, for de Gamle og for de Unge. Det er klart, at der kan og bør fortsættes ad denne Vej. men ligesaa klart, at Haandværkerforeningerneogsaa søge at tage nye Opgaverop, at deres Forpligtelse hertil er desto større jo kraftigere de nu i sig selv ere blevne og jo stærkere deres Sammenslutning er gennem Fællesrepræsentationen.Og se vi da ogsaa de første Tegn til saadanne nye Opgaver dukke frem. Det er Opgaver af økonomisk Art, af hvilke Fremtidensikkert bringe adskilligt flere. Det vil da maaske være af Interesse allerede nu at erhverve en Oversigt over, hvad der foreligger af økonomiske Sammenslutninger indenfor det danske Haandværk, at undersøge deres Oprindelse, deres Natur og deres Udvikling for derved muligvis ogsaa at kunne drage

Slutninger med Hensyn til Fremtiden. At økonomiskeSammenslutninger et af de sikreste Grundlagfor fortsatte Udvikling, derom turde der ingen Tvivl være for dem, der ved, hvad det danske Landbrug har udrettet gennem sin Sammenslutning i Andelsforetagender. Den kooperative Bevægelse i det danske Landbrug har jo overalt erhvervet sig den største Anerkendelse og anses i Virkeligheden som Basis for vort Landbrugs nuværende Udvikling.

I det danske Haandværk er der, som allerede sagt, kun Begyndelser til en Andelsbevægelse tilstede, nogle af disse ere mærkelig gamle, skrive sig fra en Tid. hvor Ordet Andelsforetagende vel knap var kendt. Allerede i forrige Aarhundrede oprettede i København Fællesudsalg af Møbler, og allerede i 1845 træffe vi indenfor Malernes Omraade en økonomisk Sammenslutning i den endnu bestaaende »De danske Malermestres Farvemølle«. Men det er som Regel først i de allerseneste Aar, at den økonomiske Sammenslutningstanke har begyndt faa Vækst i Haandværkerstanden, og vi skulle nu nærmere omtale det Arbejde, der her er gjort. Det er selvfølgelig endnu kun i sin Begyndelse, og der vil i det følgende blive nævnt mere end et mislykket Forsøg, men Hovedsagen er dog, at det kan paavises, at der er en Tendens tilstede til at arbejde i denne Retning, og at Tanken, hvor den er udført paa rette Maade, ogsaa har baaret gode Frugter.

Vi gøre Begyndelsen med Haandværkerbankerne,
som allerede kan se tilbage paa en længere Aarrækkesiden
første Opstaaen her i Landet.

Ideen til dem kom fra Tyskland, hvor Hermann Schultze i 1849 lagde Grunden til den Række af økonomiske Sammenslutninger, der har gjort hans Navn saa bekendt: de Schultze-Delitsch'ske Foreninger,som nu kaldes.

Medens herhjemme de kooperative Foretagender først og fremmest ere knyttede til Landbruget, har det været anderledes i Udlandet. I England og i Frankrig var det først og fremmest Arbejderne, som blev grebne af den økønomiske Associationsbevægelse, hvis Bestræbelser væsentlig gik ud paa at skaffe sig billigere Livsfornødenheder gjennem Oprettelsen af Brugsforeninger, en Bevægelse, hvis Impulser forøvrigt ogsaa have kunnet spores herhjemme den første Gruppe af Brugsforeninger, oprettedes her i Landet, de saakaldte »Husholdningsforeninger.

I Tyskland var det derimod især de smaa Haandværksmestre,som sig samtnpn, og det første Formaal for Schultze-Delitsch's Bestræbelser var Oprettelsenaf til Indkøb af Raastoffer, hvis Hensigt var at gøre de mange smaa Haandværkeredelagtige de samme Fordele, som den store Producent opnaaede i Kraft af sin økonomiske Overlegenhed. I 1849 oprettede han i Delitsch en Raastofforening for 13 Snedkermestre, og snart efter en lignende Forening af Skomagermestre, og denne Begyndelse lykkedes saa godt, at de første Foreningerfandt Efterlignere hele Tyskland over. Men fra Raastofforeningerne kom han hurtig til en anden Gruppe af Foretagender: Kreditforeninger eller Haandværkerbanker. Det havde maaske været

naturligst at begynde med disse, saavist som Opsamlingeneller af Pengemidler dog er det naturlige Grundlag for de paafølgende Foreninger.I synes det dog som om Faktorernes Orden paa dette Omraade er ret ligegyldig.I begyndte man, som sagt, med Raastofforeningerne og kom ret hurtig til at føle Trang til Haandværkerbanker eller Kreditforeninger. [ Østrig er man begyndt med Sammenslutninger af Haandværkere til Fællesanskaffelse af Maskiner og er derfra naaet til det uundgaaelige Grundlag: Kreditforeningerne,ligesom ogsaa derfra er kommenind de forskellige andre Former for økonomiskSammenslutning: Prod.uktionsforeningerosv.

I Danmark begyndte man altsaa under tysk Paavirkning med Kreditforeninger. I 1866 stod der i Industriforeningens daværende Maanedsskrift en Række Artikler om de Schultze-Delitsch'ske Foreninger. derved foranledigedes, at en lille, forlængst Forening, der hed: »Foreningen for industrielle Opfindelser«, som havde sat sig til Opgave konkurrere med Industriforeningen, besluttede at realisere Tanken om en Haandværkerbank.

En Vinteraften i 1867 blev Grunden lagt til det Foretagende, som i en lang Aarrække førte Navnet »Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivendei (den nuværende »Haandværkerbank«),og Begyndelse var mere end beskeden. Efter et Aars Forløb talte Foreningen ikke mere end 200 Medlemmer, og mange Aars Arbejde og mangfoldige Skuffelser maatte til, før det lykkedes

at føre Foretagendet frem til dets nuværende Stilling, »Haandværkerbanken i København«, som det nu kalder sig, ejer nu sin egen smukke og velindrettede Ejendom, som den nylig ved Køb har maattet udvide.Den i 1901 ved Afslutningen af sit sidste Aarsregnskab 2158 Medlemmer, havde en Kasseomsætningaf Mill. Kr. og et Reservefond af 219,500 Kr. Saa store Resultater kan der altsaa naas ved Hjælp af Haandvccrkernes smaa Midler, selv om det tager Tid at naa dem. For FuldstændighedsSkyld endnu bemærkes, at der i Løbet af 1900 forsøgtes Oprettelsen af endnu en Haandværkerbanki Det var de smaa Skræddermestre,som taget Initiativet hertil ved at oprette »Haandværkernes Kreditbank«.

Sammenslutningstanken synes altid at have haft god Rod blandt Skræddermestrene, der allerede i 1868 oprettede en Forening efter Schultze-Delitsch's Mønster, nemlig en Laanekasse alene for Skræddere, men den blev efter omtrent et Aars Tids Forløb slaaet sammen med den før nævnte Kreditforening. Nu er der altsaa gjort et nyt Forsøg, udgaaends fra Skrædderstanden, ved Oprettelsen af den nævnte Kreditbank, der skal støtte de mindre Næringsdrivende, Haandværkere, ved at yde dem personlig el. lign.

Ogsaa i Provinserne træffe vi Haandværkerbankeraf Dato. Som et Eksempel paa saadannekan Horsens Haandværkerbank, der blev stiftet 1871 og altsaa allerede har bestaaet i 30 Aar. Den begyndte sin Virksomhed i Marts 1872. Banken giver først og fremmest Laan til Haandværkere.men

kere.mendog ogsaa til andre, der kunne yde betryggendeSikkerhed, den har skabt sig en betydeligOmsætning, denne, der til at begynde med var 1225 Kr., efter 25 Aars Forløb var naaet op til 248,000 Kr., samtidig med, at Aktionærernesidste fik 6 pCt. i Udbytte. Af Bankens Regnskab bør særlig lægges Mærke til, at det indeholder en Post til Stipendier og Fripladser i Horsens tekniske Skole, hvilken i sidste Aar udgjordeca. Kr. Det er en Anvendelse af Overskudet,som været i Brug ved Banken siden 1884, og den er værd at fremhæve, fordi det er en Ejendommelighed ved flere af Haandværkernes Andelsforetagender,hvorpaa ogsaa i det følgende vil findes flere Eksempler, at i hvert Fald en Del af disses Overskud gaar til Haandværkerformaal.

I de senere Aar er der imidlertid rejst en ny Bevægelse for Haandværkerbankerne her i Landet. Den skyldes Garvermester N. Trautner i Sorø, der paa Fællesrepræsentationens Delegeretmøde i Hillerød 1895 bragte Sagen frem, og som senere med stor Iver har forfulgt sin Plan. Trautner foranledigede, Fællesrepræsentationen lod indsamle Oplysninger Bankerne i Tyskland, og han afholdt selv i Vinteren 1895^—96 en Række Agitationsmøder for Sagen omkring i Landets forskellige Foreninger. Derpaa afholdtes der et Møde i København, og Sagen blev overgivet til et Udvalg, som paa Fællesrepræsentationens i 1901 varmt anbefalede Tankens Gennemførelse. Da var den imidlertid allerede nogle enkelte Steder enten realiseret eller under Overvejelse.

En af Trautner for omtrent et Aarstid siden oprettet Haandværkerbank i Sorø begyndte med en indbetalt Aktiekapital af ca. 8000 Kr., havde det første halve Aar en Kasseomsætning af 424,000 Kr., og er stadig i god Fremgang. Dernæst er der Herning Haandværkerbank, Love ere af 12. Juni 1899, og som i Marts 1901 havde 52 fuldt indbetalte Aktier til et samlet Beløb af 2600 Kr.

Endvidere kan det nævnes, at to bornholmske Byer, Nexø og Aakirkeby, begge have sluttet sig til Bevægelsen for Haandværkerbankerne. I Nexø har Haandværkerne med Tilslutning af andre Bybeboere saavelsom af Landboere oprettet »Nexø og OmegnsHaandværkerbanks og tegnet 11,000 Kr., og i Aakirkeby er Haandværkerbanken sikret ved Tegning af 10,400 Kr. I Næstved har Bevægelsen ført til, at man endog startede to Haandværkerbankerpaa og samme Dag. Den 7de September 1901 stiftedes en »Haandværker- og Detailhandlerbank«med Aktiekapital paa 50,000 Kr., hvoraf 23,000 vare fuldt indbetalte, og endvidere samme Aften — efter et længere forudgaaet Arbejde — »Haandværkerbanken for Næstved og Omegn«, hvis Aktiekapital er sat til 20,000 Kr., der dog kan forhøjes til 40,000 Kr. Saa godt som alle Byens Haandværkere (over 100) have tegnet Aktier i Banken,som har besluttet at etablere en Filial i det nærliggende Fuglebjerg. Som Bankens Formaal angives at drive almindelig Bankvirksomhed og at anvende det mulige Overskud til at støtte Haandværketi for dets Bestaaen. Endelig kan anføres, at der i Nykøbing, Mors, i 1896 blev oprettet

en Haandværkerbank af en Kreds af Byens yngre
Haandværkere.

Men den vigtigste Begivenhed paa Haandværkerbankernes bringer dog Fællesrepræsentationens i 190^1. Paa disse afgav nemlig det tidligere af Fællesrepræsentationen i Banksagen nedsatte sin Betænkning, og dets Formand, Direktør V. Gætje, anbefalede indtrængende Banksagen til Foreningerne som en Haandværkersag, paa hvis Gennemførelse der burde arbejdes af al Kraft. Enslydende vedtagne paa alle tre Delegeretmøder, denne Udtalelse, og i en Skrivelse til Foreningerne af 25de Septbr. f. A. har derefter Fællesrepræsentationens Bestyrelse opfordret Landets Haandværker- og Industriforeninger til at »rette deres særlige Opmærksomhed paa Banksagen«. Den erklærer, Sagen mindre maa betragtes fra det Synspunkt, der i vedkommende By eller paa vedkommende er større eller mindre Trang til en Bank i Almindelighed, end ud fra den Tanke, »at Haandværk Industri bør stræbe overalt at skabe sine egne Pengeinstitutter, og derigennem erhverve sig selv en større Uafhængighed og Magtstilling i pekukuniær Med denne Motivering, hvis Rækkevidde jo er let at forstaa, udtales det derefter, at »Bestyrelsen anser det for ønskeligt, at der saa mange Steder som muligt anstilles forberedende Overvejelser angaaende Bankers Oprettelse.*

Der synes saaledes at være Grøde i Luften med Hensyn til Haandværkerbankerne. Anderledes er det derimod gaaet med Sammenslutningen i Brandforsikringer,men bør dog straks tilføjes, at Skyldenherfor

denherforikke ligger hos Haandværkerne selv. Sammenslutninger af Haandværkere i fælles Brandforsikringer,enten udelukkende Fordel for Interessenterne,eller at Udbyttet helt eller delvis tilfalder faglige Formaal, synes at være paabegyndt af »Nørrejysk Bagerforening«, der ogsaa er Landets ældste Centralforening, idet den oprettedes 1874. »Nørrejysk Bagerforening« startede for 15^—16 Aar siden en kollektiv Brandforsikring- for dens Medlemmer.Foreningen nemlig en Overenskomst med det kgl. oktroierede Selskab i København, der indrømmede den en Rabat af 20 pCt., hvilken Rabat fordeltes mellem Foreningens Enkekasse og dens Understøttelseskasse. Denne Overenskomst gav Udsigttil god Gevinst, og der udfoldedes derfor ogsaa af Foreningen en meget energisk Agitation til Fordel for Brandforsikringen, saa at vistnok de fleste Bagerforeninger i Jyllands forskellige Byer blev indmeldtei Udbyttet har været udmærket, men Overenskomsten ophørte i 1901, idet Brandforsikringsselskabernehar sig sammen i en fælles Tarifforening, der ikke mere vil indrømme nogen Rabat.

Dermed ophørte samtidig forskellige lignende Sammenslutninger, som bestod f. Eks. i Malerfaget og andre Fag, og som bragte de paagældende Organisationer godt Udbytte.

Ved samme Lejlighed er det ogsaa gaaet ud over »Brandforsikringsforeningen for dansk Haandværkog der oprettedes i 1890 i København som en Afdeling af >Nye danske Brandforsikring«, og med sin egen Bestyrelse. Foreningen, der kun

omfattede København, kunde i de 10 Aar, hvori den bestod, indrømme Interessenterne en betydelig Nedsættelsei men i igoi udløb den paa 10 Aar sluttede Overenskomst. Man ønskede da at udvideForsikringen at omfatte hele Landet, og Sagen drøftedes paa Fællesrepræsentationens Delegeretmøderdet Aar, men førte ikke til noget Resultat. Imidlertid udløb Overenskomsten, og den blev ikke fornyet, da Assurandørernes Sammenslutning i den ovennævnte Tarifforening traadte hindrende i Vejen. Kollektive Brandforsikringer for Haandværkeresynes for Øjeblikket ikke mere at bestaaher Landet, men denne Form af Samvirksomhed har i de forløbne Aar givet saa gode Resultater, at der næppe kan være Tvivl om, at Tanken ikke er slaaet ihjel. Derom foreligger der forøvrigt Vidnesbyrdi seneste Forhandlinger i Bagernes Organisationer.Muligvis den genopstaa i Form af en selvstændig Brandforsikring for al Haandværk og Industri.

Tilbage staar endnu at omtale enkelte specielle Former af Forsikring. Glarmestrene have allerede for flere Aar siden oprettet en fælles Glasforsikring, >De forenede Glarmestres Glasforsikringsselskab«, der giver gode Resultater. * Dansk Møllerforening« har paa sit Repræsentantmøde i Odense den 13de Maj 1901 besluttet at oprette en gensidig Stormskadeforsikringfor , hvilken er traadt i Virksomhed den iste Januar 1902. »Dansk Møllerforening< allerede iforvejen sin selvstændige gensidige Ulykkesforsikring, der administreres af Ulykkesforsikringsselskabet >Folket«, og som traadte

i Kraft samtidig med Ulykkesforsikringsloven, altsaa den 15de Januar 1899. Resultatet af dens Virksomhedmaa at være meget godt. idet største Delen af Møllerforeningens Medlemmer have sluttet sig til den.

Dermed ere vi da naaede til det yngste og betydeligste paa de kollektive Forsikringers Omraade: Ulykkesforsikring«. Efter at Ulykkesforsikringsloven var vedtagen i 1898, cg det var bestemt, at den skulde træde i Kraft den 15de Januar 1899, tog Fællesrepræsentationen Initiativet til Oprettelsen af en Ulykkesforsikring, idet den betragtede som sin Opgave »at drage Omsorg for, at Landets industrielle Arbejdsgivere ikke blive Udbytningsobjekter private Forsikringsselskaber, men gennem et af dem selv oprettet Selskab overtage af den dem i Loven paalagte Risiko.«

Man besluttede da at danne et Aktieselskab (med begrænset Risiko) af Landets Haandværker- og" Industriforeninger samt industrielle Fagforeninger. Den iste Februar 1898 opfordredes samtlige disse Foreninger til at slutte sig sammen i en Forening og til at tegne et Garantifond paa ca. 160,000 Kr., og dette Forslag drøftedes og forklaredes nærmere paa 46 Møder omkring i Landet, som forastaltedes af Organisationen. Derefter tegnede der sig 97 Foreningerfor Garantisum af 210,200 Kr., hvilken senere voksede til 215,000 Kr., hvad der viser, hvor megen Sympati der samlede sig om den Tanke, at Organisationerne selv skulde tage denne Sag i deres Haand. Imidlertid fik Tanken alligevel en noget

anden Form end den oprindelig paatænkte. »Dansk Arbejdsgiverforening af 1896« havde nemlig besluttet at oprette en lignende Forsikring, som dog skulde grundlægges paa Gensidighedsprincippet, og efter nogen- Forhandling blev de to Organisationer enige om i Fællesskab at oprette den nuværende »ArbejdsgivernesUlykkesforsikring«, Fællesrepræsentationengik til Gensidighedsprincippet, men til Gengæld opgav Garantifondet. Paa Fællesrepræsentationensi afholdte Delegeretmøder vedtoges det derefter i Fællesskab at oprette Ulykkesforsikringen.

De følgende Arter af Haandværker-Andelsforetagender dels karakteriseres som Indkøbsforeninger som Produktionsforeninger. I Virkeligheden disse to Arter dog ikke holdes strængt adskilte fra hinanden, idet saa godt som ingen Indkøbsforening udelukkende som saadan, men i Reglen ogsaa er forbunden med en Produktionsforening, de kunne da, som oftest, tjene som Eksempler paa, hvorledes det ene Foretagende paa dette Omraade udvikles af det andet. De egentlige ere vistnok de fleste i Tal, men paa den anden Side træffe vi blandt Indkøbsforeninger Forbindelse med Produktionsforeninger af de smukkeste Eksempler paa, hvorledes organisk kunne udvikle sig af hinanden, paa den Højde, hvortil de kunne bringes op, og paa, hvor dygtigt og solidt de kunne tjene til at underbygge Standen saavel i faglig som i økonomisk

Vi begynde med et Eksempel fra en Landhaandværkerforeningfor

værkerforeningforat vise, hvorledes ogsaa disse anvendeAndelstanken. Landhaandværkerforening«,der en af de største af sin Art, besluttede i April igoi for Træarbejderne blandt Foreningens Medlemmer at oprette en Forening for Fællesindkøb af Træ, hvilken tillige skulde have Udsalgsstedi der betragtes som HovedforeningensDomicil. fik Navn af »LandhaandværkernesTrælastlager*, man kan kun blive Medlem af dette, naar man foruden at betale et Indskud paa 2 Kr. tillige er Medlem af selve Landhaandværkerforeningen. Heraf ses, at man tillige ad denne Vej søger at styrke Organisationen. Fra Maj til August 1901 har dette Indkøbsforetagende haft en Omsætning paa 3000 Kr. Men det interessantesteog" omfattende Eksempel paa, hvad der kan naas ved Hjælp af Andelsforetagender, og paa hvorledes det ene Andelsforetagende kan udvikles af det andet, gives dog af den danske Bagerstand, om hvilken det vel tør siges, at den ikke blot er et af de tidligst, men ogsaa et af de stærkest organiserede Fag saavel i København som i Provinserne.

Foruden i København findes der nu næsten i alle danske Provinsbyer lokale Bagermesterforeninger,dervirker for Standens faglige Interesser som ogsaa i filantropisk Retning. Kontingentet i disse Foreninger er imidlertid i Reglen meget lavt, hyppig er det mellem 4 og 8 Kr. aarlig, men da Udgifterne, særlig til Syge- og Begravelses-, EnkeogAlderdomshjælpofte meget større end det samlede Kontingent, har man søgt at bøde herpaa ved Oprettelsen af Fællesindkøb, og disse have efterhaandenantageten

haandenantagetenret omfattende Karakter. Som oftest begyndte man med Fællesindkøb af Gær, for at den derved opnaaede Rabat kunde komme Medlemmernetilgode.Den Københavns Bagerlav oprettede Gærforening kan maaske tjene som typisk Eksempel paa denne Art Indkøbsforeninger. Tanken om en saadan Indkøbsforening af Gær fremsattes af A. Fleron og Frederik Hansen paa et DiskussionsmødeiKøbenhavns i 1893, hvor de hævdede,atda Forslag anbefaledeOprettelsenaf for Haandværkere, burde Tanken for Bagernes Vedkommendesøgesrealiseret Fællesindkøb af Gær, hvis Udbytte skulde anvendes til Oprettelsen af en Alderdomspensionsfond og Enkekasse, idet de henvistetilde Forhold, hvorunder mangen københavnsk Bagermester maa tilbringe sin Alderdom.Derblev nedsat et Udvalg om denne Sag, og efter mange og vanskelige Forhandlinger med Gærleverandørerne blev Gærforeningen startet den 26de Oktober 1894. Der tegnedes straks 35 Interessentermedet Minimumsforbrug af ca. 8000 Pd. Brænderigær og 2000 Pd. Ølgær. I det første Interessentskabsaar, der omfattede 14 Maaneder, nemlig fra November 1894 til Udgangen af December 1895, blev der med et Forbrug, som repræsenterede en Værdi af ca. 50,000 Kr., indvundet et Nettoudbytteafca. Kr. eller ca. 84 Kr. pr. Medlem. Foreningen ejer allerede nu ca. 20,000 Kr., et smukt Resultat for det korte Tidsrum af 6 Aar, især naar man tager i Betænkning, at 1 nlea her er om en Indkøbsforening i Hovedstaden, hvor det altid er

vanskeligere at samle Interessenterne i et sligt Fællesforetagende.LignendeGærforeninger nu næsten i alle Provinsbyer, og det samme er Tilfældet med de senere opstaaede Indkøbsforeninger for Mælk og Kul. Det er betydelige Resultater, der er naaet ad denne Vej, og som Eksempel paa disse kan anføres, at i en saa lille By som Køge gav Sammenslutningenafde Bagermestre til Gærindkøbi1 et Udbytte af 1300 Kr. Et ikke mindre smukt Resultat kan Sorø Amts Bagermesterforeningopvise,idet siden sin Stiftelse i 1895 har kunnet sammenspare 4000 Kr. og derfor har opført en Stiftelse for gamle Bagermestre, som har været Medlemmer af Foreningen. Stiftelsen er beliggende i Slagelse og er assureret for 26,000 Kr. Da ForeningensKontingenter 3000 Kr. om Aaret, hvoraf den endda udreder ret betydelige Tilskud til selskabelige Sammenkomster, vil det forstaas, hvilken økonomisk Fordel Sammenslutningen i dette Andelsforetagendeharbragt Amts Bagermestre.

Men Bagermestrene omkring i Landet er ikke blevne staaende ved Indkøbsforeninger for Gær. Det er, som allerede fremhævet, en af Andelstankens Ejendommeligheder, at den rummer en Række Udviklingsmuligheder,at ene Skridt saa at sige fører til det andet, og Bagermestrene, der ere en udmærket godt organiseret Stand, ere heller ikke blevne staaende ved Begyndelsen. Fra Fællesindkøb af Gær ere de komne til Fællesindkøb af Mælk, dernæst af Kul, og endelig have de sluttet sig sammenogsaa fælles Produktion i Andels-Rugbrødsfabriker,der som det hidtil betydeligste og

smukkeste Resultat af Bagernes økonomiske Sammenslutning-.

I Tidsrummet fra ißgs til 1900 er der oprettet Fælles-Rugbrødsfabrikker i følgende Byer: Aalborg 1895 (Aktiekapital oprindelig ca. 12,000 Kr., nu ca. 20,000 Kr.), Aarhus 1896 (Aktiekapital 50,000 Kr.), Randers 1897 (Aktiekapital 30,000 Kr.), Kolding 1898, Hjørring 1898, Vejle, Fredericia og Horsens 1899. København fik sin Andels-Rugbrødsfabrik, »De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik«, i 1895. Aktiekapitalen er 100,000 Kr., Prioritetslaanene 135,000 Kr.; i Regnskabsaaret 1900 havde Selskabet en Omsætning af ca. 425,000 Kr., Aktionærerne fik 7 pCt. i Udbytte, og samtidig fordeltes omtrent 5000 Kr. som Bonus til Interessenterne. Det synes da som om Bagerne i disse Rugbrødsfabriker have fundet udmærkede og indbringende Foretagender, om hvilke de kunne slutte sig sammen og indskyde Andele. Og spørger man om Grunden hertil, bliver Svaret først og fremmest, at der ved Hjælp af disse Fabrikker fremstilles et bedre og mere ensartet Produkt, end den enkelte Bager er i Stand til. Det har da ogsaa vist sig, at saa snart en Rugbrødsfabrik,der med gode Maskiner, blev anlagt i en By, lærte Køberne hurtigt at sætte Pris paa den bedre Vare, den leverede. De enkelte Bagere,der at bage selv, kunde ikke længere tilfredsstille Kundernes Fordringer. Saa stærkt virker det gode Produkts Egenskaber, at man i en jysk Provinsby har oplevet, at Omegnens Bagere er komne ind fra Landet for at købe Rugbrød fra Fabrikken,idet Kunder havde gjort Bekendtskab

med dennes Brød, og nu forlangte dette Produkt. Paa denne Maade er det da lykkedes gennem Sammenslutningenpaa ene Side at fremskaffe et forbedret Produkt, paa den anden at bevare for Mestrene en Virksomhed, der ellers kunde være gledet over i fremmede Kapitalisters Hænder og unddraget Faget.

Det mest omfattende Eksempel paa den hele af hinanden udviklede Række af Andelsforetagender i dette Fag frembyder vistnok Aalborg Bagermesterforening. har baade Fællesindkjøb af Gær, Mælk og Kul, og medens dens Enkepensionskasse i Regnskabsaaret 1897^—98 kun havde en Indtægt i Kontingent af 273 Kr, udgjorde uens Andel i Gærrabatten 588 Kr., i Mælkerabatten 1263 Kr. og i Kulrabatten ca. 200 Kr. Det er Tal, der vidner om, hvor betydelige Resultater, der kunne naas, og hertil kan endnu føjes, at Fællesrugbrødsfabrikken i Aalborg, som er den ældste af denne Art Foretagender, det forløbne Aar har haft en Omsætning af 192,000 Kr., har givet sine Aktionærer 10 pCt. i Udbytte, og endda betalt en meget betydelig Bonus til Interessenterne.

Den økonomiske Fordel ved disse Andelsforetagenderer ikke den eneste. Lige saa stor Betydning turde det have, at de binder Medlemmernefast Organisationen. Naar alene Medlemmerneaf kunne blive Medlemmer af et Andelsforetagende,presses flere og flere ind i Fagets Organisation, efterhaanden som det Produkt, Andelsforetagendetfremstiller, en Nødvendighed for

Konsumenterne og giver et godt Udbytte til Producenterne.

Fra Bagerne vende vi os til Snedkerne. Hos disse har Andelsforetagenderne en gammel Rod, idet de kunne forfølges tilbage til Slutningen af det 18de Aarhundrede. Regeringen havde ved kgl. Resolution 17de Februar 1777 oprettet »Det kgl. Møbelmagasin-, en Tid endog var sat i Forbindelse med et Lager af Træ og en Række Mønsterværksteder. bestod indtil 181₅ og var paa ingen Maade nogen daarlig Forretning, skønt dets Opgave først og fremmest var at føre Faget fremad og at vejlede Publikums Smag. Men det virkede ogsaa saa ansporende paa Snedkerne, at da det ophørte, det > blevet Moder til 10^—12 andre betydelige foruden de allerede forinden eksisterende. i 1778, da de Snedkere, der havde Stade paa Børsen, blev opsagt, henvendte de sig til Lavet om i dettes Ejendom —¦ Grønnegade 41, hvor Lavshuset endnu findes — at nedrive det gamle Sidehus til venstre i Gaarden og at opføre et nyt, hvori der skulde indrettes en Børs for Møbler, hvilket skete.

Ogsaa andre Magasiner blev efterhaanden indrettede,saasom forenede Kunstfiidsmagasin«, der ejedes af 21 Snedkere med Lavets Oldermand i Spidsen, og i 1846 fandtes der ikke mindre end 13 Magasiner i Kjøbenhavn, af hvilke dog vistnok ingenlundealle Andelsforetagender. Senere sygnede Møbelmagasinerne mere og mere hen, og først i Nutidenhar besluttet at genoptage Tanken under moderne Former. Ifjor er der fra Københavns

Snedkerlav udgaaet Opfordring til at tegne Andele i et saadant Møbelmagasin, hvis Aktiekapital skal være 10,000 Kr. Til Foretagendet, der skal hedde De forenede Snedkermestres Fællesmøbelmagasin«, skal der knyttes et Maler- og Sadelmagerværksted. Ogsaa paa et andet Andelsforetagende kan KøbenhavnsSnedkerlav tilbage, idet 69 af Københavns Snedkere sluttede sig sammen i 1826 i et Aktieselskabfor oprette et Finerskæreri. Allerede tidligerehavde anlagt enkelte saadanne, men nu mente man, at Udbyttet af et saadant burde komme saa mange af Lavets Medlemmer som muligt til Gode, og den senere Oldermand, J. Chr. Holst, saavel som flere af Lavets mest ansete Medlemmer vare blandt Aktionærerne. Aktieselskabet, hvis Love vare af 28de Januar 1830, anlagde Finerskæreriet i Kannikestræde, hvor det bestod som Aktieselskab til 1854, hvorefter det i en lang Aarrække var i Privateje, men da den paagældende Ejendom blev solgt i 1882, blev Finerskæreriet nedlagt.

Senere have Snedkerne ikke fundet sig foranledigede at oprette noget Finerskæreri i Fællesskab, men derimod har de i Nutiden paabegyndt endnu et Andelsforetagende, idet de i Oktober 1900 sluttede sammen i Snedkermestrenes Træ- og Finerskæreri overtog et Træskæreri, som de nu drive i Fællesskab.

Malerne kunne, som allerede tidligere omtalt, se tilbage paa et Fællesforetagende, der er over 50 Aar gammelt. »De forenede Malermestres Farvemølle« oprettedes i 1845, væsentlig for at modarbejde den Konkurrence, som Detailhandlerne, særlig Urtekræmmere,gjorde

mere,gjordeMalerne ved at forhandle revne og tilberedteFarver Malerartikler. Efter lange Lavsstridighederherom Malerne at grundlægge et Foretagende, som skulde besejre Konkurrenterne, og Lavets Interessenter sluttede sig da sammen i et Aktieforetagende, hvis Aktier lød paa 25 Rdlr. Stykket.Paa Generalforsamling den 18de Januar 1845 oplystes det, at Aktiekapitalen nu var 2500 Rdlr., og hermed mente man at kunne begynde. Siden den Tid har Foretagendet udviklet sig ganske enormt; dets nye, moderne Ejendom er med Maskiner vurderettil Kr., og endvidere ejer det et Oliekogeriog

Endvidere kan af Andelsforetagender nævnes Sadelmagernes og Tapetserernes »Aktie-Damp-G-ulvtæppe-Fabrik«.Denne oprettet som et Aktieselskabfor Aar siden, da Bankemaskiner for Gulvtæpper begyndte at blive almindelige i Udlandet,og ansaa det for heldigst for at undgaa Konkurrence fra Udenforstaaende selv at tage Sagen i deres Haand. Dette har ogsaa vist sig hensigtsmæssigt. Sadelmagerne have ikke blot kunnet holde den fremmede Konkurrence ude, men have ogsaa ført Foretagendet frem til Gavn for sig selv og Standen. De begyndte dette med en Aktiekapitalpaa Kr.. der forøvrigt senere ved Indkøbaf større Aktieposter er nedbragt til 6,400 Kr. Selskabet ejer nu en Bygning, takseret til SO,ooo Kr., og forsynet med hensigtsmæssige Maskiner samt en Dampmaskine paa 12 H. K., hvilke ere takseredetil Kr. Der gives intet Udbytte, men dette, som i de sidste 3 Aar har været ca. 4000 Kr. aarlig, henlæggestil og desuden afskrives der aarlig10

lig10pCt. Derved er man kommen i Besiddelse af en Kapital, som nu har sat Lavet i Stand til at realisereTanken at nedlægge den gamle Lavsstiftelse og i dens Sted at opføre en mere hensigtsmæssig Stiftelse.

Et særlig interessant Udslag har Andelstanken faaet i Kurvemagernes Andelsselskab, der stiftedes for at forene Fagets Medlemmer i fælles Kamp mod den Konkurrence, som t ængselsarbejdet paaførte dem. Da man ikke kunde forhindre, at Fangerne beskæftigedes Kurvemagerarbejde, besluttede man at forsøge paa selv at drage sig denne billige Arbejdskraft og i 1896 — et Par Aar før Kontrakten Fængselsvæsenet og den daværende Entreprenør Fangernes Beskæftigelse i Vridsløselille Fængsel var udløben — forenedes omtrent 40 Kurvemagermestre hele Landet om at tegne Andele i det projekterede Andelsskab, hvilket derpaa i 1898 overtog Fangernes Arbejde i del nævnte Fængsel. Andelene lyde paa 50 Kr., og den samlede Kapital udgør ca. 11,000 Kr. Selskabet holder et en-gros- Udsalg i København, men er forøvrigt ikke eneraadig over al den Arbejdskraft, som i vore Fængsler benyttes Kurvemagerarbejde, idet en Del Fanger i Vestre Fængsel sysselsættes paa denne Maade af en privat Entreprenør.

Bogbindermestrenes Indkøbsforening er oprettet i igoo af Medlemmer af Centralforeningen af jyske Bogbindere«, der har Hjemsted i Aarhus. Dens Formaal er ifølge Lovene, som først vedtoges paa en Generalforsamling den 30te Juli 1901, >ved fælles Indkøb af Materialier at søge opnaaet de bedste

Betingelser for Medlemmerne, samt iøvrigt at fremme Fagets Tarv paa enhver hensigtsmæssig Maade med de til Raadighed staaende Midler.« Aktiekapitalen er 10,000 Kr. — hvoraf dog kun Halvdelen er tegnetog — men den kan ved en af Bestyrelsenmed tagen Beslutning forøges til det dobbelte. Indkøbsforeningen begyndte sin Virksomhed med at afslutte Kontrakt med Ejeren af Clasenborgs Uldspinderi og Papfabrik om, at denne skal levere hele sin Produktion af Pap — mindst 100,000 Pd. — til Indkøbsforeningens Medlemmer. Clasensborgs Pap nyder Ry for sin gode Kvalitet,og har selvfølgelig maattet forpligte sig til at levere en Vare af prima Kvalitet; en Voldgiftsretskal alle Tvistemaal i saa Henseende. Endvidere ere Medlemmerne forpligtede til at levere deres Papir- og Papaffald (\Spaaner<) til Fabrikanten,og har Forpligtelse til at modtage dette sidste til en fastsat Pris. Overenskomsten traadte i Kraft den iste Maj 1901. Udbyttet tilfalderIndkøbsforeningens men forlods henlægges Halvdelen af Nettooverskudet — dog ikke over 10 pCt. af den indbetalte Aktiekapital — til en Reservefond, indtil denne har naaet 50 pCt. af Aktiekapitalen.Reservefonden efter Bestyrelsens Skøn anvendes til Udvidelse af Driften.

I andre Fag drøfter eller forbereder man Oprettelsenaf Hos Urmagerne har saaledes allerede for længere Tid tilbage Tanken om Oprettelsen af en Indkøbsforening været fremme. Paa den Aars-Generalforsamling, som Urmager-Centralforeningenafholdt 1901 i Odense, forelaa et

bestemt formuleret Forslag om Oprettelsen af en Aktie-Ur- og Fourniturehandel for Medlemmer af Centralforeningen og Lokalforeningerne; men Forslagetansaas for at va^re betimeligt, og det synes derefter som om man har ladet Sagen falde.

Derimod arbejdes der i Garverfaget for at starte >; Danske Garveres Fællesforretning-, hvis Love vedtoges en Generalforsamling i Fredericia den 11 te Marts 1900. Tanken om en saadan Fællesforretning skriver sig fra de Vanskeligheder, som Oprettelsen af store Aktieselskaber indenfor Faget bereder de mindre Garvere, og deres Ønske om ved Indkøb af Raamaterialer i Fælleskøb, særlig Garvestoffer, samt ved Fællessalg at blive i Stand til at tage Konkurrencen med de store Forretninger. Dette er udtrykt de ovennævnte Love saaledes, at »Forretningens er 1) ved fælles Køb og Salg at fremme Garvernes Interesse, 2) ved Samarbejde med Læderfabriker faa Produktionen reguleret, og 3) da Laudets Raaprodukt er saa rigeligt, at garve dette og søge det eksporteret._< Medlemmerne niaa for et Tidsrum af 5 Aar forpligte sig til at levere deres en gros-Produktion af Læder eller Dele deraf til Forretningen samt tegne Garanti for ikke under 1000 og ikke over 5000 Kr. til Driften. Den samlede Garantisum er sat til 100,000 Kr., men der er kun samlet ca. 60 Medlemmer, som garantere fra I—sooo1^—5000 Kr., saa at Foretagendet endnu ikke er traadt i Kraft.

Forunderligt vilde det jo være, om der ikke
ogsaa skulde kunne nævnes Forsøg, som ere mislykkede.Vejen,
betrædes, er saa ny, Mændene, der

staa i Spidsen, ofte saa uforsøgte, at der her, som overalt, hvor noget nyt skal begyndes, ogsaa maa betales Lærepenge. Blandt Foretagender af den her omhandlede Art. som ere mislykkede, kan nævnes, at »Foreningen af danske Bogtrykkere« allerede for en Del Aar siden forsøgte at etablere Fællesindkøbaf hvilket imidlertid blev hævet, og" endvideresenere en fælles Farvefabrik, som dog nu er bleven til en privat Entreprise. I nyere Tid have Skomagerne lidt en Skuffelse. Under den store Strejke i 1899, der varede i 14 Uger, besluttede de at starte et Reparationsværksted i Fællesskab, »Skomagermestrenes Fællesværksted <¦. Værkstedet skulde efter udenlandsk Mønster forsynes med Maskiner,saa det hurtigt og let kunde udføre Reparationer.Der — udelukkende af Lavsmedlemmer— Atiekapital, hvoraf blev indbetaltca. Kr. i Aktier å 50 Kr. Til Bestyrelsevalgtes Lavmedlemmer. Maskinerne indkøbtes i Udlandet, og der optoges et Laan paa ca. 6000 Kr. Værkstedet skulde udelukkende arbejde for Mestrene i Modsætning til de privatemekaniske som arbejde for Publikum. Men det lykkedes ikke at gennemføreForetagendet; syntes, da Strejken var overstaaet, ikke meget tilbøjelig til at støtte det, og Svendene boykottede det. Efter et Par Aars Forløb maatte Fællesværkstedet hæves, og Maskinerne blev solgte, hvorefter det indkomne Beløb væsentlig medgiktil dække Gælden.

Der er næppe for Øjeblikket flere Eksempler
paa mislykkede Andelsforetagender blandt Haandværkerne,saa

værkerne,saaat deres Antal, som men ser, ikke er stort, men selvfølgelig vil det forøges, efterhaanden som selve Bevægelsen vokser, i Henhold til den gamle Regel, at hvor der handles, der spildes.

Og at denne Bevægelse i Fremtiden vil vokse, derom kan der næppe være Tvivl. Ikke blot det danske Landbrugs Eksempel vil virke opmuntrende og fremadsporende; ogsaa Sagen i sig selv er i saa nøje Sammenhæng" med de Bevægelser, som for Tiden oppe i Haandværket og den mindre Industri, at det maa synes ganske naturligt, at den vokser fremad i Forbindelse med disse. Først og fremmest kan det jo vel siges, at Organisationstanken er det Grundlag, paa hvilket man i Nutiden vil føre de nævnte Erhverv frem til nyt Liv og ny Virksomhed. Men Organisationstanken faar en mægtig Afstivning, naar man ikke behøver at nøjes med at henvise til dens mere ideelle Sider om, hvad der kan opnaas ved at optræde i Fælle^kab iscer da dei til denne Side af Sagen, som oftest, svarer materielle Ofre fra de paagældendes Side — men ogsaa kan pege paa økonomiske Fordele, som Sammenslutningen fører med sig. Og at Andelsforetagenderne bringe Haandværkerne Fordele viser adskillige af de ovenanførte Eksempler. Derfor tør man — stadig i Henhold til, hvad der er sagt i det foregaaende, særlig for Bagernes Vedkommende — hævde, at Andelsforetagenderne en uvurderlig Støtte for Organisationen, idet de dels drive de enkelte Haandværkere i deres Fags Organisation, dels binde Medlemmerne fastere i disse for hvert Aar, der gaar.

Men Andelsforetagender gaa ogsaa godt i Spænd

med den anden Række Bestræbelser, som i Nutiden udvikles for at skabe Haandværk og den lille IndustriEksistensbetingelserved af Storindustrien. I Korthed sagt kunne disse Bestræbelser karakteriseresved,at ville give Haandværket Maskiner og Redskaber, der sætte det i Stand til at tage Konkurrencen op, ikke saaledes at forstaa, at Haandværkerneogde Industridrivende ved Hjælp af disse Maskiner skulle kunne udføre de samme Arbejder, som Storindustrien, men saaledes, at de Opgaver og Arbejder, der tilfalde dem, ikke mere løses ved Haandens Arbejde alene, men ved Hjælp af besparende Drivkraft, Maskiner og Redskaber. Her træder da atter Andelssystemet hjælpende til. Hvad den enkelte Haandværker ikke kan naa alene og ved egne Midler, det opnaas ved at handle i Fællesskab. Man kan anskaffe Maskiner i Fællesskab,indkøbeRaaprodukterne forhandle det færdige Produkt i Fællesskab; Pengene, som kræves til at sætte disse Foretagender i Gang, tilvejebringes i Fællesskab (Haandværkerbanker) osv. Her viser netop Andelstanken en af sine gode Sider, idet den er udviklingsdygtig; det ene Andelsforetagende fører til det andet. Vi kende det fra Landbrugets Andelsforetagender, hvor Brugsforeninger og Mejerier slutte sig sammen i Fællesforeninger, foranstalte IndkøbiFællesskab, eller købe Fabriker, opretteSparekasserosv. se det samme i Udlandet, hvor de Schultze-Delitsch'ske Foreninger afføde den ene Række af Foretagender efter den anden, og hvor det samme er Tilfældet med den østrigske

andet Udgangspunkt maa de lokale Forhold bestemme.Rækkefølgensynes være temmelig ligegyldig,naarman kommer frem ad Vejen. Og ligesomdenbillige Hjælpemaskiner osv. skulle give Haandværket mekaniske Vaaben, der svare til dem, Storindustrien har til sin Raadighed, saaledes skal Haandværkernes økonomiske Sammenslutning give dem tilsvarende Fordele, som den store Industridrivendemedden Kapital kan Opnaa. for sine Indkøb og sin Afsætning. Fordelene ere altsaa tydelige nok. Men man maa gøre sig det klart, at Maalet er stort, og Vejen er lang. Der vil gaa lang Tid, vil ogsaa indtræffe adskillige Uheld, før Maalet naas, men tages der fat med Alvor og Kraft, vil det ogsaa kunne naas. Hvad der allerede er udrettet, viser, hvad der kan naas, og lykkes det, vil Haandværketdervedhave væsentlige Betingelser for sin fortsatte Bestaaen; thi ingen Sammenslutning er saa stærk som den, der hviler paa et økonomisk Grundlag.