Den gensidige Omsætning mellem Danmark og Sverige i Femaarsperioden 1896^—1900.*)

1 il Belysning af Udviklingsgangen i Danmarks og Sveriges gensidige Vareomsætning er der tidligere — under Titel »Den svensk-danske Handelsbalance«, se Nationaløkonomisk Tidsskrift for 1898 S. 1. fif. —

---

*) Indberetning til Udenrigsministeriet fra den K 1. danske Generalkonsul Stockholm.

beregningen.Hvorlangt man end er fra en ideal Ordning endnu, tør Beregningens Resultater dog antages at vinde i Paalidelighed Aar for Aar, og naar dertil kommer, at der i en Undersøgelse som denne stadig vil være Lejlighed til at prøve det ene Lands statististiskeResultater Hjælp af det andet Lands, udsætterman i forholdsvis mindre Grad for at ledes paa Vildspor af Usikkerheden i Materialet. Uden paa nogen Maade at overvurdere Nøjagtigheden af de enkelte Tal har man da Lov til at nære Haab om, at en slig Undersøgelse i al Fald i sine Hovedtræk vil give et nogenlunde brugbart Udbytte.

Fremstillingen vil i det følgende slutte sig nøje til Gangen i den tidligere Udvikling, til hvilken der i det hele maa henvises. Kun saadanne Data, som ere nødvendige Forstaaelsen af det her fremkomne, vil blive gentagne.

Det fremgik af den tidligere Undersøgelse angaaende Værdi, at der fra Slutningen af Bo'erne, da Beskyttelsessystemet vandt Overhaand i den svenske Toldpolitik, var en tydelig og stadig Formindskelse i Værdien af Danmarks Udførsel til Sverige, og fra samme Tidspunkt viste Tallene hen til en endnu betydeligere Forandring i Værdien af Sveriges Eksport til Danmark, saa at denne, sammenlignet med den foregaaende Periode af 15 Aar, næsten var vokset med Halvdelen i Aarene 1891^—95. Til Oplysning om, hvorledes Udviklingen af dette Forhold har været i Femaarsperioden 1896^—1900, meddeles her følgende Oversigt.

Ved Gennemsnitsberegningen er den samme Periodeinddeling før bibeholdt, da der ikke i Tidsrummet efter 1890 er foregaaet nogen væsentlig Forandring i de to Landes Toldpolitik, der kunde forklare Forandringerne Omsætningernes Omfang. Aaret 1888 er her vedblivende Vendepunktet; efter Bo'ernes Slutning har Danmarks Afsætning paa Sverige været stærkt hæmmet af Toldlovgivningen, medens Sveriges Afsætning Danmark vedblivende har kunnet foregaa uden nye Hindringer fra den danske Lovgivnings Side.

Totalindførselen for Perioden 1896^— ₁₉₀₀ giver nu i absolute Tal et Billede af Fremgang i begge Retninger,men nok en større Fremgang i DanmarksAfsætning Sverige end i Sveriges Afsætning paa Danmark. Sammenlignet med den nærmest foregaaendeFemaarsperiode den første steget med

34,45 pCt., den sidste kun med 8,q5 pCt. Fremgangen er, trods den stadig store Forskel i svensk og dansk Beregning af Værdien, øjensynligt tilstede efter begge Landes Opgørelse, skønt regelmæssigst og tydeligst efter Ankomstlandets, hvis Statistik vedblivende maa følges som den efter almindelige Erfaringer paalideligste. Sammenligner man derimod Perioden 1896^— ₁₉₀₀ ikke med de nærmest foregaaende fem Aar, men med Udgangsperioden187 _{— 90.} bliver Billedet væsentligt anderledes. Ogsaa da er der vel Fremgang for begge Landes Vedkommende; men Danmarks Afsætning til Sverige er da kun vokset med 13,77 pCt., medens Sveriges til Danmark er tiltaget med ikke mindre end 62,40 pCt. I Forhold til Tiden før Toldforandringerne i Sverige er den danske Afsætning altsaa ikke vokset mere, end hvad der omtrent kan anses for en rimelig Følge af Sveriges Befolkningstilvækst, hvorimod der i Sveriges Afsætning paa Danmark er en meget betydeligOpgang, næppe kan forklares anderledes end som Følge af et langt større Forbrug af og Omsætning med svenske Produkter i Danmark.

Til et kun tildels lignende Resultat kommer man ved en Betragtning af de to Landes relative Betydning hinandens Forsynere. Følger man i de to Landes Handelstabelværker Opgørelsen af den udenlandske efter Bestemmelseslandet, er det i de senere Aar baade for Danmarks og for Sveriges Vedkommende i første Række Storbritannien, i anden Række Tyskland, der er Landets bedste Kunder. Derefter kommer i tredje Række Sverige som Danmarks og Danmark som Sveriges. Forholdet stiller sig, procentvis beregnet, saaledes:

Danmarks Andel i Sveriges Indførsel (efter svensk
Statistik) udgjorde i Gennemsnit aarlig

og Sveriges Andel i Danmarks Indførsel (efter dansk
Statistik) ligeledes

Herefter er den svenske Forsyning med Varer fra Danmark i sidste Femaarsperiode i Forhold til Sveriges samlede Forsyning aftaget med over 1/₅, hvorimod den danske Forsyning med Varer fra Sverige vel ogsaa er relativt aftaget, men kun med knap 1/₁₀, alt i Forhold til Udgangsperioden 1876^— _90. I Forhold til Perioden 1891^—Q5 er derimod ogsaa relativt Danmarks Afsætning paa Sverige vokset, om end kun med lj._n, medens Sveriges Afsætning paa Danmark forholdsvis er aftaget med c. X/_G.

En Opgørelse som den her foretagne maa selvfølgeligikke for bogstaveligt. Den kan allerede af den Grund ikke uden videre lægges til Grund for umiddelbare Slutninger, at det ikke lader sig bedømme, hvor stor Virkning der tilkommer de senere Aars ret betydelige Prisstigning ved Balancens Afvejelse. Det falder ogsaa straks i Øjnene, at de anførte Tal for Danmarks Udførsel til Sverige, naar de to Landes

---

*) Det svenske Tabelværks oprindelige Opgørelse for 1891^—95 udviste her 11,73 pCt.; men dette ændredes i Aargangen for 1898 til 11,77 pCt., vistnok som Følge af. at Færøerne og Island fra nu af medregnedes i Omsætningen med Danmark.

Tabelværker i deres Opgørelse af dette Forhold sammenholdes,gøre langt mindre paalideligt Indtryk end Tallene for Sveriges Udførsel til Danmark. I Henseende til den førstnævnte er der en gennemgaaende unaturligt stor Forskel mellem dansk og svensk Beregning, en Forskel, der i tidligere Aar har været næsten endnu større end i den her behandlede Periode; derimod er Afvigelsen mellem dansk og svensk Beregning af SverigesUdførsel Danmark ikke særligt stor, henved io å 20 pCt., altsaa næppe mere, end hvad der med Rette kan tilskrives Varernes større Værdi paa Ankomststedetend Afsendelseslandet. Medens man derfor nok tør regne med den sidste Del af Opgørelsen som et nogenlunde korrekt Udtryk for Omsætningens Værdi, fordrer den første Del øjensynligt en Korrektion. Hvori Grunden til den fremhævede store Forskel mellemdansk svensk Beregning af Danmarks Udførsel til Sverige bør søges, kan vel ikke med Vished afgøres-, men to Momenter ere tydeligt her af Vægt: den danske Handelsstatistiks ufuldstændige Behandling af Omsætningenfra og den svenske Statistiks Behandling af den rene Transit over Danmark.

I dansk Statistik har man nemlig fra 1897 ganske vist medtaget under Landets samlede Eksport Udførselenfra til Udlandet, ligesom ogsaa fra Kredit- og Transitoplag; men Frilageret regnes vedblivendetil og det ikke blot saaledes, at Udførsel fra Frilager til Toldomraadet betragtes som Indførsel fra Udlandet, og Udførsel til Frilager fra Toldomraadet betragtes som Udførsel til Udlandet, men endog saaledes, at Udførsel fra Frilager til fremmede Lande og Indførsel til Frilager fra fremmede Lande

slet ikke kommer til Syne i Statistiken, slet ikke behandlessom af Danmarks Udenrigshandel. Denne øjensynlige Mangel vil ¦— efter Udtalelse fra sagkyndig Side — vanskeligt kunne afhjælpes, i det mindste saa længe de bestaaende Kontrakter med Frilagerlejerneere Men da der vel utvivlsomt foregaar en ikke übetydelig Udførsel fra dansk Frilager til Sverige af Varer, der ikke have passeret dansk Toldomraade, er den danske Opgørelse af Udførselen til Sverige allerede af den Grund en Del for lav.

Omvendt medtages i svensk Indførselsstatistik som kommende fra Danmark alle Varer, som indføres paa Jernbanevogn med Dampfærge over Danmark*), uagtet det er tydeligt, at denne danske Transit, der i bogstaveligForstand er en Transport over dansk Territorium, ikke Genudførsel af i Danmark indførte Varer, i Virkeligheden slet ikke vedkommer Handelsomsætningenmed da den ikke alene ikke som saadan aabner nogen Mulighed for Handelsfortjenestepaa Hænder, men end ikke for Arbejdsfortjeneste(udover Jernbanefragt). Den kommerderfor — som Regel i al Fald — til Udtryk i dansk Udførselsstatistik. Følgen heraf er, da Færgernes Benyttelse for slig gennemgaaende Trafik er ret stor, at den svenske Beregning af Indførselen fra Danmark for saa vidt er for høj. At der desuden af og til kan være en vel stor Forskel i Værdiskalaen i de to Lande, er muligt; men at dømme af de Prøver, der ere anstilledeved af enkelte dominerende Rubriker for et enkelt Aar, synes hele Differencen mindre at

---

*) Se det svenske Centralbureaus >Statistisk Tidskrift' 1900 S. 117.

skyldes Værdiberegningen end Opgørelsen af de i
Sverige fra Danmark modtagne Varemængder.

Da den danske Opgørelse af Danmarks Udførsel til Sverige altsaa sikkert er for lav og den svenske ifølge rigtige Principer for høj, kan det skønnes, at det rationelle Resultat maa ligge et Sted imellem de af de to Tabelværker markerede Yderpunkter. Meget muligt er derfor den lille Overvægt, der ifølge foranstaaende Tabel I i den seneste Femaarsperiode skulde være bleven Danmark til Del i Konkurrencen, slet ikke tilstede. deri stemme de to Landes Statistik overens, det tør man følgelig anse for godtgjort, at Værdien af Danmarks Udførsel til Sverige er steget temmelig regelmæssigt i den sidste Femaarsperiode*) og steget noget hastigere end Værdien af Sveriges Udførsel til Danmark. Skønt Danmark langt fra i dette Konkurrenceforhold har genvundet den Overvægt, hvorpaa Opgørelserne fra Tiden før 1890 tyde, navnlig naar Tallene fra c. 25 Aar tilbage lægges til Grund ior en Sammenligning, tør man altsaa gaa ud fra, at Danmarks Stilling som Sælger paa det svenske Marked i Femaarsperioden 1896 —1900 er noget forbedret. At dermed slet intet skal være sagt om Størrelsen af den ved de to Landes Omsætning indbyrdes indvundne Fortjeneste, behøver næppe at fremhæves.

Det næste Hovedpunkt i Undersøgelsen vil være
Bestemmelsen af, hvor stor Andel i den gensidige
Omsætning mellem de to Lande der tilkommer MellemhandelogTransitomsætning,

---

*) Jfr. saaledes ogsaa det danske Tabelværks Opgørelse af Underskudet Danmark i Forholdet til Sverige, 1900 S. 49.

lemhandelogTransitomsætning,eller hvor vidt Nabolandet i større eller mindre Omfang end før er Marked for hvert Lands egne Produkter. Hertil giver Materialet for de senere Aar større Vejledning end tidligere. Det danske Handelstabelværk har nemlig som bekendt fra 1897 indført den paaskønnelsesværdige Forbedring at skelne mellem Varer af indenlandsk og Varer af udenlandsk Oprindelse, saa at der paa UdførselssidengøresRede hvor meget af det udførte Kvantum under hver enkelt Rubrik der oprindeligt hidrører fra Udlandet.Sondringener i Enkeltheder, navnlig saaledes, at der angives, hvor meget af de udførte fremmedeVarerder toldberigtiget og hvor meget der kom fra de forskellige toldfrie Oplag (Frihavn, Kreditoplag, Transitoplag) eller hidrørte fra umiddelbar Omladning i dansk Havn. For saa vidt giver det danske Tabelværkaitsaalangt Vejledning end det svenske, om det enkelte Aars Genudførsel end ikke nøjagtigt kan fremgaa heraf, eftersom Udførsel af en fremmed Vare kan omfatte et fra et foregaaende Aar oplagt Kvantum. Derimod bliver den ovenfor berørte UfuldstændighediFrilageromsætningens i denne Sammenhæng saa meget mere følelig, som det her netop drejer sig om en Mellemhandel. Dertil kommer som en anden, vistnok uundgaaelig Ufuldstændighed, at det danske Tabelværk ikke oplyser noget om, fra hvilket fremmed Land de genudførte fremmede Varer stamme. Uagtet Bureauet, som det ses af HandelstabelværketsIndledning,er Besiddelse af Materiale til Opgørelse af, hvor stor en Del af Udførselen til hvert enkelt Land af hver enkelt Vare der er indenlandskellerfremmed, en Bearbejdelse af dette

Materiale altsaa vel oplyse, hvor meget af det til Sverigeudførteder Mellemhandel eller Transit, men næppe hvor meget af det fra Sverige indgaaede der atter udførtes til fremmede Lande. Endnu mindre vilde man ad denne Vej kunne vente at naa til en Sondring mellem paa den ene Side egentlig Mellemhandel(Opkøbaf Varer til Gensalg i Udlandet eller saadan Handel i Kommission), paa den anden Side Transit (Spedition eller Omladning af Varer fra et fremmed Land til et andet fremmed Land). Denne Sondring kan overhovedet vanskeligt tænkes gennemført ved Statistikens Hjælp.

Af disse Grunde lader en samlet, talmæssig Opgørelseaf Betydning" for den dansksvenskeOmsætning desværre ikke foretage, ikke en Gang paa Grundlag af dansk Statistik. Man henvisesderfor til en Betragtning af de enkelte Varegrupper og deres Betydning for den samlede Omsætning;for slig Betragtning kan da det danske Tabelværks detaillerede Sondringer være en god Støtte i enkelte Retninger. For ikke uden Nødvendighed at overlæsse FYemstillingen med Tal anføres kun et Sammendragaf vigtigste Vareklasser for Aarene 1896, 1898 og 1900. For det førstnævnte af disse Aar har man været nødsaget til at holde sig til det svenske Tabelværk alene, da det danske Bureaus specielle Opgørelse for hvert enkelt Land (dansk Tabelværks Tabel 4) første Gang foreligger for Aar 1897. For de to senere Aar ere Tallene derimod anførte saa vidt muligt baade efter dansk og svensk Værdiberegning, mens Grupperingen er foretagen efter Ankomstlandets Statistik; da Klassifikationen imidlertid ofte er noget

uensartet i de to Lande, tør fuld Overensstemmelse
allerede af den Grund ikke ventes.

Resultatet meddeles i tabellarisk Form og da først to Oversigter over Værdien af Sveriges Udførsel til Danmark, dels de absoiute Tal (Tabel II), dels procentvis beregnet (Tabel III). (Se S. 594 og 595).

En Sammenligning mellem disse Oversigter indbyrdesogmellemdem de tilsvarende for det foregaaendeTiaarviser,at i det hele taget vedblivende hersker stor Regelmæssighed i den svenske Eksport til Danmark. Smør er stadig og uanfægtet denne Eksports Hovedgenstand, Tømmer og Træ er Nr. 2. Disse tvende Grupper ere i de senere Aar endog mere dominerende end før i Omsætningen fra Sverige til Danmark og udgøre i Forening noget mere end Halvdelen af hele denne Eksport. De to Landes Beregningerbekræfteidenne hinanden paa betryggende Maade trods uundgaaelige Afvigelser i de enkelte Aar. Efter disse Artikler kommer nu umiddelbartJernogStaal, nærmest synes at vinde i BetydningidenneForbindelse. i de øvrige Artikler er der nogen Forskydning at spore. Især Hornkvæg og Havre vise en meget stor Tilbagegang"*), der for Kvægets Vedkommende muligvis tildels kan tilskrives forbigaaende Aarsager, men som for Havre sandsynligviserafgørende.Ogsaa er rykket et stort Stykke tilbage, og Hesteudførselens Betydning er baade

---

*) Naar Hornkvæg og Havre betegnes med henholdsvis Nr. 21 og 26 for Aar 1900. uagtet Tabellerne ikke omfatte mere end 15 Rubriker, betyder dette, at adskillige andre, i det svenske Tabelværk opregnede Vareklasser udvise større Tal for nævnte Aar end Hornkvæg og Havre; de paagældende Vareklasser indordnes her under øvrige Varer .

absolut og relativt væsentlig formindsket. De Artikler, der til Gengæld er rykket frem i Betydning, ere især Huder og Skind, Sten og Teglsten. Af det danske Tabelværks Opgørelse af Forholdet mellem den samledeIndførselogUdførsel fremmede Varer vil man derhos tildels kunne slutte sig til, i hvilket Omfang den her behandlede Omsætning er en Mellemhandel. Da det nemlig viser sig, at i de ledende Artikler Smør, Flæsk, überedte Huder og Skind i 1900 genudførtes mellem c. 2/₃ og 4/₅ af hele Indførselsværdien, tør man med nogen Grund betegne de herhen hørende svenske Varer som i overvejende Grad Genstand for MellemhandelfraDanmark.Genudførselen

handelfraDanmark.Genudførseleni de vigtige Artikler Jern og Staal, Sten, Cement, Træmasse og Instrumenter var mindre; den udgjorde i igoo 1/₄ å x/₇ af Værdien. Men i de øvrige ovenfor specificerede Artikler, deriblandt Tømmer, var der kun en ganske übetydelig Genudførsel fra Danmark. Saavel de opregnede A.rtiklers Karakter af svenske Produkter som især Sveriges nuværende toldpolitiske Standpunkt gør det paa den anden Side saa godt som utænkeligt, at der i Landets Udførsel til Danmark under Perioden foreligger andet end en Udførsel af indenlandske Varer; om en Mellemhandel med Danmark over Sverige har der med andre Ord

næppe kunnet blive Tale. Da Opregningen omfatter c. 85 pCt. af hele Omsætningsværdien, tør man endelig slutte, at de ikke specificerede Artikler ere uden væsentligIndflydelsepaaResultatet

Gaa vi derefter over til en Undersøgelse af DanmarksUdførseltil i den foreliggende Femaarsperiode, maa det paany fremhæves, at denne, i Modsætning til den svenske Eksport til Danmark,

specificerer sig under et overordentlig stort Antal Rubriker,hvorvedOverblikket denne Omsætnings fremherskende Træk vanskeliggøres. I ovenstaaende Tabeller (IV og V) er det forsøgt at samle c. 70 pCt. af den hele Omsætning i 16 Klasser, hvis Grænser indbyrdes vel ikke altid ere fuldt skarpe, men som ikke desto mindre nok kunne benyttes til Vejledning. Sammenholdermandisse med de tilsvarende, der

for Perioden 1885^—180.5 tidligere ere meddelte — i en ganske vist mindre gennemført Gruppering — falder det først og fremmest i Øjnene, at Landbrugsprodukterneiden Femaarsperiode have spillet en noget større Rolle i Danmarks Eksport til Sverige end ide nærmest foregaaende Aar. Rubriken »Korn varer og Mel« er atter rykket op til Nr. 1, medens den fra 1885 til 1896 var gaaet ned til Nr. 5. Dette skyldes øjensynligt navnlig den store Majsiniport i Slutningen af Aarhundredet, betegner altsaa ikke en Fremgang i Afsætningen af danske Varer. Noget større Betydning har det, at der i Rubriken > Forædlede Landbrugsprodukter«ogsaaer væsentlig Fremgang. Denne Fremgang er nemlig næppe ganske tilfældig. Tager man de i Tabellen forbigaaede, mellemliggende Aar med, udviser denne Rubrik (efter svensk Beregning) følgende Bevægelse fra 1896 til 1900: 0,746 —1,022 — 0,939^—2,414^—3,526, og relativt er Gruppen rykket op fra Nr. 12 til Nr. 6. Den ide senere Aar tiltagende Afsætning af danske Æg i Sverige har sin Andel i dette Resultat; men mest hidrører Tilvæksten fra Flæsk, Kød og Kødprodukter, uden at det kan ses, hvor meget heraf der udgøres af danske Artikler. Det er imidlertid givet, at den ikke ringe Omladningsvirksomhed,derhar Sted i København, især af amerikanskFlæsk,Fedt Ister, har bragt en stor Del fremmede Varer af denne Art til Sverige. Fremskridtet under Rubrikerne Huder og Skind samt Foderstoffer er ikke mindre iøjnefaldende, men bør formentlig 1 mindst lige saa høj Grad tilskrives Omladning i danske Havne.

En relativ Tilbagegang har der været i Afsætning

af Kolonialvarer fra Danmark til Sverige; Artiklen Kaffe staar ikke længere som Nr. i, ogsaa andre Kolonialvarer, Tobak og" Oljer have faaet forholdsvis mindre fremtrædende Pladser. Men for saa vidt der under disse Rubriker tildels ogsaa absolut viser sig at være Nedgang, skyldes det fortrinsvis lavere Varepriser, ikke formindsket Indførsel. Bomuld og Uld have endog været Genstand for væsentlig forøget Afsætning, baade absolut og relativt. Øjensynligt kan der i alle disse Vareklasser blot i meget ringe Omfang være Tale om indenlandske Varer.

Derimod kunde det være af stor Interesse at undersøge,hvorvidt af dansk Oprindelseere for Afsætning i Sverige i større Udstrækning end tidligere. Om Manufakturvarer gælder det tydeligt nok ikke. I Omsætningen med disse er der som Helhed Tilbagegang, baade absolut og relativt, og den danske Statistik viser, at der ogsaa overhovedet i Udførselen af indenlandske Varer under herhen hørende Rubriker er Nedgang siden 1897. Ligeledes tyde de svenske Tal for Indførsel af Maskiner og Redskaber fra Danmark nærmest paa Stillestaaen eller endog Tilbagegang-,at efter det danske Tabelværk er her dels kun Tale om en ganske übetydelig Omsætning med Artikler af indenlandsk Tilvirkning, dels om en beskeden Udførsel af fremmede Varer, saa at de ret store Tal, hvormed Danmark her pranger i svensk Statistik, maa hidrøre fra rene Transitforsendelser, der ikke komme til Syne i dansk Beregning. Det er derimodpaafaldende, Rubriken Jern- og Staalvarer (samt andre Metalvarer) ved Femaarets Slutning saavel i svensk som i dansk Statistik udviser et saa højt Tal,

at denne Rubrik har opnaaet at blive Nr. 2 blandt Danmarks Udførselsartikler til Sverige, og man kunde maaske heraf fristes til at slutte til en væsentlig Fremgangi danske Afsætning, særligt af Støbevarer. Den danske Statistik synes ogsaa nærmest at støtte en slig Formodning-, thi Udførselen af grovere Metalvarerog (Pos. 173 og 174) af indenlandsk Oprindelse er overhovedet vokset i Aarene 1898^— ₁₉₀₀ og Udførselen af slige Varer (fremmede og indenlandskeunder fra Danmark til Sverige endnu mere, navnlig i de to Aar 1899 og 1900. Den svenske Statistik,der Henseende til Specifikation af de herhen hørende Rubriker er langt mere fuldstændig end den danske, modsiger imidlertid denne Gisning. Tilvæksten af den omhandlede danske Udførsel til Sverige falder ifølge svensk Statistik ikke paa Støbevarer, men mest paa Halviabrikater som Skinner, Plader, Bjælker og Rør, hvilke sandsynligvis ere af fremmed Oprindelse. Saafremt dansk Industri — hvis Betydning for dansk Næringsliv ved den i 1897 foretagne Optælling viste sig at være uventet stor — virkelig skulde have formaaetat sig væsentlig forøget Afsætning i Sverige,maa heraf altsaa søges udenfor de store Varegrupper; det er i det hele taget mest i Specialiteter,at paa det industrielle Omraade har Brug for danske Produkter.

Udbyttet af denne Oversigt over de to Landes gensidige Omsætning i det sidste Femaar bliver i det hele og store en Bekræftelse paa den tidligere Erfaring, at Danmarks Stilling i denne Forbindelse fortrinsvis er

en Mellemhandlers, navnlig som Sælger. men ogsaa som Køber. Ligesom Grundene til dette Forhold, baade de af Naturforholdene givne og de af Handelspolitikenskabte, uforandrede, saaledes er ogsaa Resultatet uden synderlig Omveksling fra Aar til Aar. Hvad der i det højeste skimter frem i de sidste fem Aars Ind- og Udførselsstatistik som et Varsel om en lille Svingning bort fra Danmarks Mellemhandel og over til Afsætning i første Haand, er paa den ene Side en relativ Formindskelse i Femaarets Løb af de svenske Landbrugsprodukters overvejende Rolle i svensk Eksport til Danmark, paa den anden Side den relativt endnu større Forøgelse i samme Tidsrum af Eksporten fra Danmark til Sverige i Korn varer, forædlede Landbrugsartiklerog Selv om Forskydningen i hver af disse Retninger ikke er stor, fortjener den dog at noteres som et Skridt henimod Genoprettelsen af en ældre Tids Tilstand, der i højere Grad end Perioden 1888^—1895 muliggjorde Afsætningen i Nabolandet af Danmarks egne Frembringelser.

Stockholm, den 22. September 1902.