Nationaløkonomisk Forening.

Uen 24. Oktober afholdt Foreningen sin aarlige
Generalforsamling.

Formanden, Direktør Rubin, fremlagde Regnskabet Aaret 1900, hvorefter Kassebeholdningen ved Aarets Begyndelse havde udgjort 1986 Kr. 6 Øre., Indtægten i Aarets Løb var 1679 Kr. 97 Øre, Udgiften 1373 Kr. 33 Øre, saa at Regnskabet sluttede med en Kassebeholdning af 2292 Kr. 70 Øre. Der havde altsaa en Fremgang af 306 Kr. 64 Øre, men yderligere der af Tidsskriftets Overskud hensat 391 Kr. 24 Øre som en Art Reservefond.

jl^iia~i UV.IUUI 11 v-llin.<~>lljlliv-l. illluiagtllUC Vdl UCI gIVCI
yngre Medlemmer af »Socialøkonomisk Samfund« Ret
til at indtræde i Foreningen for modereret Betaling.

Fra i. September var Foreningens hidtilværende Sekretær og Redaktør af Tidsskriftet, Hr. Alex is Petersen-Studnitz, traadt tilbage efter henimod 30 Aars Virksomhed. Det kunde ikke undre, at han efter saa lang Tids Forløb kunde føle sig træt af dette sit Arbejde, ikke mindst fordi det jo altid maatte være vanskeligt for en Tidsskrift-Redaktør at knytte og bevareForbindelsen den fremvoxende Slægt af yngre Medarbejdere. Foreningen var Hr. Petersen-Studnitz Tak skyldig for det store og opofrende Arbejde, han gennem den lange Række af Aar havde ydet i dens Tjeneste. Sekretærposten og Redaktionen af Tidsskriftetvar

skriftetvarfra i. September overtagen af Fuldmægtig
i Statens Statistiske Bureau, Adolph Jensen.

Formanden nævnte sluttelig den faa Dage før indtrufne
Gehejmekonferensraad C. F. Tietgens
Død, idet han udtalte følgende:

Jeg maa endnu have Lov til i denne Forsamling at minde om C. F. Tietgens Død. En enkelt Gang har Tietgen holdt et indledende Foredrag i vor Forening,og har ligeledes deltaget i vore Diskussioner, ligesom han viste den nordiske nationaløkonomiske Kongres i 1888, som vor Forening stod i Spidsen for, en meget betydelig og aktiv Interesse. Imidlertid er vor Grund til at mindes ham selvfølgelig navnlig den, at han var det store Handelsgeni. Han havde, paa sit Felt, den Kundskab, der giver Magt, og han havde den Vilje, der hører til for at bruge Magten. Denne Magt anvendte han til Grundlæggelse og Fremme af saa omfattende Omsætnings- og Produktionsforetagender, at en Skildring heraf vilde falde sammen med en Skildringaf væsentlig Del af dansk Forretningsliv i de sidste 40 Aar. Men til et saadant ydre Omrids maatte man, for at det skulde blive sand Historie, føje en Fremstilling af, hvordan Planerne undfangedes, hvordan Hindringerne blev overvundne, hvordan Fremgangen blev udnyttet, og ikke mindst, hvordan Nederlag blev oprettede og Tilbagetog dækkede. Tietgens Liv var paa sit Omraade et Feltherreliv, ogsaa de üblodige Kampe har deres Saarede og Faldne, deres Skyggesider; men hans Kamp var — hvad vor Historie jo ikke altid kan mælde om — i Hovedsagen Kamp og Sejr, til Ære og Gavn, ikke blot for Feltherren, men fornemmeligogsaa det Land, hvis Søn han var, i hvis Tjeneste han stod, og som han drog i Leding for. Ja, jeg føjer til, at saavist som Handelen fra Tidernes Morgen har været en af de store Kulturbærere Land ene imellem, har C. F. Tietgen, baade direkte og indirekte,bidraget til vort Fædrelands Andel i

det internationale Kulturfremskridt i det forgangne Aarhundrede. Jeg beder Dem med mig bevidne NationaløkonomiskForenings ved Bortgangen af den betydeligste praktiske Nationaløkonom herhjemme,nogen Dansk har kendt.«

Forsamlingen sluttede sig hertil ved at rejse sig.

Ved det derefter stedfindende Bestyrelsesvalg genvalgtes fratrædende Bestyrelse: Sekretær i Landhusholdningsselskabet Hertel, Grosserer O. B. Muus, Folketingsmand, Direktør N. Neergaard, Direktør Marcus Rubin og Professor H. Westergaard.