Dr. A. Rauber. Weibliche Auswanderung und ihr Verhältnis zu einer biologisch begründeten Bevölkerungspolitik. Leipzig 1901.

I et tidligere udgivet Skrift har Forfatteren behandletden Betydning at det »naturlige« Misforhold mellem Drenge- og Pigefødsler. Som bekendt fødes der flere Drenge euu Piger, nieii delle Misforhold modvirkes af en større Drengedødelighed end Pigedødelighed (allerede før Fødselen dør der forholdsvis flere mandlige end kvindelige Fostre), og paa et vist Alderstrin, der er noget forskelligt i de forskellige Lande og under de forskellige Himmelstrøg,er talmæssig Ligevægt mellem Kønnene« Imidlertid vedbliver ogsaa senere Mændenes Dødelighedat større end Kvindernes, og Resultatet bliver, at der i de fleste Kulturlande findes et betydeligtog

tydeligtogefter Forfatterens Mening for Slægten og Samfundet skadeligt Overskud af Kvinder. Dette Overskud skyldes kun delvis normale (naturlige) Kræfter, delvis er det at føre tilbage til anormale Aarsager som professionelle Sygdomme, Krig, Vold, Ulykkestilfælde o. s. v., som i stærkere Grad angriber den mandlige end den kvindelige Befolkning. Paa denne »Uorden« kan der raades Bod ved en forbedret Hygiejne og lignende Kulturforanstaltninger, og Forfatterenprofeterer en Tilstand om Aartier eller Aarhundreder, hvor den bestaaende »Absterbe-Unordnung«er af en »Absterbe-Ordnungs der vilde betinge en absolut Ligevægt mellem Kønnene — hvis der ingen Udvandring fandt Sted.

Saaledes som Udvandringen praktiseres i vore Dages Evropa, skærper den imidlertid Misforholdet mellem de tilbageblivende Mænd og Kvinder. Naar der udvandrer 55 Mænd, følges disse i Almindelighed kun af 45 Kvinder eller af endnu færre, og Kvinde- Overskudet i de gamle Lande svulmer i Aarenes Løb op, til Ulykke for de overtallige Kvinder selv og til største Skade for det hele Samfund. Om dette Forhold og om Midlerne til at hidføre en bedre Tilstand det foreliggende Arbejde.

En stor Del af Bogen optages af en god Oversigt Udvandringsspørgsmaalets Litteratur. Der gives her kortfattede Udtog af henved 30 ældre og nyere Arbejder, vedrørende denne Sag, og dette bibliografiske Afsnit har betydelig selvstændig Værdi, bortset fra at det danner Grundlaget for Forfatterens Udviklinger.

Som det nærmere paavises i Litteraturoversigten,

er det kun ganske undtagelsesvis at Udvandringsspørgsmaaleter behandlet fra et biologisk Synspunkt, og dette gælder baade Sagens Teori og dens Praxis. Befolkningspolitiken har aldrig — eller saa godt som aldrig — taget Sigte paa at hidføre et talmæssigt Ligevægtsforhold mellem Kønnene hjemme og ude. Alene England danner i saa Henseendeen her er der dels af The EmigrationCommissioners af en Række Foreninger,hvoriblandt fremhæves The Colonial Emigration Society (stiftet 1882) og The United British Women's Emigration Association (stiftet 1884) udfoldet ret energiske Bestræbelser for at lægge Forholdene tilrette for en stærkere Udvandringaf Derimod synes det tyske KolonialgesellschaftsVirksomhed lignende Formaalat af yderst ringe Betydning.

Forfatteren kræver imidlertid en virkelig systematiskOrdning Sagen, og han stiller i saa Hen- Han gaar ud fra, at ethvert sundt, voxent Menneske har en moralsk Pligt til at gifte sig, og denne gteskabspligtvil paa enhver Maade — gennem Kirke, Skole og Opdragelse, tildels ogsaa ved visse indirekte Tvangsforanstaltninger — have indskærpet baade den udvandrende og den hjemmeblivende Befolkning.Myten at Ægteskabet indgaas i Himmelenfør Fødsel, vil Foi fatteren have draget frem paany som Grundlag for en fremtidig Folkemoral;enhver skal være overbevist om, at der gaar en Pige og venter paa ham, og udvandrer den unge Mand uden at tage sin Brud med sig, skal

han vide, at han forsynder sig mod hende og imod Samfundet. Undlader den unge Mand at gifte sig, straffes han ikke alene med Samvittighedsnag, han bliver paa en Maade stillet offentlig i Gabestokken, han kommer paa Samfundets sorte Brædt, idet han f. Ex. ikke kan opnaa offentlig Ansættelse i Statens eller Kommunens Tjeneste. Endelig straffes han paa sin Pung. Forfatteren optager et af Edu ard v. Hartmann fremsat Forslag om at paalægge de ægteskabsuvillige Mænd en aarlig Bøde til det offentlige,en Pebersvendeskat, hvis Provenue skal anvendes til at mildne Livsvilkaarene for de mange Jomfruer, som blive siddende.

Men gaar der en Pige og venter paa hver giftefærdigMand, det omvendte ikke siges; paa Grund af den før omtalte »Absterbe-Unordnung« bliver der ikke en Mand til hver Kvinde; selv om alle Mænd opfyldte deres Ægteskabspligt (ogsaa alle de, der udvandre), vilde der blive et Overskud af Kvinder, for hvem der biologisk set ikke er Plads i Hjemlandet. Om disse udtaler Forfatteren, at største Delen af dem leve i Elendighed, en anselig Part hjemfalde til Prostitution og Forbrydelse. Disse Kvinder bidrage ogsaa til at undergrave den mandligeSlægts de trykke Arbejdsmarkedet og skærpe Konkurrencekampen, skønt de for sig selv kun opnaa en ussel Tilværelse. Ogsaa disse Kvinder maa ryste Hjemlandets Støv af deres Fødder og søge sig en mere menneskeværdig Tilværelse i det fjerne. Men hvorledes? De ere jo overtallige, de have ikke nogen Brudgom, som er dragen forud for dem; heller

ikke i de sædvanlige Udvandringslande have de nogen
biologisk Existensberettigelse.

Af disse Kvinder vil Forfatteren danne en Art Amazone-Samfund. Han gennemgaar omhyggelig den litterære Strid om Amazone-Myterne og kommer til det Resultat, at de gamle Sagn ere noget mere end digteriske Fantasier. Det er ikke modbevist, at der virkelig har existeret isolerede Kvindesamfund, der af en eller anden Grund have udskilt sig fra den omlevende Menneskeverden; men i hvert Fald mener Forfatteren, særlig støttende sig til Hero dot, at Amazone-Beretningerne snarere bør have deres litteraturhistoriske blandt Statsromanerne end i den frie Digtning. Ogsaa i den graa Oldtid gaves der overtallige Kvinder, og heller ikke i hine Tider var de overtalliges Vej rosenstrøet •, saa udvandrede de skarevis — eller Datidens Sociologer gav dem Anvisning derpaa — og levede deres eget Liv, indtil deres Samfund enten opløstes ved Individernes Bortdøen ved at de uuuer gunstigere biologiske Vilkaar vendte tilbage til deres Folk.

Dr. Rauber optager altsaa i Alvor denne Tanke, han vil virkeliggøre Amazone-Myten i det 20de Aarhundrede. vil han ikke af Nutidens overtallige Kvinder danne krigerske Horder, der ligge i Strid med det øvrige Samfund; snarere tænker han sig Fremtidens Amazoner som fredelige og flittige Landbrugere, i særlig dertil organiserede fjærntliggende hvor Staten varetager den ydre Beskyttelse og Kolonisterne i det væsentlige selv sørge for Ordningen af de indre Anliggender.

Som man ser, mangler det ikke paa Flugt og

Fantasi i Dr. Raubers Bog. Men desuagtet læser man den uden at blive svimmel, vel sagtens fordi man føler sig tryg ved den Ædruelighed, der præger baade de statistiske og de litteraturhistoriske Partier. Det maa erkendes, at Forfatteren er vel forsynet med Ballast paa sin dristige Flugt. a. J.