Dr. J. H. van Zanten. Die Arbeiterschutzgesetzgebung in den europäischen Ländern. Jena 1902. (Gustav Fischer). 338 S.

Det er ikke til at undres over, at Lovgivningen om Arbejderbeskyttelse er et Æmne, som frister mange. Der er en saadan Frodighed i denne Gren af Sociallovgivningen,at større Værk derom nødvendigvis maa være delvis forældet, før det er afsluttet. Dette forklarer for en Del det Faktum, at der alene i Tysklandi af 5 Aar har kunnet findes Forlæggere

til ikke mindre end tre forskellige, ret omfattende Systemværkerover nævnte Æmne. I 1896 udkom Frankensteins >Der Arbeiterschutz« som et Led af den store Samling Hånd- und Lehrbuch der Staatswissenschaften«.I fulgte Georg Everts »Der Arbeiterschutz und seine Entwicklung im 19. Jahrhundert«;og nu (ganske vist med Aarstallet 1902 paa Titelbladet, men ikke desto mindre udkommet September 1901) foreligger det ovenfor anførte Værk af van Zanten. Det skal iøvrigt indrømmes, at disse tre Arbejder paa langt nær ikke ere skaarne over samme Læst, saaledes at det yngre fortrænger det ældre; man kan med stor Nytte bruge dem Side om Side. Frankensteins Bog har sin Styrke i de fyldige bibliografiske Oversigter, Everts tager særlig Sigte paa Arbejderbeskyttelsens historiske Udvikling, medens van Zanten har maattet lade Historien nøjes med et højst beskedent Indledningskapitel, for at skaffe Rum for en saa meget bredere Fremstilling af Tilstanden i Øjeblikket.

Den Opgave, Dr. van Zanten har sat sig, er ingenlundelet. har villet skrive en Bog, som Lovgivere og andre, der beskæftige sig med ArbejderbeskyttelsensDetailler, benytte som orienterende Hjælpemiddel, og han har rigtig set, at det især kom an paa to Ting: at ordne det store, brogede Stof under en fornuftig systematisk Ramme, og at gengive Lovbestemmelsernes reelle Indhold fuldstændig nøjagtigt uden Benyttelse af det besværlige Lovsprog. Til at afgøre, hvorvidt den sidste Del af Opgaven er lykkedes, savner Anmelderen de nødvendige Betingelser, ligesom ogsaa til i Almindelighed at bedømme Fuldstændighedenaf

hedenafdet for de enkelte Lande meddelte. At de nordiske Landes Lovgivning er overordentlig summariskbehandlet, man jo ikke uden videre betragtesom Indicium, — heller ikke at Forfatteren ikke har medtaget den nye danske Fabriklov af n. April 1901, thi han har udtrykkelig forvaret sig mod denne Anke ved at sætte Datoen 1. April som Grænsenfor, nyt han vilde have med og hvad ikke. — Hvad Stofordningen angaar, lader den intet tilbage at ønske med Hensyn til Klarhed og Overskuelighed. Hvert Land behandles for sig, men saaledes at den Rækkefølge, hvori de forskellige Beskyttelsesforskrifter omtales, stadig er den samme, og denne uniforme Ramme er ligeledes benyttet i den sammenlignende Oversigt, hvormed Bogen slutter.