J. Bull-T_ornøe og Ebbe Hertzberg. Det evropæiske Landbosamvirke. Kristiania 1900. (295 S.).

Paa det norske Indredepartements Anmodning" have de to Forfattere i Vinteren 1898^— ₉₉ fortsat den af Sandberg Bull-Tornøe den foregaaende Vinter paabegyndte gennem Mellemeuropas Hovedlande, med det Formaal at indhente Oplysning-er om den landbokooperative Udvikling; Resultaterne af denne Rejse have de to Forf. samlet i en Beretning, som under ovenstaaende Titel er afgiven til Landbrugsdepartementet Norge.

Til den paagældende Beretning knytter sig selvfølgeligen Interesse, ikke alene for det Lands Beboere, for hvem den nærmest er afgiven, og" paa hvis Initiativ og Bekostning Rejsen er foretagen, men ogsaa langt ud over Landets egne Grænser. Specielt i Danmark vil en Behandling af det landbokooperative Udviklingsarbejde kunne paaregne stor Opmærksomhed; vi ere her hjemme saa vante til at se vort Land fremhævet med stærkt rosende Ord som Foregangslandpaa Omraader i den paagældende Retning, men en egentlig samlet videnskabelig Fremstilling af Landbrugskooperationen her hjemme og i Udlandet

foreligger ikke; og lige saa vel som en saadan Fremstillinger Betydning for det norske Landbrug ved at paapege de Baner, hvor den kooperative Udvikling har ført til heldige Resultater, og som det vil være af Betydning for Landbruget dér at slaa ind paa, i lige saa høj Grad vil det danske Landbrug kunne have Gavn af de indhøstede Erfaringer. Naturligvis ere de Forhold, hvorunder Landbruget virker, meget forskellige i Norge og Danmark, men derfor er der alligevel mange Berøringspunkter, og hvad der altid vil være af Interessefor er at se, hvad Mænd med den fornødne teoretiske og praktiske Kundskab mene om Betydningen af et saa moderne og i saa stærk Udvikling værende Fænomen, som Landbrugskooperationen er, og at se vor Stilling paa det paagældende Omraade sammenlignetmed øvrige Kulturlandes tilsvarende Udvikling.

Beretningen spænder over mange Felter. Den begynderrned omtale Landbrugets Real- og Per«nnalWredit.hvor gives en historisk Fremstilliner at den Maade, hvorpaa Landbrugskreditgivningen er ordnet i de forskellige Lande, og som Forfatterne lægge en uvcroruciiuig Vdcgt paa skal være ordnet paa en for Landbrugerne hensigtsmæssig og billig Maade; navnlig gøres opmærksom paa den uheldige og uøkonomiskeMaade en vidtstrakt Købmandskredit at skabe sig den nødvendige Driftskredit. Under dette Afsnit behandles særskilt for de enkelte Lande, ikke alene hvad der er fremkommet ved det private Initiativ, men ogsaa hvorledes Staten er traadt støttende og hjælpende til; navnlig har Udviklingen i Tyskland haft Betydning paa dette Omraade, og f. Ex. gøres Schulze- Delitsch's Forskuds- og Kreditforeninger og de RaiffeisenskeLaanekasser

senskeLaanekassertil Genstand for meget omhyggelige Undersøgelser. For Danmarks Vedkommende træffes en Fremstilling af vore Kreditforeninger, af vore Sparekasserog Betydning, de ved deres Vidtforgrenethed har baade for Real- og Personalkrediten, samt endelig, specielt med Hensyn til Driftskrediten, de ved billige Statslaan stærkt støttede landøkonomiske Forskudsforeninger.

Dernæst behandles Indkøbs foreningerne, hvor navnlig den engelske og tyske Kooperation have vist Vejen, og hvor det med Hensyn til Danmark bemærkes, at der trods vor overordentlig fyldige og livlige Foreningsvirksomhedikke skabt en udviklet Organisationstypefor Vedkommende; vi kende ikke i denne specielle Retning saadanne mægtige mod Centralisationsigtende som navnlig i Tyskland er blevet et uundværligt Led i den agrariske Bevægelse.Helt er Bevægelsen dog ikke (der nævnes saaledes vore Brugsforeninger, Fællesindkøb gennem Mejerier, Hesteavls- og Tyreforeninger m. v.), og Grunden til, at de mindre umiddelbart falde i Øjnene, sige Forff., er »den samme, som overhovedet gør de danske Landmænds Foreningsvæsen paa engang saa tiltrækkende at studere og saa vanskeligt at efterligne, nemlig at det helt igennem har dannet sig efter Landets egne ejendommelige Forhold og under direkte Tilknytningtil bestaaende Indretninger«. Forff. pege her paa en betydningsfuld Forskel mellem Forholdene her hjemme og andre Steder; næsten alle Vegne ellers træffe vi fremkomne Foreninger knyttede til enkelte Navne som de organiserende og bærende, her hjemme er det ligesom den hele Bevægelse ligger i Luften, den

har ingen egentlig og omfattende Organisation udkrævet, men saa snart tagne Forholdsregler et Sted have vist sig økonomisk gavnlige, have de udviklet sig over hele Landet med rivende Hurtighed; at den hele Højskolebevægelsei med det Kulturtrin, hvorpaa den danske Bonde staar, for en stor Del er Skyld heri, er umiskendeligt, men paa den anden Side har ogsaa vort kommunale Selvstyre været stærkt medvirkende;derved Bondestanden en Gang bleven vænnet til at lade Styrelsen af store Formaal blive varetaget af nogle enkelte udvalgte, og man har derved haft saa meget lettere ved at lade de enkelte og dygtigevaretage de mere private Formaal, saaledes som det navnlig har vist sig paa det hele Andelsomraade.Hvor man derfor end med Forff. maa være enig i den Fordømmelsesdom, de udtale over en kooperativ Landbrugsorganisation ud fra partipolitiske eller religionssekteriske Interessestandpunkter, som vi vel heller ikke kende her hjemme, men nok andet Steds, maa det paa den anden Side ikke tabes af Syne, at vort Fædrelands politiske Udvikiing paa mange Punkter ogsaa har været Løftestangen paa det økonoiiiisivcvuiidduc, av uiSst tO x-»v_VoCg<-i3Cr 1 GSrSS indbyrdes Vexelvirkning øve en stor gensidig Paavirkning,hvis det endnu vil være for tidligt at fortabe sig i Gisninger over.

I de følgende Kapitler behandles ProduktionsogSalgsforeninger, herunder gives først en meget udførlig Forklaring, bilagt med statistiske Data, af vore Andelsmejerier og Slagterier, Kontrolforeninger, Æggeforeninger og den for Exporten af Landbrugsprodukterstedfindende Ogsaa de i andre

Lande paa tilsvarende Omraader dannede Fællesforetagenderomhandles men af Fremstillingen ses dog strax, at Danmark staar med en forholdsvis set langt mere betydningsfuld Organisation paa dette Omraadeend Lande.

I Beretningens sidste Kapitler nedlægge Forff. de Anskuelser, som de ved deres Studium af de paagældendeForhold komne til med Hensyn til Landbrugskooperationens Betydning paa de forskellige Omraader, og afveje Fordele og Mangler ved forskellige Forhold, som knytte sig til Systemet. Endelig fremstillesSagens og Stilling i Norge, den Udvikling dér har fundet Sted og den Mulighed, der er for yderligereUdvikling Anvendeliggørelse af de i andre Lande indhøstede Erfaringer paa specielt norske Forhold,og Sagen i saa Henseende bør gribes an. Beretningen slutter med stærkt at fremhæve Selvhjælpenpaa Bekostning og gør i saa Henseende gældende, at den nyeste Tids »idelige Raab paa Statsunderstøttelse og Lovtvang alene er en i moderne Former opfrisket Genopvækkelse af Enevældens»landsfaderlige«, den individuelle Foretagsomhedog naturlige Udvikling lige hæmmende Styrelsessæt<. Næringsgrupperne bør gennem forretningsmæssigtordnede selv sørge for, at det hele økonomiske Apparat virker paa den fordelagtigste Maade, og gennem dermed forenede Fællesforbund bør de skabe sig en særlig til Varetagelsen af Formaalene fornøden Repræsentation. Men herigennem skabes kun en ny Form for Arbejdsordningen; som den nødvendige Basis staar altid, at de enkelte Landmænds personlige Arbejde maa følge med i Udviklingen, og at alle gør

sig klart, at der ved saadanne Foreninger stilles store moralske Fordringer til hvert enkelt Medlems Karakter; thi den ledende Grundtanke er og maa være: en for alle og alle for en, og det kooperative Næringsliv kan lige saa lidt undvære den gensidige Tillid som den gensidige Kontrol — Slutningsbemærkninger, som sikkertalle, have med Andelsbevægelsen at gøre, ville vide have Adresse langt ud over Norges Grænser.

Til Beretningen er knyttet en særdeles omfattende Kildefortegnelse over de forskellige Landes landbrugskooperative der ligesom det hele Værk bærer Præg af den Omhyggelighed, hvormed Forfif, ere gaaede deres Arbejde. Enhver i Landbrugskooperationen interesseret kan have Gavn af Værket som Hjælpemiddel Undersøgelsen af Forholdene i de enkelte Lande, og til alle Tider vil Beretningen have Betydning som en paa Selvsyn dannet Vurdering af Landbrugskooperationens ved Udgangen af det 19de Aarhundrede. Tiden vil vise, hvilken fortsat Udvikling