E. Levasseur. Comparaison du travail a la main et du travail la machine. Paris 1900.

I nærværende Tidsskrift er i sin Tid (Aargang 1900, Side 258 ff.) omtalt et stort statistisk Værk, > Hånd and machine labor«, udgivet af de Forenede Staters Department of Labor, Det er i det væsentlige paa Grundlag af dette Materiale, at den bekendte franske Nationaløkonom har udarbejdet den Afhandling, hvis Titel er anført over disse Linier. Men Levasseur behandler selvfølgelig Æmnet friere og fra et mere almindeligt Synspunkt end det officielle Bureau.

Man kan ikke vente i en Afhandling af denne Art at finde lutter nye Ting og nye Tanker, og det var navnlig ikke at vente, at en Franskmand (end ikke en Levasseur) skulde kunne undgaa at fortælle, hvad selv den yngste Pebling kan paa sine Fingre. Men man tilgiver gerne alle Banaliteterne, ja mere endnu, man læser Bogen med Lyst og Interesse, fordi Forfatteren behandler sit Æmne aandfuldt og tankevækkende og med en aldrig svigtende Evne til at aabne Læseren nye, uendelige Perspektiver.

Ikke mindst fængsles man af det korte, historiske
Indledningsafsnit, hvor man snart ser sig selv som

Tilskuer ved Arbejderurolighederne i Venedig- og Leyden for 400 Aar siden, snart ser selve Colbert som nødtvungen Reaktionær i Spørgsmaalet Maskinkraftcontra

Men de Beskyldninger mod Maskinen, som fik de gamle Raadsherrer i Venedig til at nedlægge Forbud mod dens Anvendelse, og som tvang Colbert til i hvert Fald at holde stærkt igen overfor en fremtrængende Maskinteknik, de samme Beskyldninger jo levende den Dag i Dag. Mod disse Beskyldninger, som vi alle kende, fører Levasseur et helt Arsenal af historisk og statistisk Skyts i Marken, og paaviser med stor Præcision, hvorledes Maskinen i det lange Løb fik Retten — den økonomiske og den moralske Ret — paa sin Side. Maskinen er en Kulturkraft, dens fortsatte Fremtrængen og Udvikling er blevet en Kulturnødvendighed. Den Sum af Individers og Slægters Lidelse, Samfundet har maattet og fremdeles maa betale, hver Gang Tekniken ind i en ny, mere fuldkommen Fase, den er ikke for stor — thi den er nødvendig, om ikke Menneskeslægtens Kultur skal brydes og falde sammen.

— — I grel Modsætning til Bogens Text, der er vel egnet til at rive Læserne med, staa de gyselige hvis Hensigt vel er at gøre Forskellen før og nu mere levende, men hvoraf de fleste nærmest virke forstyrrende.