III. Københavnske Tjenestepigers Løn.

Siden 1892 er der hvert Aar i den Beretning om Kommunens Anliggender, der offentliggøres i Forbindelse Staden Københavns Regnskab, meddelt en Række Oplysninger om Fæstevæsenet i Hovedstaden Nationaløkonomisk Tidsskrift 1893 S. 586 ff.). Fra Fæstekontorerne opgives bl. a. den almindelige v. s. den hyppigst forekommende) maanedlige Løn for forskellige Grupper af Tyende. Gennemgaar man hvad der herom findes i de foreliggende 9 Aarsberetninger. man, at Lønnen har været stigende for alle Arter af Tjenestefolk; for de Grupper af kvindeligt Tyende, som særlig have Interesse for København, var Forholdet følgende:

£t kort Udtryk for Lønnens Stigning i de 8 Aar kan man faa ved at beregne Gennemsnitslønnen ved Periodens Begyndelse og ved dens Slutning. Antallet bortfæstede Tjenestepiger var i 1892 og 1900 følgende:

Gaar man ud fra, at de foran anførte almindelige Lønninger svare til Gennemsnitslønnen i hver Gruppe, finder man, at den gennemsnitlige Maanedsløn alle bortfæstede Piger under ét udgjorde 12,67 Kr. i 1892 og 16,82 Kr. i 1900. Herefter skulde Gennemsnitslønnen være stegen med ca. 33 pCt.

Dette er dog selvfølgelig ikke et fuldt ud rigtigt Udtryk for Forbedringen i de tjenende Kvinders Kaar; thi det er kun den Del af Arbejdsvederlaget, som ydes i Penge, der er steget med en Tredjedel, medens man for den — betydelig større — Del, der ydes in natura (fri Station), næppe kan anslaa Værdistigningen _—igoo til over 10 pCt. Hvis man gaar ud fra, at Kost, Logis, Lys. Varme og Vask for en Tjenestepige i 1892 havde en Værdi af 1 Kr. pr. Dag, i 1900 af 1 Kr. 10 Øre pr. Dag, maa den virkelige Forskel mellem Arbejdsvederlaget beregnes saaledes (Aarsløn):

Den virkelige Stigning i Arbejdsvederlaget udgør ikke en Tredjedel, men snarere en Sjettedel Vederlaget ved Periodens Begyndelse. En Aaret igennem fuldt beskæftiget københavnsk Arbejderskes beregnedes for Aaret 1892 til 440 Kr., for Aaret 1898 til 500 Kr.; Fremgangen skulde altsaa være ca. 14 pCt. i 6 Aar. For Arbejdsmænd Lønstigningen i samme Tidsrum beregnet til ca. 18 pCt., for Haandsværkssvende til noget lignende. synes herefter, som om Tyendelønnens Stigning paa ingen Maade har været stærkere, maaske snarere lidt svagere end den samtidige Stigning i Lønnen for den øvrige Del af Hovedstadens Arbejderbefolkning.

---

*) Den gennemsnitlige aarlige Pengeløn (fri Station altsaa ikk e medregnet) for kvindeligt Tyende i Landbruget steg fra 126 Kr. i 1892 til 140 Kr. i 1897, altsaa 11,1 pCt. Samtidig steg den gennemsnitlige aarlige Pengeløn for københavnske Tjenestepiger fra 152 til 177 Kr., altsaa 16,5 pCt.

For Enepiger, som bortfæstedes til København
og Frederiksberg, haves mere detaillerede Oplysninger,
nedenstaaende Oversigt er sammendraget:

Det er kuriøst at se, hvorledes Tiden og Udviklingen løben fra den oprindelig opstillede Tabelramme. man begyndte i 1892, vare Lønningsgrupperne ^—12 og 12^—14 Kr. omtrentlige stærke og rummede tilsammen over de to Tredjedele af alle bortfæstede Enepiger. Derfor formede man Tabellen med disse to Grupper som Centrum og yderligere to Grupper paa hver Fløj. Men i Aaret 1900 var de to Tredjedele rykket op over 14 Kr., og Gruppen med 16 Kr. og derover var den talrigste af dem alle, medens »Under 8 Kr.« ganske er gaaet ud af Spillet. Skulde man bygge Tabellen op med de nuværende Forhold for Øje, kunde man ikke undgaa at spørge: hvor mange have 16 — iBKr., hvor mange 18^— ₂₀ Kr., og hvor mange over 20 Kr.? — For at lette Oversigten vi Tabellen i Procenttal:

Samtidig med at Lønnen er stegen, er den Tid, Tjenestepigerne forblive i samme Plads, aftagen. Af de i Aarene 1892^— ₉₅ til København og Frederiksberg bortfæstede Enepiger, for hvem der i saa Henseende foreligger Oplysninger, havde de 46 pCt. været i den sidste Plads i mindre end 1/₂ Aar-, for Aarene 1896^— ₉₉ var dette Forholdstal steget til 53 og for Aaret 1900 til 55 pCt. Over 1 Aar i den sidste Plads havde 26 pCt. af de i 1892^—95 bortfæstede Piger været; denne Procent gik i 1896^— ₉₉ ned til 22 og i 1900 til 17.