Den skandinaviske Livsforsikringskommissions Lovudkast.

w!>iden Nationaløkonomisk Forening den 22. Febr. 1900 havde en her i Tidsskriftet refereret Diskussion om daværende Indenrigsminister Bramsens Lovforslag om Livsforsikringsvirksomhed, er det ganske vist ikke lykkedesat nogen saadan Lov — den lille Lov af 27. April 1900 om Anmeldelsespligt gjaldt kun for ét Aar ng var kun beregnet" paa at skaffe Ooiysninger— Arbejdet for en saadan er ikke siden standset og vil forhaabentlig nu ikke mere standse, før en brugelig og heldbringende Lov er tilvejebragt. Det er Bramsens Fortjeneste at have sat saa megen Fart i en Sag, som før den Tid var bleven yderlig forsømt. Aarsagen til denne Forsømmelse er klart og tydeligt paavist i Direktør Skibsteds Pjece: Aktuel Livsforsikrings-Lovgivningspolitik (1900). Det beror paa det for Danmark saa specielle og særegne Forhold,at har en Statsanstalt, der paa forretningsmæssigMaade Livsforsikringsvirksomhed. Saasnartder interesseret Side er sket Henvendelse til

Regeringen om at tage Spørgsmaalet om Livsforsikringslovgivningop, denne henvendt sig til Statsanstalten,i Interesse det, som paavist i nævnte Pjece, ingenlunde kunde ligge, at en god Livsforsikringslovfremmede hævede Niveauet for de øvrige Livsforsikringsforretninger i Landet. Fuldt korrekt fra sit Standpunkt har derfor Statsanstalten svaret Regeringensaaledes, Spørgsmaalet stadig er blevet skudt ud. Der er heri intet at bebrejde hverken Statsanstaltensom eller dens ledende Mænd. Fejlen er de tidligere Regeringers Forvexling af en af Landets Livsforsikringsforretninger med en udenfor Konkurrence staaende Institution. At det Bramsenske Lovforslag blev udarbejdet af Mænd, der udelukkende kendte til Livsforsikring fra Statsanstalten, og hvoraf de to stadigvare Anstaltens Tjeneste, gjorde dog i denne Sammenhæng ingen Skade. Som Udarbejdere af Lovforslagetskulde jo nu tilvejebringe det efter deres Overbevisning bedste, og de skulde ikke (som Statsanstaltentidligere) udelukkende saaledes, som det tjente Statsanstaltens Forretning til mest Gavn. Og at det, som disse Mænd bragte i Forslag, var godt og vandt Anerkendelse, ville vi strax faa at se. Med enkelteÆndringer det vedtaget af Landstinget, og at det ikke ogsaa gik igennem i Folketinget, var delvisbegrundet Mangel paa Tid.

Men Arbejdet paa en Livsforsikringslov var nu kommet i Fart. Strax efter Rigsdagens Hjemsendelse begyndte man at indlede Underhandlinger med den svenske og norske Regering, hvilket førte til Nedsættelseaf skandinavisk Kommission, og for dennes Arbejder, der foregik i Sommeren og Efteraaret 1900,

kom det af Landstinget vedtagne Forslag til at danne Grundlaget. Dette tjener til saameget større Ære for Forslaget, som der fra norsk Side forelaa et andet, fuldt gennemarbejdet Lovforslag, udarbejdet af et af de norske Kommissionsmedlemmer, ligesom der ogsaa fra svensk Side forelaa et lidt ældre Lovudkast.

Kommissionen kom til at bestaa af følgende Mænd. For Norge: Expeditionschef i Justitsdepartementet Lambrechts, Dr. Oscar Platon, Direktør for Livsforsikringsselskabet M. S. Hansson og Direktør for »Christiania alm. gjensidige Forsørgelsesanstalt« Thomas Fearnley; for Sverige: Landshøfding Paul Isberg, Professor A. Lindstedt, Direktør i Brand- og Livsforsikringsselskabet Ernst Bring og Direktør i Livsforsikringsselskabet »Thule« Sven Palme; for Danmark: nuværende Konseilspræsident, Professor T. H. Deuntzer, Direktørerne i Statsanstalten F. Bing og A. C. V. Petersen og Direktør i »Hafnia« Dr. J. P. Gram.

Mod Kommissinnpns Sammensætning er der fra svenske Livsforsikringskredse ikke uden Grund blevet rejst den Indvending, at kun de gamle svenske Aktieselskabervare i den, medens der intet Hensyn blev taget til de talrige, i de sidste 10 Aar oprettede #6msesidiga (o: gensidige) bolag«. Efter danske Forhold var Sammensætningen heller ikke udadlelig: to Repæsentanter fra Statsanstalten, der som Forretning ingen Interesse havde i Lovens Tilblivelse,og én fra den private Forsikringsvirksomhed.Ganske turde man nok paa Grund af de valgtes personlige Egenskaber gaa ud fra. at de som Medlemmer af Kommissionen vilde føle det som Pligt

efter yderste Evne at arbejde for et Lovforslag, der vilde være til størst mulig Gavn for Livsforsikringens Trivsel, og ikke under Arbejdet i Kommissionen føle sig som knyttede til en speciel Forretning og kun tænke paa dens Interesser; men det er dog et Spørgsmaal,om et saa eensidigt Valg stiller næsten for store Fordringer til de paagældendes Evne til at identificeresig den ene Dag som den, der skal tjene Livsforsikringens almindelige Intereresser i Arbejdet for en god Lov, og den næste Dag som Leder af en Forretning, i hvis Interesse det er enten slet ingen Lov at faa eller kun en speciel saadan. Men naar blot Resultatet blev en brugelig Lov, kan man jo forøvrigttage Kommissionens Sammensætning let.

Lovudkastet bygger paa »Koncessions«-Principet, det radikaleste af de Principer, som der kan være Tale om at bringe til Anvendelse. Der oprettes et sagkyndigt Raad, som bestemmer, hvem der maa drive Livsforsikringsvirksomhed, og om bestaaende Virksomhedermaa Resten af Lovens mange Paragrafer er i Hovedsagen en Mængde »Normativbestemmelser<-,der fastslaar Hovedreglerne, efter hvilke Raadet vil have at udøve den det tillagte Myndighed. Virksomheden maa kun udøves af Aktieselskabereller Selskaber og maa kun kombineresmed Forsikringsvirksomhed, altsaa f. Ex. ikke med Bankvirksomhed. Af Aktiekapitalen skal mindst 25 °/0/₀ være indbetalt, og den indbetalte Del skal udgøre mindst 100,000 Kr. Koncessionen skal meddeles uden Tidsbegrænsning og »kan ikke nægtes af den Grund, at der ikke antages at være Trang til

Selskabet«. Statusopgørelse skal ske hvert Aar, og den »fornødne Formue« skal beregnes efter Nettometoden«,hvorhos yderligere skal opsamles et »Sikkerhedsfond« efter nærmere Regler. For Pengeanbringelsergives Regler. Hertil kommer saa Kapitlet om Administration med dertil hørende Regler for Overdragelse og Sammenslutning, Bestemmelserom Selskaber, om Forsikringsraadeto. v.

Selvfølgelig behøvedes der ingen Lov, dersom alt paa dette Omraade var, som det burde være. Loven bør gives for at lede Udviklingen af denne, i socialøkonomiskHenseende vigtige Sag bort fra de Afveje,hvorpaa er kommet ind, og tilbage til de rette Baner. Saafremt man kunde forudsætte almindeligudbredt paa Livsforsikringssager hos det store Publikum eller blot hos dem, der skal retlede Publikums Dom i denne Henseende, vilde man kunne noiifc mf*r\ pn T ,r*\r hirrrrr***- tioq -i.Pnl-»li^ifr*»fe*_Prinr»ir»*»t- _?_ . -_Joa-- t 1 I et Land med en tilstrækkelig talrig og veluddannet Aktuarstand vilde maaske dette Princip slaa til. Men som Forholdene ere i Skandinavien, vil man næppe kunne nøjes med mindre end en Lov, der bygger paa Koncessions-Principet. Og for Danmarks specielle Vedkommendekommer at kun en Lov, der byggerpaa Princip, vil kunne give de privateAnstalter Jævnstilling med Statsanstalten,som blot er ønskelig for disse Anstalters Skyld, men aldeles nødvendig for Livsforsikringens sunde Trivsel i Længden. Det syues derfor fuldt ud rigtigt, at Loven bygger paa

Koncessions-Principet. Lige saa korrekt er det, at Loven søger at omgærde Principet med en Del Normativbestemmelser for at hindre Vilkaarligheder og fastslaa den Aand, hvori Loven bliver at anvende. Kun maa man passe paa, at ikke saadanne Normativbestemmelserkommer at kvæle sunde og udviklingsdygtigeSpirer. i denne Henseende vidner det om klog Forsynlighed hos Koncipisterne, at de i selve Loven ville have bestemt, at Koncession ikke maa nægtes alene af den Grund, at der ikke skønnes at være Trang til Selskabet. Mindre vel betænkt i denne Henseende er § 2's Forbud mod at drive anden Virksomhedend Man har her Fornemmelsenaf, Koncipisterne helst havde forbudt anden Virksomhed end netop Li vs forsikringsvirksomhed,men de har gjort denne Indrømmelse belært af Erfaringen om, at Kombinationen Brand- og Livsforsikringsvirksomhedhar sig i ethvert Fald uskadelighos store Selskaber i Norden. De burde da have betænkt, at Brandforsikring i Virkeligheden ligger Livsforsikring og da især de Former af denne, som indeholder de rigeste Udviklingsmuligheder, langt fjernereend Men i Praxis vil dog § 2's Redaktion næppe gøre Skade. Man vil sikkert altid kunne opfylde den formelt uden at kvæle værdifuldeSpirer nye Former. Men unyttig anser vi nævnte § for at være.

Noget alvorligere ere derimod følgende Indvendinger:

i. En kommende Lov bør — for saa vidt det er
foreneligt med Livsforsikringens Interesse i det hele —
ikke krænke tidligere, paa lovlig Maade erhvervedeRettigheder,

hvervedeRettigheder,hvilket det foreliggende
Lovforslag gør paa flere Punkter.

a) For Pengeanbringelse giver Lovforslaget en Del Regler, som det vilde være übilligt strax at bringe til Anvendelse overfor ældre Institutioner, som gennem mange Aar have praktiseret Regler, der ikke fuldt ud stemme med Forslaget, og som ikke uden betydelige Tab strax vil kunne bringes i Overensstemmelse med Forslaget. Saadanne unødvendige bør undgaas, idet Loven bør indeholde om, at Reglerne om Pengeanbringelse skulle gælde Anbringelser, der sker efter Lovens Ikrafttræden, dog at der ved Lovens Ikrafttræden bør ske en Omvurdering af de Ejendomme, hvori Livsforsikringsanstalterne have anbragt Penge, og i Loven fastsættes obligatorisk af saadanne Ejendomme i nærmere bestemte Perioder, f. Ex. hvert femte Aar.

b) Størsteparten af den Garantikapital, hvormed danske drive«?, er tegnet under den bestemte Forudsætning, at der ud over 10 °/0/₀ Indbetaling kun vil blive forlangt yderligere Indbetaling, saa vidt Selskabets Drift maatte kræve det. Naar Loven uden videre her foreskriver 25 °/₀, da vil dette ide fleste Tilfælde kun være at skabe unødvendig Ulejlighed dels for Garanterne, der skulle skaffe Pengene, og dels for Selskabernes Bestyrelser, der skulle anbringe og forvalte disse Penge, som de muligvis slet ingen Brug har for. Loven bør derfor, for saa vidt Bestemmelsen om de 25 °/0/₀ formenes at burde bibeholdes — og hertil kan den ved Loven skabte Situation maaske give nogen

Anledning — tillade de alt bestaaende Selskaber, der ere oprettede forinden Lovens Forelæggelse for de lovgivende Myndigheder, og hvis Status ikke gør yderligere Kapitalindkaldelse nødvendig — altsaa navnlig hvis Selskaberne uden Indkaldelse ere i Besiddelse af det nødvendige »Forsikringsfond« at arbejde videre uden at indkalde mere Kapital.

c) En Mængde Forsikringer ere tegnede under bestemt hos de Forsikrede om Bonus efter Selskabets Regler ved Tegningen. Lovens Regler om, at Bonus ikke maa uddeles, før samtlige uamortiserede Anskaffelsesomkostninger hidrørende Aktiver ere afskrevne, er derfor absolut uretfærdig og fejlagtig. Det rette er, at der ikke maa godskrives en Forsikret Bonus, saalænge den Paagældendes Andel i det nævnte Aktiv ikke er amortiseret. — Efter Lovforslagets Redaktion vil en Forsikret have pekuniær Skade af at være forsikret i et Selskab, der er i kraftig Udvikling, hvad der dog er ganske at stille Sagen paa Hovedet. Naar man, overensstemmende med solid dansk Praksis, afskriver det nævnte Aktiv paa 5 Aar og desuden forbyder Bonusuddeling til andre Forsikrede end dem, som have været forsikret mindst 5 Aar, har man en Bestemmelse, der vel ikke er ideel eller teoretisk rigtig, men til Gengæld den Fordel, at være tilstrækkelig og letfattelig til at kunne sættes som Paragraf i en Lov. Blev der blot ikke i en Livsforsikringslov værre Krænkelser af Idealet eller af det teoretisk rigtige end ved denne Be-

stemmelse. kunde alle Parter være fornøjede. Ganske har et enkelt — eller maaske flere — nyere dansk Selskab tegnet alle sine Forsikringer med aarlig og strax begyndende Bonus. Det retfaprHio-Qfp da være at lade saadanne, allerede før Lovens Ikrafttræden afsluttede Kontrakter have Lov til at bestaa uforandrede, og blot lade Bestemmelsen Ikke-Uddelingen af Bonus i de første 5 Aar — for saa vidt Selskabet ikke har afskrevet alle Erhvervelsesudgifter — gælde for Livsforsikringskontrakter, der indgaas efter Lovens Ikrafttræden.

2. Reglerne om Anskaffelsesomkostningernes Amortisationpaa Aar i Stedet for, som Praxis er her i Danmark,paa Aar og det derhen hørende Aktivs Begrænsningtil l^ °/o af Forsikringssummen, vil sikkert hæmme Livsforsikringsvæsenets sunde og kraftige Udviklingnoget. Danmarks Vedkommende kan der heller ikke være mindste Betænkelighed ved at forandreLovens Aar til 5. saaiedes som det engang er Skik her i Landet, og saafremt man anser det for aldelesnødvendigt skrive noget i Loven om Aktivets Begrænsning til en bestemt Procentsats af Forsikrings summen, da bør denne, overensstemmende med hvad Anskaffelsesudgifterne gennemsnitlig faktisk andrage, sættes til mindst 2å 212¹/₂ %, for saa vidt man ikke maatte foretrække at stipulere, at dette Tal skal staa i en af Forsikringsinspektøren nærmere fastsat Relation til vedkommende Selskabs Præmier og Tillæg til Nettopræmierne.Thi er jo utvivlsomt, at jo højere Præmier et Selskab har, desto højere vil ogsaa den forsvarlige Maximumsgrænse for nævnte Tal ligge.

Maaske det mest praktiske vilde være at tillade Lovforslagetsil/2°/o ¹/2°/o som Aktiv for »Præmiereserven«, medensResten Anskafifelsesomkostningerne vilde være at opføre som Aktiv for Garanternes Indbetaling, dog maaske kun indtil højst Halvdelen af denne Indbetaling af Hensyn til, at denne eller Dele deraf kan komme til at gøre Tjeneste som Sikkerhedsfond.

En maaske endnu mere rationel (om end lidt besværligere) vilde være at tillade Opførelse som Aktiv for Forsikringsfondet: 5 Aars Tillæg til Nettopræmierne for nytegnede og i Kraft værende Forsikringer, 4 Aars Tillæg for de faktisk i Kraft værende Forsikringer, der ere 1 Aar gamle, 3 Aars Tillæg for de faktisk i Kraft værende Forsikringer, der ere 2 Aar gamle o. s. v. — Efter denne Metode tages der Hensyn saavel til Præmiernes Størrelse som til Annulationerne indenfor Anstalten, saa at der kun opføres Beløb som Aktiv, der virkelig have fuldgyldig Begrundelse i faktisk i Kraft værende Forsikringer.

3. Loven bør ganske vist hindre, at de til Forsikringsfondethørende anvendes til Spekulation i Ejendomme, men det bør udtrykkelig tillades Selskabetat herhen hørende Midler i én Selskabettilhørende Endvidere bør midlertidigOvertagelse en Ejendom paa Grund af Skyldnerens Misligholdelse af Kontrakten ikke forbydes af Loven, da dette kan give Anledning til svære Tab. Men under saadan Overtagelse bør det fastsættes, at kun Halvdelen af Overtagelsessummen kan opføres som Aktiv for Forsikringsfondet og den øvrige Halvdel som Aktiv for Indbetalingen fra Garanter eller Aktionærer

eller som Tab, mod at den afskrives paa f. Ex. 5 Aar. For saaledes overtagne Ejendomme bør Loven i Overensstemmelsemed a stipulere obligatoriske Omvurderingeri bestemte Perioder, f. Ex. hvert s—lo5^—10 Aar. Derved vil der forhindres større Tab paa denne Konto.

4. Den ikke indbetalte Del af Aktie- eller Garantikapitalen i Forslaget fuldstændig negligeret og regnet som uden ringeste Værdi. Dette er absolut forkasteligt ikke stemmende med Forholdene her i Landet. Man bør her absolut vende tilbage til det Standpunkt, som indtoges i det for nogle Aar siden i Landstinget vedtagne Lovforslag, hvorefter en Del af den ikke indbetalte kunde medregnes til Sikkerhedsfondet. Dette er baade retfærdigt og billigt. Der er nedenfor under Nr. 5 nærmere angivet, hvorledes den ikke indbetalte af Kapitalen kan benyttes som Sikkerhedsfond.

5. Sikkerhedsfond bør forlanges i samme Udstrækiiitig gensidige Selskaber som af Aktieselskaber, thi ved Tegning af en Forsikring i et gensidigt Selskab ingen paa Muligheden af Præmieforhøjelse eller Nedsættelse af Forsikringssummen.

Om Forslagets Regler for Sikkerhedsfondets Størrelsemaadet at disse ere noget for vilkaarligt ansatte. Vilkaarligheden er tilmed uretfærdig mod solide Selskaber med høje Præmier, medens den begunstigerSelskabermed Præmier paa de førstnævntesBekostning,ligesom Vilkaarlighed er uretfærdig mod Selskaber, der beregne tilstrækkelige Præmiereserver, og giver Selskaber med utilstrækkelige Præmiereserver en Begunstigelse paa de førstnævntes

Bekostning. Nu maa det ganske vist indrømmes, at det er meget vanskeligt at give bestemte Regler for Sikkerhedsfonds Størrelse; men dette er dog ingen Grund til at fastslaa Regler efter blot Vilkaarlighed. Sikkerhedsfondet bør fastsættes saavel under Hensyn til den Rentefod, der ligger til Grund for Selskabets Beregning af Præmier og fornøden Formue — større Sikkerhedsfond er selvfølgelig fornøden, naar man regner med en højere Rentefod —¦ som under Hensyn til om Selskabet har store eller smaa Administrationstillæg til Nettopriserne. Da Lovforslagetpaaflere benytter Ordene >fastsættesunderHensyn paa en saadan Maade, at man her overlader den endelige Fastsættelse til Forsikringsraadet, synes der ingen Betænkelighederatvære ogsaa at benytte disse Ord i denne Sammenhæng og altsaa lægge den endeligeAfgørelsei enkelt Tilfælde i ForsikringsraadetsHaand,idet kun fastslaar de generelle Regler. Men saadanne generelle Regler kunne særdeles vel gives efter mere retfærdige Principerendde Lovforslaget forekommende. SikkerhedsfondetsOpgaveskulde at supplere den fornødne Formue under ugunstige Afvigelser i DødelighedogRentefod de Forudsætninger, hvorunderBeregningerneere At samle SikkerhedsfondmodAfvigelser Dødeligheden vil imidlertid under Hensyn til de bestandig forbedrede hygiejniske Forhold og den deraf følgende stadige Nedgang i den almindelige Dødelighed maaske af mange anses for ganske unødvendigt. Og nægtes kan det jo hellerikke,at langsom og jævn Stigning i Dødelighedenmaakaldes

hedenmaakaldesi høj Grad usandsynlig-. Derimod kunde maaske nok en uforudselig Kalamitet — Krig eller lignende — frembringe en pludselig stor Overdødelighed, men da man ganske savner Midler til at fastsætte nogetsomhelst om et ønskeligt SikkerhedsfondsStørrelsei Tilfælde, forekommer det mig, at det netop er denne Del af Sikkerhedsfondet,somskal af den ikke indbetalte Del af Aktie- eller Garantikapitalen og, i gensidige Selskaber uden saadan Kapital, af Gensidigheden.

Men helt anderledes forholder det sig- med mulige
i Rentefoden. Ikke blot kan man
nøjagtigt beregne, hvor stor en Forandring i den
fornødne Formue der svarer til en bestemt forudsat
— eller faktisk indtraadt — Forandring i Rentefoden,
tillige synes det ganske utvivlsomt, at
Sikkerhedsfondet netop hovedsagelig bør tage Sigte
paa saadanne Forandringer, som baade faktisk foregaa,
som vise en foruroligende Tendens henimod
i.i- i o --1 .r n..i.f.j Ar .j. c _i_i__u_
<iii uiivcuuc oyiiJS.cn di ivcmciuucii. r\i ot ociaivauo
Aarsoverskud bør der derfor til at møde fremtidige
Forandringer i Rentefoden henlægges et passende
Beløb, om hvis Størrelse der kan siges en Del ad
rent matematisk Vej. Det kan bevises —se Undertegnedes
paa den nordiske Livsforsikringskongres,
findes trykt i »Assurans« Nr. 18/1901 —
at Henlæggelsen bør være proportional

1) med »den løbende Risiko« o: Differensen mellem
Forsikringssummen og Præmiereserven,

2) med en Størrelse, der ganske vist afhænger af
en hel Mængde forskellige Ting — Dødelighedstavle,
Indtrædelsesalder o. s. v. —- men

som dog navnlig afhænger af det Antal Aar, som Forsikringen har været i Kraft. Og netop for saadanne Aldere. som Forsikringsselskaberne i Praxis har at gøre med, passer det godt at sætte denne Faktor proportional med det Antal Aar, som Anstaltens løbende Forsikringer gennemsnitlig været i Kraft, og som passende Gennemsnitsværdi at tage V- af dette Antal Aar,

3) med den tilsigtede Forandring i Rentefoden.
Sættes den sidstnævnte til 1/2 °/0, bliver Sikkerhedsfondets
altsaa:

hvor F betyder Forsikringssummen, P Præmiereserven
og A Antallet af Aar, som Selskabets løbende Forsikringer
have været i Kraft.

6. Lovforslaget stiller gensidige Selskaber, der ikke tegner større Forsikringer end paa 250 Kr., udenfor Loven. Men netop saadanne mindre Forsikringerbehøve allerhøjeste Grad Lovens Beskyttelseog faderlige Tilsyn, idet Faren for, at saadanne Smaaforsikringer tegnes af usolide Selskaber eller endog i rene Humbugsforetagender,er større end for de større Forsikringer.Ethvert enten det tegner store eller sraaa Forsikringer, maa være underkastet Tilsynet,forsaavidt drives forretningsmæssigt, altsaa f. Ex. holder Agenter. Det, der skal undtages fra Lovens Bestemmelser, er kun saadanne fagligt eller territorialt snævert begrænsede Selskaber, der ikke holder Agenter og mere have Karakter af Velgørenhedend

gørenhedendaf forretningsmæssig dreven Forsikringsvirksomhed.

1 Sverige er forøvrigt Lovforslaget allerede blevet rettet i denne Henseende, idet »Hogsta Domstolen <, som efter svensk Forretningsgang skal gennemse saadanne Lovforslag, mest for at rette formelle Fejl og paase, at intet i de nye Forslag strider mod tidligere har givet den herhen hørende Paragraf en ny Redaktion, hvis Tendens gaar i den antydede Retning.

7. Adskillige af Forslagets Bestemmelser ville besværliggøre eller vel endog umuliggøre danske Selskabers Arbejde i Udlandet, hvilket næppe har været Affatternes Hensigt. Da det imidlertid næppe kan være den danske Lovgivnings Sag at beskytte de i danske Selskaber tegnede udenlandske Forsikredes bør Loven, for ikke at umuliggøre Selskabers Arbejde i Udlandet, indeholde Bestemmelse om, at Selskabets Arbejde i Udlandet ci Luven uvedkommende, forsaavidt saadan Forretning drives for særlig i dette Øjemed afsat Aktiekapital og holdes paa særligt Regnskab.

8. Maaske det vigtigste, som Loven helt har ladet ude af Betragtning, er det ejendommelige, at Danmark har en Statsanstalt for Livsforsikring, der driver Konkurrence med de private Institutioner. Denne Anstalts Historie viser aldeles utvetydigt, saaledessom nok paavist (se f. Ex. den tidligere anførte Skibstedske Pjece), hvor umuligt det er for en Statsanstalt at føre Livsforsikringstanken ud i Livet, og naar Statsanstalten i de senere Aar har begyndt at faa en Del frivillig Tilgang, da skyldes

dette udelukkende den Omstændighed, at det private Initiativ har forstaaet at gøre nævnte Tanke populær. De frivillige Forsikringer, der nu tegnes i Statsanstalten,skyldes Virkeligheden væsentligst de privateInstitutioners og det eneste retfærdige og for Livsforsikringstankens fulde Gennemførelse sundeste, vilde være, at Statsanstalten blev gjort til, hvad den bør være, en Anstalt for Tegning af Embedsmændenespligtige men at det ikke tillodes den at drive privat Konkurrence gennem Agenter. Det nuværende Forhold mellem Statsanstaltenog private Anstalter vil, naar det føres ud i sine yderste Konsekvenser, medføre, at Statsanstaltendriver saa langt, at de privateAnstalter kede af Arbejdet. Statsanstalten bliver atter eneraadende, og derpaa synker Landet i Henseende til Livsforsikring tilbage igen til det sørgelige Standpunkt, som indtoges i Aarene 1860^— 70. Denne Fare afværges kun ved Statsanstaltens Ophør med at holde Agenter, og dette er som ovenfornævnt moralsk rigtigt, eftersom det Liv, der er kommen i Livsforsikringssagen i de senere Aar, netop skyldes det private Initiativ, som da ogsaa bør høste Frugterne deraf. Naar saa dertil kommer, at Loven stiller de private Anstalter under sagkyndigtTilsyn, Opgave vil være at tilse livsforsikringensbedste da burde vi her i Landet have naaet Tilstande, som 3re godt paa Veje mod Idealet i denne Henseende.

Som det vil bemærkes, ere dog ingen af de fremsatteIndvendinger
Loven af principiel Natur.

Tværtimod synes de Rettelser, der vil blive at foretagefor tage Hensyn til Indvendingerne, ganske at være i Lovens Aand. Men Hovedopgaven vil dog være at faa gennemført Loven, enten det nu bliver nøjagtig som Kommissionsiovforslaget eller med de nævnte Ændringer. Thi Nødstilstanden i Landet paa dette Omraade er tilsidst bleven næsten utaalelig. For det første trues Livsforsikringens sunde Udviklingaf som under de nuværende Forholdindhøster Del af den Afgrøde, som de andre Livsforsikringsinstituter har haft Arbejdet — og Udgifterne— at udsaa. For det andet har der i de senere Aar vist sig en alt for stor Tilbøjelighed til at grunde det ene nye Selskab efter det andet, saa at vi allerede nu er mer end rigeligt forsynede med Livsforsikringsselskaber for lange Tider, uden at marr dog kan være sikker paa, at der ikke, til Skade for den sunde Udvikling, vil ske yderligere Nydannelser, ja saadanne kan tværtimod forudses at ville komme og blive af slauig iarveiigere Kvalitet, hvis ikke Loven ordner dette Forhold. Og endelig har vi de rene »Vildskud«, som det trods a.l mulig Bestræbelse fra mange Sider har været umuligt at standse, og som, hvis de faa Lov at fortsætte deres Væxt, tilsidst vil kunne tilføje Livsforsikringsvæsenet übodelig Skade. Det maa derfor hævdes, at skulde noget ndringsforslagi til en eller anden af de nævnte Indvendinger bringe Lovforslaget i Fare, da maa man tage Kommissionsiovforslaget uforandret hellere end slet ingen Lov.

Det bør dog anføres, at ikke alle Livsforsikringsmænd Skandinavien har modtaget Lovforslaget paa den her omtalte Maade. Et Møde i København den 6.^—8. Maj af 29 svenske og danske Forsikringsmænd udtalte stærke Betænkeligheder mod Forslagets Ophøjelse Lov i uforandret Skikkelse og nedsatte et Udvalg for Danmark og et for Sverige til at udarbejde nærmere Motivering at denne Betragtning samt til at angive, hvilke Lovregler der efter vor Formening ville være gavnlige for den sunde og samtidig hindrende for den usunde Virksomhed samt tilstrækkelig betryggende for det forsikrede Publikum.«

Det Løfte i positiv Retning, som indeholdes i de her citerede Ord af Udtalelsen, blev ikke indfriet ved den af det danske Udvalg udarbejdede Kritik af Lovforslaget. Denne Kritik var stærkt polemisk baade mod Lovforslaget og mod Koncessions-Principet i det hele taget, og de ganske faa Linier, hvori der antydes Grundtræk af en Lov efter Publicitets-Principet, kun det Indtryk af Affatternes egentlige at denne nærmest er imod al Lovgivning.

Som en direkte Fortsættelse af Mødet i København Maj kan man betragte den »Nordiska lifforsakringskongres«, holdtes i Stockholm 26._—28. August. De Selskaber, som støttede Bevægelsen for en Livsforsikringslov holdt sig, paa en enkelt Undtagelse borte fra Kongressen, og Forhandlingerne derfor ogsaa udpræget lovforslagsfjendtlige, borset fra en enkelt Stemme, som selvfølgelig ikke kunde omstemme Kongressen.

Det var jo ikke at vente, at der skulde være lutter Enighed om et Lovforslag paa et saa særlig vanskeligt Omraade som dette, og nogen Opposition er jo ingen Skade til, men det maa rigtignok af tidligere nævnte Grunde i høj Grad ønskes, at Forslaget blive fremmet saa snart som muligt.