Folketællings-Notitser.

Ved eller omkring Aarhundredskiftet er Befolkningen optalt i hele den civiliserede og i en stor Del af den uciviliserede Verden. Der vil endnu hengaa længere Tid, før Tællingsresultaterne fra samtlige Lande ville være til Stede i saadan Fuldstændighed og med saadan Nøjagtighed, at de kunne sammenarbejdes paa helt tilfredsstillende Maade; men allerede de nu foreliggende give do£ Mulighed for et Overblik, der ikke er uden Interesse.

Resultatet af den endelige Opgørelse af Folkemængden vort eget Land ved Tællingen den i. Febr. i Aar findes offentliggjort i et af Statens Statistiske Bureau udgivet Skrift (Statistiske Meddelelser, Fjerde Række, iode Bind, 3die Hæfte). Medens man ved den foreløbige Optælling naaede til et Folketal for det egentlige Danmark af 2,447,441, viste dette Tal sig at være lidt for lavt, idet den endelige, omhyggeligere Gennemgang af Materialet har givet 2,449,540. Her til kommer Færøernes Befolkning (15230), saaledes at Kongeriget Danmarks samlede Folketal d. i.Febr. 1901 var 2,464,770.

De dansk-vestindiske Øer havde d. 1. Febr. efter en foreløbig Opgørelse 30,504 Indbyggere. Folketællingen Island og Grønland finder først Sted i indeværende aar.

Befolkningsforøgelsen i det egentlige Danmark (d. e. uden Færøerne, Island, Grønland og de vestindiske udgjorde i de 11 Aar, der ere forløbne siden den foregaaende Tælling i 1890, 277160 eller 12,8 pCt. af Folketallet i 1890. Denne Forøgelse er fremkommen følgende Maaue;

Den konstaterede Tilvæxt af 12,8 pCt. i 11 Aar svarer til en aarlig Tilvæxtprocent af i,to. Dette er ret betydeligt, hvilket fremgaar af en Sammenstilling med Tilvæxtprocenten i tidligere Afsnit af det 19de Aarhundrede:

Den store Tilvæxt 1890^— ₁₉₀₁ hidrører dels fra, at Udvandringsoverskuddet i disse 11 Aar har været ringere end i den nærmest foregaaende Periode, dels fra at Dødeligheden har været lav, endog lavere end i nogen tidligere kendt Periode. Derimod har paa den anden Side ogsaa Fødselshyppigheden kun været ringe.

Af Befolkningen i 1901 er 1,193448 Mænd, 1,256092 Kvinder. For hver 1000 Mænd findes der altsaa 1052 Kvinder (i 1890: 1051, 1880: 1035, 1870: 1026 og 1860: 1017). Naar Misforholdet mellem Antalletaf og Kvinder ikke er blevet væsentlig større i 1901 end i 1890, staar dette aabenbart i Forbindelsemed

bindelsemedden formindskede Udvandring, idet der
ordinært udvandrer betydelig flere Mænd end Kvinder.

Af hele Landets Befolkning bor i 1901 i København pCt., i Provinsbyerne (Købstæder og Handelspladser) pCt., paa Landet 61,8 pCt. For 11 Aar siden var Fordelingen følgende: København 14,4 pCt., Provinsbyerne iB,BpCt, Landdistrikterne 66 8 pCt. Hvorledes den forandrede Fordeling mellem Hovedstad, Provinsbyer og Land er hidført ved de tre Faktorer: Fødselsoverskud, Tilflytnings- eller Fraflytningsoverskud og administrative Omlægninger (Indlemmelse af Landdistrikter Byerne, Oprettelsen af Esbjerg Købstad) fremgaar af følgende Opstilling:

Af Landets to Hoveddele, Øerne og Jylland, rummer førstnævnte den større Part af Befolkningen, 1,385748 Mennesker eller 56,6 pCt. af det hele Folketal. Jylland tæller altsaa 1,063792 Indbyggere (43,4 pCt). Jyllands Befolkning voxede i de første 70 Aar af det 19de Aarhundrede stærkere end Øernes, fra 1870^—80 var Tilvæxten omtrent ens i de to Hoveddele af Landet, fra 1880^— ₉₀ var Øernes Tilvæxt betydelig stærkere end Jyllands (1,12 pCt. aarlig mod 0,82 pCt. aarlig), men ide sidste 11 Aar har Forholdet atter vendt sig, saa at Jylland har en lille Overvægt (1,11 mod 1,09 pCt. aarlig).

Dette staar selvfølgelig i Sammenhæng med
den forskellige Udvikling af Byerne i de to Hoveddeleaf
Medens Hovedstadens Befolkning

1870^—8o voxede med omtrent 2'²¹.. pCt. aarlig og 1880_{— 90} endog med henimod 3 pCt. aarlig, var den aarlige Tilvæxt ide sidste 11 Aar kun ca. i^x/₂ pCt. Paa den anden Side er navnlig de østjyske Fjordbyers stærke Væxt et af de mest fremtrædende Træk i den sidste Tællingsperiodes Udvikling.

Sveriges Folkemængde opgjordes ved Udgangen af Aar 1900 til 5,136000 imod 4.785000 ved Udgangen af 1890. De sidste 10 Aars Befolkningsforøgelse andrager kun 717¹/₃ pCt. Stockholms Indbyggertal er 301000, Gøteborgs 131000 og Malmøs 61000.

I Norge holdtes Folketælling den 3. Decbr. 1900. Den hjemmehørende Befolkning blev optalt til 2,231000 Mennesker. Forøgelsen i det Tidsrum af ikke fuldt 10 Aar, der er forløbet siden den nærmest forudgaaende (1. Januar 1891), udgør 11,5 pCt. Den gennemsnitlige aarlige Befolkningstilvæxt var i dette Tidsrum omtrent en halv Gang større end i det foregaaende (1876^—1891). Kristiania, som for hundrede Aar siden var en beskeden Købstad paa en halv Snes Tusinde Indbyggere, har udviklet sig med næsten amerikansk Fart; den huser nu 226000 Mennesker 10 Aar siden kun 151000).

I Storbritannien og Irland afholdtes Folketælling 31. Marts igoi. Tællingen udviser en samlet Befolkning af 41,5 Millioner imod 57,7 Millioner ti Aar før. Befolkningstilvæxten 1891 —1901 udgjorde altsaa næppe nok 10 pCt. (9,9), men dette skyldes udelukkende Irland, hvis Befolkning bestandig er aftagende. hvert af de tre Kongeriger stillede Tilvæxten saaledes:

Der er i de sidste 80 Aar foregaaet en stærk Forskydning i det indbyrdes Forhold mellem de tre Landes Folketal I IS2I havde England-Wales 12 Mill. Indbyggere, Skotland 2 Mill. og Irland næsten 7 Mill. England-Wales's Andel er altsaa voxet fra knap tre Femtedele til næsten fire Femtedele, Irlands aftaget fra en Tredjedel til en Tiendedel; Irland var for 80 Aar siden 3l3^l/₂ Gange saa folkerigt som Skotland, nu har det sidstnævnte Land endog flere Indbyggere end det førstnævnte. Tilbagegangen i den irske Befolkning begyndte iøvrigt først op imod Midten af det 19. Aarhundrede, Fremgangen (-)-) eller Tilbagegangen (-i-) udgjorde:

Af Irlands 34 Grevskaber vise kun 3 en stigende Befolkning i det sidste Tiaar, og Befolkningstilvæxten falder endda her saa at sige udelukkende paa de store Byer Dublin og Belfast.

Londons Folketal opgives til 4,536000, og ved London forstaas her den nuværende administrative Enhed »County of London«, omfattende 28 »MetropolitanBoroughs« City. Folketallet er i de 10 Aar 1891 —1901 kun steget med 7,3 pCt., og i7 Boroughshar endog været i Tilbagegang (Westminster har f. Ex. mistet en Tiendedel af sin Befolkning, City endog en Fjerdedel af sin). Med andre Ord: selv om man drager Grænserne for Kæmpe* byen saa vidt, at man lader dem omslutte hele London County, er Byen »for stor til at voxe«; man kan ikke — eller vil ikke — bo stort tættere end nu, og i mange Distrikter aftager Beboelsestætheden med rivende Fart (Strand^-Distriktet havde f. Ex. for 10 Aar siden 1244 beboede Huse med 13000 Indbyggere, nu kun

858 Huse med 9000 Indbyggere- St. Botolph-Distrikteti havde i ißgi 2500 Huse med 17000 Beboere, nu kun 1500 Huse med 11000 Beboere osv.). I de centrale Dele at Byen river man Gader eller hele Kvarterer ned og flytter dem ud til Grænserne eller vel endog udenfor disse.

Næst efter London er Glasgow (760000 Indb.) den største By i de forenede Kongeriger. Herefter følge Liverpool med 685000, Manchester med 543000 og Birmingham med 522000.

Nederlandenes Folkemængde udgjorde ved Udgangen 1899 5,1 Million. Tilvæxten 1889^— ₉₉ udgjorde pCt. , den højeste nogen Tællingsperiode har kunnet opvise. Fire Byer havde over 100000 Indbyggere, nemlig Amsterdam (511000), Rotterdam (318000), Haag (206000) og Utrecht (102000). Af disse havde Rotterdam i Tiaaret 1889^— ₉₉ den stærkeste nemlig 58 pCt.

Belgiens Folketal udgjorde ved Udgangen af Aaret 1899 c. 6,7 Mill. Forøgelsen i de foregaaende 10 Aar var 10.7 oCt. Briissels Tndhvo-p-eri-pi ancriveo til 581000, men heraf falder kun 2IOOCO paa selve Staden Briissel, medens Resten fordeler sig paa Hovedstadens Forstæder. Antwerpen havde 282000, Liittich _{7 1000} Indbyggere.

Det vakte med Rette Opmærksomhed, da det tyske Riges statistiske Bureau publicerede Resultatet af Folketællingen af i. Decbr. 1900. Tyskland havde naaet et Folketal af 56V3 Million, 4 Millioner flere end ved Tællingen i Decbr. 1895. Siden det tyske Riges Dannelse i 187₁ har Befolkningen, trods en betydelig Udvandring, været i stærk Stigning, men navnlig har dette været Tilfældet i de sidste 15 Aar. Fra 1885 —90 forøgedes Folkemængden med 5,49 pCt., 1890^—95

med 5,77 pCt, men i de sidste 5 Aar 1895—1900 med ikke mindre end 7,78 pCt. I 1871 havde Riget 41 Mill. Indbyggere; Folketallet er altsaa i 29 Aar steget'med over 37 pCt. Ved Magt lagde Tyskland Elsass-Lothringens halvanden Million Mennesker under sit Kejserscepter; gennem Fødselsoverskud har det siden hin Tid yderligerevundet 10 Gange saa stort Antal Undersaatter.

Paa det nuværende tyske Riges Landomraade levede i 1816 omtrent 25 Millioner Mennesker. Tilvæxten i de 29 Aar fra 1871 til 1900 var altsaa næsten lige saa stor som i de 55 Aar fra 1816 til 1871.

Befolkningsforøgelsen i de sidste 5 Aar var ret ulige fordelt over Rigets forskellige Egne. Selv om man indskrænker sig til at betragte de større Stater, finder man store Afvigelser fra den før nævnte Gennemsnitstilvæxt 7,78 pCt. Saaledes udgjorde Forøgelsen i

Preussen har nu en Folkemængde af 34,5 Mill., Bayern 6,2 Mill., Saxen 4,2 Mill., Wiirttemberg 2,2 Mill. og Båden i,g Mill. Om end Saxens Befolkningsforøgelse været større og Badens lige saa stor som Preussens, har dette sidste dog vundet paa Bekostning af hele det øvrige Tyskland som samlet Enhed. Dette har eller kan i hvert Fald faa politisk Betydning; af det nuværende Rigsterritoriums samlede Befolkning udgjorde Andel i Aaret 1825 kun 43 pCt, nu 61 pCt.

Det er af Interesse at se, hvorledes Elsass- Lothringen saa at sige er blevet fortysket i befolkningsstatistisk Disse Lande havde tidligere — efter fransk Skik — en næsten stillestaaende Befolkning, dette Forhold synes at være i Færd med at forandre sig, jfr. efterfølgende Tal:

Slesvig og Holsten, som ved Indlemmelsen i det tyske Rige i 1864 havde en Befolkning af c. 975000 Mennesker, tælle nu op imod 1,390000. Folketallet er i de sidste 5 Aar steget med 7,86 pCt.

Det tyske Rige tæller nu 33 Byer med over 100000 Indbyggere. Disse have tilsammen en Befolkning 9,113000 Mennesker (i 1871 c 3,7 MilL, i 1895 c. "],"] MilL). I disse 33 største Byer lever altsaa en Sjettedel af Tysklands Befolkning.

Berlins Folkemængde er 1871 —1900 steget fra
826000 til 1,888000, Hamburgs fra 240000 til 706000
og Miinchens fra 169000 til 500000.

Østerrig (Rigsraadsterritoriet) havde d. 31. Debr. 1900 en Befolkning af 26,1 MilL Ungarns Indbyggertal den 3. Jan. 1901 19,2 MilL Befolkningstilvæxten de sidste 10 Aar udgjorde for Østerrig 9,3 pCt. og for Ungarn 10,0 pCt. Wiens Indbyggertal var 1,657000, Budapest's ca. 670,000.

I Schweiz gav Tællingen den 1. Decbr. 1900 en Befolkning af 3,3 Million. I 1888 var Folketallet 2,9 MilL, i 1880 2,8 MilL og i 1870 2,7 MilL Tilvæxten har altsaa været langt stærkere i det sidste Tællingsinterval i de foregaaende. Ziirich tæller 150,000 Indbyggere, Basel 109000.

Antallet af Udlændinge, bosatte i Landet, er steget ganske overordentligt. I Aaret 1850 var kun hver 33te Indbygger i Schweiz en Udlænding, i 1888 hver 12te, men i iyco hver Bde eller 9de. Udlændingenes Antal udgør nu 385000, hvoraf dog 83000 ere fødte

indenfor Landets Grænser, men ikke naturaliserede.
Ziirich tæller alene 71000 Udlændinge.

Det tyske Sprog tales i Schweiz af 2,3 Millioner Mennesker, Fransk tales af 0,7 Mill., Italiensk af 0,2 Mill. I de sidste 12 Aar er Antallet af Italiensktalende forøget med 42 pCt., Fransktalende med 15 pCt. og Tysktalende kun med 11 pCt.

Italiens Folkemængde udgjorde i Februar 1901 32,5 Millioner. Den foregaaende Tælling afholdtes ved Udgangen af Aaret 1881; Forøgelsen i de mellemliggende Aar udgjorde kun 4 Millioner (ca. 14 pCt). Neapel har omtrent 550000 Indb., Rom 520000 og Milano 500000.

Spanien havde ved Udgangen af 1897 c. 18,1 Mill. Indb. Befolkningsforøgelsen ide foregaaende 10 Aar var særdeles ringe, kun 3,2 pCt Madrid havde 512000 Indb,, Barcelona 510000.

Den første egentlige Folketælling- i det russiske Rige afholdtes i Begyndelsen af 1897. Der fandtes ved denne Tælling i det egentlige Rusland 94,2 Mill. Mennesker, i russisk Polen 9,5 Mill., i alt i det evropæiske 103,7 Mill. Folkemængden i de asiatiske af det russiske Rige opgjordes til 25,9 Mill. (hvoraf 9,2 Mill. i Kaukasien og 5,7 Mill. i Sibirien). Det hele russiske Rige (uden Finland) talte altsaa omtrent ₃₀ Millioner Indbyggere. Folketallet i St. Petersborg £,267000, i Moskva 1,036000 og i Varsjau 638000.

Nordamerikas Forenede Stater havde den 1. Juni 1900 en Befolkning paa 76,3 Mill. Mennesker. Maalt med Folkemængden er United States Verdens fjerdestørste Rige (Kina er Nr. 1, Indien Nr. 2, Rusland Nr. 3); det har dobbelt saa mange Indbyggere som

Frankrig, 3 Gange saa mange som Østerrig, over 30
Gange saa mange som Danmark.

For hundrede Aar siden var Fristaternes Folketal kun 5^3 Million, og dog var det allerede da i rivende Væxt-, fra 1790 til 1800 var Befolkningen bleven forøget mere end en Tredjedel-, fra 1800 til 1810 voxede den atter med en Tredjedel, og saaledes videre fra Tiaar til Tiaar nogle og tredive Procents Tilvæxt, indtil Befolkningsforøgelsen i Perioden 1860^— ₇₀ sank ned til 23 pCt. Fra 1870—80 var Tilvæxten atter nær ved en Tredjedel (3opCt), fra 1880 til iBqo en Fjerdedel, i de sidste 10 Aar 1890 —1900 kun en Femtedel pCt). De Forenede Staters Befolkningsforøgelse ikke i noget Tiaar siden 1790 været saa lav som i det sidste, og dog er Tilvæxtprocenten over dobbelt saa høj som Evropas, ja hen imod tre Gange saa høj som Vestevropas.

Naar Befolkningstilvæxten i Fristaterne er aftagende, dette selvfølgelig i Sammenhæng med Indvandringsforholdene. indvandrede i aarligt Gennemsnit Aarene 1881_—85: 563000 (10 for hver Tusinde Indbyggere), 1886_{— 90:} 472000 (8 for hver Tusinde Indb.), 1891^—95: 438000 (7 for hver Tusinde Indb.) og 1890^— ₁₉₀₀ kun 335000 (5 for hver Tusinde Indb.). Maalt i Forhold til Landets Folketal var Indvandringen sidste Halvdel af Halvfemserne altsaa kun halvt saa stærk som i første Halvdel af Firserne.

Der er en betydelig Forskel i Tilvæxtprocenten i de forskellige Egne af det uhyre Rige. Et enkelt Territorium (Oklahoma), som først for 11 Aar siden aabnedes for Kolonisation, har nu 4 Gange saa mange Indbyggere som i 1890. Andre Territorier og Stater opvise en Tilvæxtprocent af indtil 100, medens atter andre (Nebraska, Kansas) have en stillestaaende eller endog aftagende Befolkning (Nevada). I det hele taget er den store Bevægelighed et af de væsentligste Karaktertræk hos de Forenede Staters Befolkning.

Vil man danne sig et Overblik over Bevægelsens Hovedretninger, bør man fæste Øjet paa Tilvæxtforholdeti af de 5 store Afdelinger af Landet, hvormed Statistiken plejer at operere:

Hovedbevægelsen gaar altsaa fra Øst til Vest, og saaledes har det været lige siden den første Folketælling 1790. Paa hin Tid laa Befolkningens Tyngdepunkt nær ved Atlanterhavskysten, paa den 76de Længdegrad, 33 miles Øst for Baltimore; men allerede i Løbet af de 10 Aar fra 1790 til 1800 flyttedes 41 miles mod Vest, og denne Bevægelse fortsattes uafbrudt med en Styrke, der vexlede mellem 14 og 81 miles pr. Tiaar. Nu ligger Tyngdepunktet ved Columbus i Indiana, paa den 86de Længdegrad, 519 miles vestligere end i 1790.

Sondringen mellem By- og Landbefolkningen frembyder Vanskeligheder; Grænsen maa altid sættes vilkaarligt, og ved den sidste Census i de Forenede Stater har man da til »Byer« regnet alle Pladser med over 4000 Indbyggere. Herved naar man til en Bybefolkning 28 Millioner (37 pCt. af hele Befolkningen)-, i 1890 udgjorde Bybefolkningen 21 Millioner, i 1880 omtrent 13 Millioner. Hvis man vil følge dette Forhold længere tilbage i Tiden, kan man kun medtage Pladser med over 8000 Indbyggere; man finder da, at Bybefolkningen denne Betydning udgjorde:

For hundrede Aar siden var Antallet af Byer med
over 8000 Indbyggere kun 6, nu er det 545.

De Forenede Stater have tre Million-Byer: New York med 3,440000, Chicago med 1,700000 og Philadelphia 1,300000. New York har dog som bekendt kun naaet sit nuværende Folketal ved at sluge Brooklyn og flere tilgrænsende Byer. Faa New Yorks nuværende Territorium fandtes i Aaret 1790 kun 50000 Mennesker, i 1850 kun 700000, i 1890 c. 2,500000, nu 3,440000. Byen har altsaa i de sidste 10 Aar forøget sit Folketal med henimod to Femtedele.

Kejserriget Indiens Befolkning blev den 1. Marts 1901 optalt til 294,3 Millioner, hvoraf 231.1 Mill. hørte til de engelske Provinser, 63 2 Mill. til Vasalstaterne. Indien hører til de Egne af Kloden, hvor Befolkningens Tilvæxtforhold endnu er underkastet meget store Svingninger; den ene Side en stor Fødselshyppighed, paa den anden Side til Tider en extraordinær Dødelighed Grund af Pest og Hungersnød, hvorved det ordinære Fødselsoverskud næsten opsluges. Karakteristiske i saa Henseende følgende Tal, der angive Tilvicxcprocenten 1 de to sidste tiaarige Tællingsintervaller

Som de fleste asiatiske Lande har Indien flere
Mænd end Kvinder (modsat de evropæiske Kulturlande).
Mændenes Majoritet udgør f. T. i Indien 57a Million.

Det kan endvidere nævnes, at Folketallet ved de
senest afholdte Tællinger udgjorde i:

Luxemburg (Decbr. 1900) 237000,

Serbien (Decbr. 1900) 2,494000,

Bulgarien (Marts 1901) 3,733000,

Kreta (Juni 1900) 307000,

Kanada (1900) 5,430000,

Cuba (Okt. 1899) 1.573000,

Portorico (Okt. 1899) 95300°>

Mexiko (Okt. 1900 13,571000,

Paraguay (1899) 656000, (i 1886 kun 264000),

Japan (Decbr. 1898) 46,5 Mill.

Endelig afholdtes Folketælling i Frankrig 24. Marts 1901, i Portugal, Rumænien og Finland December igoo, men Resultatet af disse Tællinger forelaa endnu ikke ved Afslutningen af nærværende Oversigt. For Frankrig, aarlige Befolkningstilvæxt som bekendt er yderst ringe (ca. 1 pro mille), kan man imidlertid, paa Grundlag af Tællingsresultatet iBg6, med temmelig stor Sikkerhed anslaa det nuværende Folketal til ca. 38,9 Millioner. — Portugal har sandsynligvis 5,3 Mill., Rumænien c. 7 Mill. og Finland 2,7 Mill. Indb.

Paa Grundlag ?A de foreliggende positive Tællingsresultater for enkelte Landes Vedkommende, med Hjælp af Beregninger og skønsmæssige Vurderinger kan der opstilles følgende Oversigt over Folketallet i de evropæiske Lande ved Begyndelsen, Midten og Udgangen det 19de Aarhundrede*):

---

*) Nogle Smaastater (Monaco, San Marino, Lichtenstein, Andorra) ere udeladte. Foruden officielt Materiale er benyttet: Bertillons intern, resultant des'recensements de la population exécutés dans les divers pays de l'Europe« og G. Sundbårgs Oversigter i »Statistisk Tidskrift«.

Evropas Folkemængde ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede kan herefter anslaas til omtrent 186 Millioner; ved Aarhundredets Midte var den forøget (med godt 40 pCt.) til ca. 262 Millioner; i de følgende halvhundrede Aar steg Folkemængden (med noget over 50 pCt.) til omtrent 398 Millioner. For hver 100 Mennesker Aaret 1800 har Evropa altsaa nu omtrent 214. Samtidig er imidlertid Styrkeforholdet mellem de forskellige af Evropa forskudt i væsentlig Grad, og navnlig er Nord- og Østevropa gaaet frem paa Syd- og Vestevropas Bekostning. Saaledes er Ruslands Andel i den vestevropæiske Befolkning i hundrede Aar steget fra 20 til 27 pCt, Storbritanniens fra 82/;?8²/;? til io¹/^ pCt., medens paa den anden Side Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Tyrkiet, som for hundrede Aar siden raadede over 34pCt. af Evropas Befolkning, nu kun ere parttagne med 26 pCt. Og saa fremdeles.

Med en Befolkning af rundt 400 Millioner gaar Evropa altsaa ind i det tyvende Aarhundrede, og hvis de Vurderinger, hvorefter hele Jordens Folketal anslaas omkring 1600 Mill., holde Stik, skulde altsaa hvert fjerde Menneske paa vor Klode bo i Evropa. Det synes imidlertid som om man hidtil har anslaaet Asiens utalte Millioner noget for højt. I 1894 har saaledes Kinaforsker Popov opgivet Folketallet i »det himmelske Rige« (det egentlige Kina) til 422 Millioner, et Tal, der mere eller mindre afrundet er gaaet over i mange statistiske og geografiske Skrifter, Haandbøger men ifølge en af den bekendte Udgiver af »Petermanns Mittheilungen«, Dr. Supan, efter rationelle Principper foretagen Undersøgelse er Popov's Tal over 100 Millioner for højt, idet det egentlige Kina kun skulde have en Befolkning af ca. 320 Mill. Paa samme Maade gaar det med andre Dele af det kinesiske Rige; Sundbårg angiver f. Ex. Mandsjuriets Folketal til 12 Mill., Supan til sl/*,,s¹/*,, o. s. fr.

Dog ogsaa Dr. S up a ns x^ngivelser ere maaske ikke uangribelige; med Sikkerhed kende vi kun Folketallet i den gamle Verden, i Nordamerika og i Australien. Men for hvert Tiaar der gaar, vinder Forskningen ogsaa dette Omraade nye, betydningsfulde Resultater, og hvis Folketællingsstatistiken i det tyvende Aarhundrede lige saa store Fremskridt som i det nittende, vi ved næste Sekulartælling kende Klodens Indbyggertal med den samme minutiøse Nøjagtighed, hvormed vi nu kunne registrere Befolkningen i den gamle Verdens Kulturlande. A. J.