Brevantallet som Grundlag for Postlønningslovenes af Postembederne.

Ligesom ved de tidligere Postlønningslove har Brevforsendelsernes Antal ogsaa i det sidst forelagte Lønningslovforslag været det bestemmende ved Klassifikationen de forskellige Embeder og Bestillinger med Hensyn til de foreslaaede Lønninger. Det Spørgsmaal fortjener da en særlig Undersøgelse, om Brevantallet alene uden Hensyn til de andre Postforsendelsers er nok til at karakterisere de enkelte Embeders Størrelse. Spørgsmaalet blev i sin Tid tangeret i afdøde Postexpedient Arnkiels Artikler i »Tidsskrift for Postvæsen« for 1878, og er senere af tvende anonyme Forfattere behandlet i »Aarbog for det danske Postvæsen«, 1895, Pag. 140 — 147, og igoo, Pag. 146—147.

Disse Forfattere mene, at »en nøjagtig Klassifikationikke saa ganske let« , idet »Vanskeligheden ligger i at finde det rette Forhold mellem de forskelligeMomenter«. Forsøg foreslaa Forfatterne at benytte Enheder efter følgende Forhold: 1000 Breve = 1000 Aviser = 1000 Kr. i udbetalte Postanvisnings

anvisnings- og Postopkrævningsbeløb = 50 eller 100 Pakker, idet de gaa ud fra, at Antallet af »ankomne« o: distribuerede Breve forudsætter et tilsvarende Antal indleverede o: »afsendte« Breve, og at en Avis »giver dobbelt saa meget Arbejde« som et Brev, samt at paa samme Maade 1 Pakke giver ligesaamegetArbejde 10 eller 20 Breve o. s. v. Og de mene, at det »ved Benyttelsen af Enheder vil være muligt paa den letteste og bedst overskuelige Maade, nemlig ved et eneste Tal at skaffe Udtryk for, hvad der i Retning af Arbejde og Ansvar paahviler hvert enkelt af Landets Posthuses.

Ved Motiveringen af de foreslaaede Forhold mellem Enhederne røbe Forfatterne imidlertid, at de ikke have været klare over, om det er hele Postkontoretseller Postmesterens Arbejde og Ansvar, hvis Omfang man vil vurdere. Hvis man alene benyttede Brevantallet til at bedømme, hvormangeExpedienter, Landpostbude etc, der behøvedes ved hvert enkelt Kontor, vilde man naturligvis begaa store Fejlgreb; men det er der jo heller ingen, der tænker paa. Ved Afgørelsen af, om et Kontor behøver flere Expedienter, Landpostbudeetc. hidtil normeret, tages der jo adskillige andre Momenter i Betragtning end Brevantallet. Her er der imidlertid kun Tale om Normeringen af Postmesterens(Regnskabsførerens) i Forhold til hans Arbejde og Ansvar, og altsaa ikke i Forhold til det Arbejde, Behandlingen af de forskellige Arter af Postforsendelser paalægger andre ved Kontoret ansatte Funktionærer. Da imidlertid Spørgsmaalet bedst klares ved en Talopgørelse, er nedenfor angivet

Resultatet af en Undersøgelse, foretaget paa Grundlagaf. til det sidste Lønningslovforslag hørende Bilag vedrørende Postvirksomhedens Omfang i 1898 — 1899.

Det fremgaar heraf, at der i 1898^— ₉₉ distribueredes Antal Forsendelser, (idet der dog ses bort fra de til Brevsamlingssteder ved Jernbanerne gennem de bevægelige Postkontorer leverede Forsendelser, hvis Fordeling mellem de enkelte Postdistrikter ikke er oplyst): (Se Tabellen S. 247).

Her er allerede Resultatets Tendens angivet. Medens der i København omdeltes 545⁴/₅ Mill. Aviser, hvilket svarer til 22¹I=! °/0/₀ af Brevantallet, omdeltes der ved samtlige Provinsposthuse ikke mindre end 68 Millioner Aviser, hvilket svarer til ca. 141 °/0/₀ af Brevantallet, altsaa næsten il^ Gange saamange Aviser som Breve. Omvendt udgjorde Antallet af »andre Forsendelser«, o: Postanvisninger, Postopkrævninger, Pakker, Pengebreve og Værdipakker nøjagtig 9,4 °/0/₀ af Brevantallet, baade i København og ved samtlige Provinsposthuse under et.

Indenfor disse sidste stiller Forholdet sig saaledes, Posthusene grupperes paa samme Maade som sket i det sidste Lønningslovforslag (Posthusene i Brande og Dronninglund ikke medtagne, da de ere oprettede efter 1898—99): (Se Tabellen S. 249).

Tendensen i iste Tabel viser sig ogsaa her. Avisantallet staar ikke i Forhold til Brevantallet; jo større et Kontor er, desto mindre er Avisantallet i Forhold til Brevantallet, f. Ex. kun halvt saa stort

i Aarhus Postdistrikt, men over dobbelt saa stort i de 148 Posthuse, der normeres med laveste Lønning. Og denne Tendens fremtræder med en saadan Regelmæssighed,at gradvis stiger fra Klasse til Klasse, alene med en enkelt Svingning i modsat Retning.

Derimod er de »andre Forsendelser«'s Antal gennemgaaende 8^x/₂ alO% af Brevantallet, idet Svingningerne til begge Sider af Gennemsnittet (q,4 °/0)/₀) ere temmelig smaa, naar undtages de allerstørste de allermindste Embeder, hvor Tendensen gaar i modsat P_etning end ved Avisantallet.

Men det er disse »andre Forsendelser«, hvis Omfang har størst Indflydelse paa Postmesterens Arbejde og Ansvar; det er Postanvisningsregnskabet og Værdi-Forsendelsernes Behandling, der her ere af Betydning; og Resultatet bliver altsaa — ad en Omvej — at Brevantallet i det væsentlige kan benyttes til Klassifikation af Embederne m. H. t. Lønningen for disses Indehavere, idet Brevantallet nogenlunde følger Bevægelsen i de »andre Forsendelsers« Antal.

Endvidere viser det sig, at de Beløb, der indgaa i Kassen, og som paa anden Maade karakteriserer Regnskabsførerens Arbejde og Ansvar, og hvis Størrelse Ex. bestemmer Kautionens Størrelse, ogsaa nogenlunde staa i Forhold til Brevantallet, idet Svingningerne begge Sider af Gennemsnittet (1 Kr. 33 Øre pr. Brev) kun varierer 18 å 19 Øre for hvert Brev. der er omdelt.

Antallet af Funktionærer er anført efter Opgørelsen
jJ 1899, men har som ovenfor bemærket i
denne Sammenhæng kun mindre Betydning.