R. E. May. Die Wirtschaft in Vergangenheit, Gegenwart und Zukunft. Zur Jahrhundertwende. Berlin —Bern. 1901.

Man forstaar helt vel, at en Mand, der giver sig af med at skrive de enkelte Aars økonomiske Kronik, ikke kan lade et Sekelskifte passere, uden at benytte Lejligheden til at skue noget længere tilbage end sædvanlig,og for sig selv og sit Publikum den lange Kæde af Aarsager og Virkninger, der har ført — og har maattet føre — til den nuværende Tingenes Tilstand.Der noget ejendommeligt lokkende ved et

saadant Opgør, og der er vel næppe noget væsentligt Omraade af Menneskelivet, der ikke i Fjor eller i Aar har faaet sit Sekularskrift. Nogle nøjes med et enkelt beskedent Hæfte, andre kræve mere Plads — den økonomiske Jubilæumsliteratur er et helt Bibliothek. Og May's »Die Wirtschaft« fylder godt i dette. Selv om Æmnet ikke er slet saa bredt som Titelen, svulmer Fremstillingendog til 7—Boo7^—800 store Sider, hvoraf Broderpartenbeslaglægges Fortid og Nutid, medens Fremtidsbetragtningerne,som er, holdes inden for meget snævre Rammer.

Hvad her bydes Læserne, er da først og fremmest en meget righoldig Materialsamling. Baade ide historiske og i de beskrivende Partier af Bogen lader Forfatteren Kendsgerningerne føre Ordet. Texten illustreres af en Mængde Tabeller og sammenlignende Oversigter, og godt valgte Exempler gør Læsningen behagelig og Forstaaelsen let. Desværre synes Forfatteren ikke altid at være kommen lykkelig udenom de mere eller mindre apokryfe Kilder (hvortil Anmelderen henregner Mulhall), ligesom Data af højst forskellig Oprindelse ofte ere sammenstillede uden Forbehold og uden Kritik. I det hele taget høre Forsigtighed og omhyggelig Behandling Stoffet ikke til Værkets mest fremtrædende Egenskaber, og denne Bemærkning gælder ikke mindst de Afsnit, som Forfatteren aabenbart i særlig Grad har kælet for, Afsnittene om Indtægt og Forbrug.

En Angivelse af Indholdet er ufornøden. Der gives næppe noget Felt af Samfundsøkonomien, som ikke er omtalt, ikke noget socialt Fænomen af Betydning,som er kædet ind i det historiske Væv. Og spørger man om Bogens Tendens, kan Svaret

gives gennem de Ord, hvormed den slutter: Om en større eller mindre Del af Produktionen og Fordelingen foregaar gennem Stat og Kommune, eller om en større eller mindre Del forbliver i Privates Hænder — om Producenternesog Organisationer mødes lidt før eller lidt senere — om og i hvilken Grad begge Organisationer opsuge hinanden og smelte sammen — alt dette er af underordnet Betydning lige overfor UdviklingensHovedopgave, er det økonomiske SamfundsOrganisering.

Dette er den ledende Tanke, der møder En overalt de ræsonnerende Afsnit: Udviklingen bærer hen mod en stadig mere fuldkommen Organisation. Men til at fuldbyrde denne kræves der paa afgørende Punkter en stærk og hensynsløs Haand, der ikke kan være nogen anden end Statens. Forfatteren tænker sig derfor fremtidig Lovgivning, som f. Ex. tager Braadden af Privatmonopolerne ved til en vis Grad at regulere Priserne, som sætter en »Aagergrænse« for Driftsherregevinsten, som under visse Betingelser lader den Virksomhed, der ligger Brak paa Grund af »Kraftprøve «¦ mellem Arbejdsgiver og Arbejdere, hjemfalde til Staten som herreløst Gods. Og dog er Forfatteren meget langt fra at nære socialistiske Sympathier. Han er »Kapitalist« paa en Hals, men han kan sin Historie og har af den lært, at laissez-passer-Principet har sin Begrænsning.