Laurits V. Birck: Kreditøkonomiens Omsætningsmidler. (Socialøkonomisk Samfunds Skrifter I). København 1900. 69 S.

Socialøkonomisk Samfund, der fremtræder som Udgiver af det lille Skrift, er en Forening af yngre Nationaløkonomer, og dets Existens maa hilses med Glæde, fordi den er et Tegn paa den Interesse for og Evne til videnskabelig Syslen med økonomiske Spørgsmaal, som findes hos den yngre Generation, og som forøvrigt ogsaa har givet sig andre Udslag. Medens Samfundet hidtil har levet et mere tilbagetrukket beskæftiget med Afholdelse af Diskussioner sine Medlemmer, har det ved Udgivelsen af »Kreditøkonomiens Omsætningsmidler«, der forhaabentlig blive fulgt af flere Skrifter, begyndt at sætte sig i Rapport til et større Publikum.

Forfatteren vil give en Fremstilling af OmsætningsmidlernesFunktion Værdi under udviklede Kreditforhold, saaledes som disse udformer sig under en gennemført Guldmøntfod. Navnlig undersøges de Virkninger, som Tiltagen og Aftagen af Guldproduktionenunder Forhold vil udøve paa Rentefodenog Hans væsentligste Fortrin er en betydelig logisk Evne, der gør, at han, naar han

har opstillet sine Forudsætninger, forstaar at deducere Resultaterne deraf paa en overbevisende Maade. Fremstillingen af hvorledes en Tilvæxt i Bankernes Guldbeholdninger kan føre til en Nedsættelse af Diskontoen,en Forøgelse af Kreditmidlernes Mængde, en Forrykkelse og delvis Forhøjelse af Varepriserne, Fastgørelse af Kapital og derefter til en Reaktion med stærkt stigende Diskonto og Produktionsstandsning,indtil Ligevægten retableres,d. s. Bankrenten atter kommer i Niveau med den naturlige Rentefod, er vel ikke uoverensstemmendemed almindelige Opfattelse af disse Forhold.Men har det Fortrin, at være gennemført baade med Klarhed, med logisk Konsekvens og med Selvstændighed i Udviklingen af Enkelthederne.

Derimod kan der rejses Indvendinger mod den Hurtighed, hvormed Forf. fastslaar de Forudsætninger, hvorfra han deducerer. Paa flere Omraader føler man Trang til en dybere Analyse af de Forhold, hvis Aarsagssammenhæng skal udredes. Dette mærkes strax i Begyndelsen. Ved Behandlingen af Guldets Værdi slaas det fast, at Guldets Nytte som Raaproduktfor Virksomhed (Forf. taler kun om Smykker, men der er meget andet) er saa ringe i Forhold til dets Nytte som Pengemiddel, at den ikke faar nogen direkte eller væsentlig Indflydelse paa Værdien. I denne Henseende lægges der bl. a. Vægt paa, at den industrielle Benyttelse beslaglægger et saa overordentlig ringe Kvantum. Men naar statistiskeUndersøgelser hvad der neppe kan være Forfatteren übekendt — i en Række Aar har vist, at mere end Halvdelen af den aarlige Guldproduktion

benyttes i industrielle Øjemed, taber denne Del af Ræsonnementet sin Betydning". Spørgsmaalet kræver en videregaaende Undersøgelse end Forf. har ladet det blive tildel. At Guldets Værdi, naar det bruges som Penge, er højere end den vilde være, hvis det kun anvendtes til industrielt Brug, er selvfølgeligt; men man kan ikke affærdige den industrielle AnvendelsesIndflydelse Værdien med at sige, at den kun virker indirekte derved, at dens fuldstændige Ophør vilde forøge Pengemængden. Navnlig er det urigtigt, naar man af den industrielle Brugs formentligeBetydningsløshed Værdien drager praktiske Slutninger, f. Ex. med Hensyn til Gennemførligheden af en international Bimetallisme med et hvilket som helst Værdiforhold mellem Guld og Sølv.

En lignende Indvending maa ogsaa tildels rejses mod Skriftets Hovedafsnit. Vil man undersøge Virkningerneaf Forøgelse af Guldmængden, tør man ikke nøjes med uden en mere indgaaende Prøvelse at gaa ud fra, at det producerede Guld altid indsættestil i Seddelbanker (der forøvrigt som Regel ikke giver Rente af Indskud), at disse derved tvinges til gennem Udlaan at forøge Seddelmængden,at stor Del af denne vender tilbage i Form af Bankdeposita, der foraarsager en Udvidelse af de private Bankers Udlaan etc. Saaledes kan det gaa, men paa ethvert Trin af Udviklingen kan der frembyde sig andre Muligheder. Her skal kun anføreset enkelte Exempler. Guldet kan i Stedet for at indgaa som Depositum i Bankerne træde direkte ud paa Varemarkedet eller — hvad der bliver det samme — det kan indleveres i Bankerne

mod Udlevering af Sedler. I saadanne Tilfælde kan Guldforøgelsen virke direkte paa Varemarkedet og paa Priserne uden nogen Diskontonedsættelse som Mellemled. Omvendt kan Guldforøgelsen indtræde paa et Tidspunkt, hvor Efterspørgselen efter disponibelKapital sig saaledes, at et Forsøg fra Bankernes Side paa at bringe eller holde flere Sedler eller mere Guld i Cirkulation ikke faar den tilsigtede Virkning. I saa Fald kan det ny tilkomne Guld i længere Tid ophobe sig i Bankerne uden at komme ud paa Varemarkedet i Skikkelse af Kreditmidler og dette kan vedvare indtil den naturlige Produktionsforøgelsekræver Forøgelse af Omsætningsmidlerne. — Det er muligt, at en nøjere Undersøgelse vil føre til det Resultat, at disse Exempler kun indeholder en Modifikation af det almindelige Skema; men det er nødvendigt, at en saadan Undersøgelse foretages, før Resultatet fastslaas.

Spredt i Skriftet finder man mange træffende Bemærkninger om Penge- og Omsætningsforhold, om Pengenes Omløbshastighed, om den ringe Mængde af de existerende Kontanter, der er i virkeligt Omløb,fordi saa stor Del henligger som Kassebeholdningerhos osv. Kun har Forf. en for stærk Tilbøjelighed til uden videre at give disse Forhold et talmæssigt Udtryk, som man i Virkeligheden kun kan naa til gennem en statistisk Undersøgelse. Birck er saavel i sin Opfattelse af Rentefoden som af Bankpolitikens Virkninger og dens Evne til at bringe Bankrenten til at afvige fra den naturlige Rentefod stærkt paavirket af Knut Wicksell. Dette udelukker imidlertid ingenlunde, at

Skriftet tydelig viser en selvstændig Fordybelse i de
Problemer, det behandler.