Ed. Sacher. Die Massen-Armut. Ihre Ursache und Beseitigung. _—Bern. 1901.

Dette Skrifts Forfatter hører til den Klasse
af Samfundsbetragtere, der søger Forklaringen til al

denne Verdens Elendighed paa et enkelt Punkt. Fattigdom,Forbrydelse, — alt fører han tilbage til en eneste Fejl i den økonomiske Samfundsordning-,og alt sammen vil han helbrede ved et Arkanum, nemlig Forbud mod Retten til at tage Rente af udlaant Kapital. Renten formindsker Produktionsudbyttet;den en Arbejdsordning, ved hvilken man mere og mere taber Fællesinteresserne af Syne; den bærer Skylden for hele det Energitab, der foraarsagesved Reklame o. s. v.; den er Fader til Overproduktion, Arbejdsløshed, Kriser, Bolignød, Monopolpriser, Korruption i Forretningslivet; ja mange flere Synder har Renteretten paa sin Samvittighed, hvad Forfatteren søger at bevise baade ad logisk og historisk Vej. Det bemærkes udtrykkelig, at det ikke er Ejendomsretten som saadan, der er Skyld i de paapegedeøkonomiske men det er Ejendommens Evne til at forøge sig selv, altsaa Renteretten. For at tilvejebringe Grundlaget for en ordnet Samfundsøkonomi behøver man derfor ikke — saaledes som mange mene — at ophæve Privatejendommen, men kun at afskaffe Renten.

Bevisførelsen er paa afgørende Punkter falsk, ja synder ikke sjældent imod de mest elementære logiske Regler; ellers vilde Forfatteren vel heller næppe have kunnet naa til saa absurde Resultater som dem, hvori han sluttelig havner. Ikke desto mindre er den übarmhjertige af Kreditøkonomien paa sine Steder rammende, og Læseren fængsles uvilkaarlig af den geniale Maade, hvorpaa Beviskæden er knyttet.

Forfatteren indskrænker sig ikke til at kritisere,
han anviser ogsaa den Vej, ad hvilken han tænker sig

Maalet naaet. Dette kan ikke ske ved en økonomisk Revolution; det Onde, der skal raades Bod paa, har som en Kræftsygdom gennemtrængt det hele Samfundslegeme,og syge Steder maa behandles med stor Forsigtighed. Det gælder om at finde en Kim i den nuværende Udvikling, som ved rationel Dyrkning kan blive Bærer af Fremtidens renteløse Økonomi; og en saadan Kim ser Forf. i Kooperationen. Gennem Dannelsenaf ganske smaa, senere større og indbyrdes organiserede kooperative Samfund skal man lidt efter lidt afdrage al Gæld og tilvejebringe den ideelle umiddelbareForbindelse de arbejdende og Arbejdsmidlerne.Naturligvis paa passende Tidspunkter Kommune og Stat træde til og være behjælpelige med Kreditforholdets Afvikling, men i Hovedsagen skal Bevægelsen bære sig selv i Kraft af den direkte Fordel,den de samarbejdende Individer.

Lige indtil Læsningen af Bogens sidste Blad bevarer man Indtrykket af, at man har for sig et sociologisk Essay af ganske theoretisk Natur. Selv Opstillingen af Mønster-Statuter for den tænkte allgemeine SparvereinSelbsthilfe« man kun som en vejledende Illustration. Men paa sidste Side finder man en Note, hvori Forfatteren erklærer sig villig til, under Adresse

være interessant at iagttage, hvorledes denne nye og
ejendommelige »Rochdaler«-Bevægelse vil udvikle sig.