Til Studenterspørgsmaalet.

For et Aars Tid siden begyndte jeg at samle Materiale til en Undersøgelse over Studenterverdenens Rekruteringsforhold i Løbet af det sidste Halvhundredaar. Under dette Arbejde blev jeg gjort opmærksom paa, at Fuldmægtig i Statens statistiske Bureau, Hr. Ad olph Jensen, var beskæftiget med et lignende Arbejde, og jeg lod da mit Materiale ligge. Ved nu at læse Hr. Jensens Afhandling i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1900, ser jeg imidlertid, at det paa et bestemt Punkt netop kan tjene til at udfylde hans, og jeg har derfor atter taget det frem.

Min Undersøgelse var langtfra saa omfattende som Hr. Jensens; den gik kun ud paa Et; at finde StudentensFaders I den aarlige Studenterfortegnelsefindes herom først fra Aaret 1885, og disse er blevet benyttede af Hr. Jensen; for de tidligere Aars Vedkommende har det været nødvendigt at søge tilbage til Skoleprogrammerne og til enkelte Examensprotokoller.Dette været et overordentligt besværligtArbejde. er nemlig kun ganske undtagelsesvis, at Programmerne opgiver Faderens Stilling ved StudentensNavn

ensNavn; den har maattet søges ved dennes Indtrædelsei Som Regel har det derfor været nødvendigtfor bestemme et enkelt Aars Studenter at gennemgaa Programmerne for alle de Aar, en Dreng normalt gaar i Latinskole, og desuden for et Par Aar til af Hensyn til Oversidderne. Alle Statsskolens Discipleer den Maade blevet bestemte fra 1855 til 1885, ialt altsaa for 30 Aar. En lille Unøjagtighed kan naturligvis fremkomme derved, at det er Faderens Livsstilling, da han satte Sønnen i Latinskole, ikke da Sønnen blev Student, der er opgivet.

Ved de private Latinskolers Disciple er der nogle Huller. Mariboes Skole har saaledes i sit Program ingen Opgivelser om Fædrenes Livsstillinger; heller ikke Skolens Examensprotokol, der er afleveret til Provinsarkivet ved København, indeholder saadanne. For Nørrebros Latinskole gælder det samme, men da denne Skole kun har dimitteret i to af de her behandlede er det af mindre Vigtighed.

Dette er Skoledisciplene. Med Hensyn til Privatisterneer mere mangelfuldt. De enkelte Privatister, der forekommer rundt om ved ProvinsbyernesSkoler, kun en ringe Rolle; jævnlig har de endogsaa kunnet bestemmes, idet de har vist sig at være Disciple, der paa Grund af Ikke-Opflytning el. lign er udtagne af Skolen, men som efter privat Forberedelse giver Møde ved deres gamle Skoler for at faa Examen. Værre er det med den store Mængde, der fra 70'ernes Slutning indstiller sig ved de københavnskePrivatskoler. Skole har Opgivelse om sine Privatisters Herkomst; om dem ved det von Westenske Institut har jeg fundet Oplysninger i den

til Provinsarkivet afleverede Examensprotokol; derimod mangler jeg Opgivelser for Borgerdydskolen i København,Haderslev Mariboes og Hauchs Skoler; den sidstes Examensprotokol, som findes paa Provinsarkivet,har Oplysninger. De Übekendtes Antal voxer desværre derved, alt som Tiden skrider frem. De udgør i Procent af Samtlige - jeg udelader ligesomHr. de islandske Studenter, men medtager de kvindelige, der dog før 1885 kun udgør et forsvindendeAntal:

Det er ikke at formode, at disse Manglende fordeler jævnt over de forskellige Grupper, da Privatisterne særlig rekruteres fra bestemte Lag, men jeg har ikke kunnet komme Sagen nærmere. Nogen Sondring mellem Disciple og Privatister har jeg ikke foretaget; jeg har i Reglen kun kunnet bestemme enkelte af Privatisterne hvert Aar; først fra 1879 er Tallet voxet. I dette Aar bestemte jeg 12, i hvert af de følgende Aar henholdsvis 12, 18, 32, 35.

Min Klassifikation falder paa det nærmeste sammen med Hr. Jensens; kun har jeg leddelt den meget mere, men ved nogle Sammenlægninger kan jeg omtrent faa de 8 Grupper frem; der er kun én, der volder nogen Vanskelighed, nemlig Hr. Jensens Gruppe VI »Mindre Næringsdrivende«, hvortil han foruden Købmænd og Haandværksmestre har henregnet »Kontorister o. lign.«, altsaa vel Bogholdere, Fuldmægtige, Forvaltere osv.;

disse Stillinger har jeg lagt til Gruppen: Bestillingsmændog hvortil jeg i det hele har henregnetFolk »beskedne, men gennemgaaende sikre Indtægter«. Portnere og Bude har jeg slaaet sammen i en Gruppe for sig med mere underordnede Bestillingsmændog saaledes bl. a. Underofficerer, Arrestforvarere o. lign. Til Læger har jeg henregnet Tandlæger, Dyrlæger og — noget upraktisk maa jeg indrømme — Apothekere. Direktører o. lign., som jeg havde samlet i en Gruppe: Højere Funktionærer, har jeg her lagt til »Større Næringsdrivende«.

De Studenter, hvis Fædres Livsstillinger er bekendt,
fordeler sig da paa følgende Maade: (Se omstaaende
Tabel).

Slaar vi disse 6 Femaar sammen i 2 Femtenaar,
saaledes at altsaa 1870 danner Skillelinjen fordeler Studenterne
som følger:

Det vil ses, hvilke ringe Forandringer der er foregaaet. er vel Embedssønnernes baade relative og absolute Tilbagegang. Væxten i Gruppe II forklares let ved den mere fremtrædende Rolle, de liberale Erhverv spiller i Tiden efter 1870. De andre store Grupper er saa godt som uforandrede-, kun Skolelærere og Bønder rykker godt frem.

Vi følger dernæst Hr. Jensens Exempel og slaar de faste Stillinger og liberale Erhverv sammen i én Gruppe, Næringsdrivende i By og paa Land sammen i en anden. Ved en saadan Sammendragning bødes

der ogsaa lidt paa den ved Materialets Mangler foraarsagedeUnøjagtighed. er nemlig sandsynligt, at Størsteparten af de uopgivne, særlig fra de to sidste Femaar er Bønder- og Skolelærersønner, og da disse gaar hver til sin Gruppe, ophæver Fejlene vel nogenlundehinanden.

Tager vi nu disse to Grupper i de to Femtenaar,
ser vi atter, hvor ringe Forskydningen er:

De tilsvarende Tal for det af Hr. Jensen behandlede
Femtenaar er for Gruppe 146 °/0, for Gruppe II 54 °/0.

Forløberne til denne komplette Omvæltning spores dog allerede i det her behandlede Tidsrum, naar man tager de to Grupper Femaar efter Femaar: (Se omstaaende :

Forholdet mellem de to Grupper er, naar undtages en svag Ændring i 6o'erne, det samme, indtil vi naar 1880. Her sætter de Næringsdrivende stærkt ind og fortsætter dermed ind i den af Hr. Jensen behandlede

Periode, dog med Kulmination allerede i det første
Femaar.

Vi befinder os da nu aabenbart paa Vej tilbage mod det gamle Forhold, at det bliver Folk med gennemgaaende omend oftest beskedne Indtægter, der lader deres Sønner studere, saaledes som Forholdet var før de Næringsdrivendes Fremtrængen i Bo'erne.

Tager vi, ikke Femaar, men Tiaar, er Tallene
følgende:

Rimeligvis vilde Tallene i det midterste Tiaar endda blive mere forskudte, hvis de uopgivne Antal ikke var saa stort. De übekendte Bøndersønner influerer sikkert mere paa Gruppe II end de übekendte Skolelærersønner Gruppe I.

Man har utvivlsomt Ret til i denne Væxt af de Næringsdrivendes Gruppe i Bo'erne at se et Udslag af 70ernes ændrede økonomiske Forhold, dels i Byerne, dels paa Landet; i Byerne med Stordriftens Fremvæxt paa Smaadriftens Bekostning, paa Landet med Landbrugskrisen. Forhold maatte opforde de Næringsdrivende i højere Grad at sikre deres Sønners Fremtid ved en Uddannelse, som gav Udsigt til en fast Ansættelse.

Da man muligvis en Gang i en senere Fremtid
kunde ønske at foretage Undersøgelser over det Kontingent,som
Bestanddele indenfor de nævnte 8

(9) Grupper stiller til den akademiske Verden, og da det som sagt er forbundet med stort Besvær at samle Materiale for disse Aar, giver jeg her nogle af Grupperneopløst deres Bestanddele, nemlig Grupperne I, 11, 111, VII og IX •, for Gruppe ll's Vedkommende udskillerjeg kun Officererne.