Office du travail. Saisie -arrét sur les salaires. Paris 1899.

Denne lille Knquéte beskæftiger sig med et højst interessant socialpolitisk Spørgsmaai, Hensigtsmæssighedenaf helt eller delvis at beskytte Arbejdsfortjenesten mod Beslaglæggelse ved Udpantning. Anledningen til Undersøgelsen var den herskende Utilfredshed med den i Frankrig siden 1895 gældende Lov, hvorefter der kun kan gøres Udlæg i højst en Tiendedel af Arbejderesog Tjenestefolks Løn, og ligeledes kun i en Tiendedelaf Arbejdsfortjenesten for Bestillingsmænd,

Handelsmedhjælpere og Funktionærer, naar deres Aarsindtægtikke overstiger 2000 Frcs. I flere Lande, f. Ex. England, Tyskland, Norge, Ungarn, Spanien og Brasilien,er denne Beskyttelse udstrakt til hele ArbejdslønnensBeløb, og der fremkom i Frankrig Forslag om at ændre Loven af 1895 i samme Retning, idet man gjorde gældende, at Panteomkostnincrerne rW hapt-^c af Debitor, under den bestaaende Tilstand oftest løbe op til en i Forhold til Gælden ganske meningsløs Sum, saa^at Udpantningen^maftg€ Tilfælde^biiver-i'estiltatkts. Paa den anden Side anførtes det til Forsvar for Loven af 1895, at den absolute Frihed for Udpantning saa langt fra vilde være et Gode for de paagældende, at den snarere vilde berøve dem enhver Mulighed for at nyde Kredit.

Det overdroges da Office du travail at undersøge, hvilken af disse Opfattelser man burde give Medhold, og Undersøgelsen udførtes paa den Maade, at der indhentedes Erklæringer fra et stort Antal Arbejdsgivere i Industri og Handel, jernbane- og Dampskibsseiskaber, Banker, endvidere fra Arbejdsbørserne, de større Arbejdsgiverforeninger og Fagforbund. I alt udsendtes 2000 Breve, hvoraf noget over 800 besvaredes.

Disse 800 Besvarelser bleve ordnede og bearbejdede efter deres Indhold, og de Uddrag, der findes gengivne i Beretningen, give ofte lærerige Indblik i sociale Tilstande i den franske Arbejderbefolkning. For saa vidt har Undersøgelsen ikke været forgæves.

Derimod turde det være tvivlsomt, om det er lykkedesat skaffe mere Klarhed i det Spørgsmaal, der var Enquetens egentlige Genstand; og sikkert er det, at Office du travail har misforstaaet sin Opgave ved

at behandle Sagen, som om det gjaldt om at tilvejebringeet Referendum for eller imod Princippet i den bestaaende Lov. De 800 Erklæringer har man underkasteten statistisk Behandling, som grænser til det meningsløse. Man har grupperet de modtagne Vota efter alle mulige Synspunkter, og ved Opgørelsen af de afgivne Stemmer for dette og hint lader man endog Antallet af beskæftigede Arbejdere hos hver enkelt af de voterende Arbejdsgivere indgaa som et Moment, der betyder noget.

Alt sammen maaske i den bedste Mening, for at bøde paa det brede og uoverskuelige, hvormed man altid har at kæmpe ved en Enquete; men ikke desto mindre — alt sammen spildt Møje. Der er Grænser for, hvad der lader sig udtrykke i Tal.