— For en halv Snes Aar siden foretog den den- g₃-ng ganske unge Theolog, Paui Göhre, en af disse »sociale Opdagelsesrejser«, der dengang var noget Nyt, medens senere adskillige Andre have indladt sig paa lignende Rejser: i tre Maaneder paatog han sig en Fabrikarbejders Skikkelse. Da han offentliggjorde sin Beretning herom i Bogen »Drei Monate Fabriksarbeiter«, vakte Bogen med Rette stor Opmærksomhed, baade udenfor og indenfor Tysklands Grænser, — med Rette, thi Forsøget at arbejde som Fabrikarbejder var gennemførtmed en ikke almindelig Energi, og Beretningen derom var skreven med Talent. At Forsøget fandt Efterlignere var rimeligt, — men Hr. Paul Göhres senere Gerninger have ikke alle været lige efterlignelsesværdige

ige- heller ikke have de vidnet om Udholdenhed. Den unge Theolog blev Præst, for snart efter at opgive Præstegerningen; arbejdede sammen med Pastor Naumanni den »nationalsociale« Bevægelse, svigtede ogsaa denne — og er nu med Brask og Bram gaaet over til Socialdemokraterne. Hans »Christenthum« , hans > Patriotismus«, hans »Freiheitssinn« har drevet ham over til dem! »Von nun an gehöre ich der sozialdemokratischenPartei unlöslich an, von nun an marschire ich bei ihr in Reihe und Glied. Und wahrlich: es soli nicht das letzte Glied, es soli die vorderste Reihe sein, in der man mich kilnftig finden mag!« Naar man mindes Præstens tidligere Omskiftelser, saa vil man vel smile lidt ad hans nyeste Deklamationer. Sin sidste Omvendelse har han proklameret i Chemnitz i en Tale, der nu er udkommen — paa »Vorwarts's« Forlag! — under Titlen: »Wie ein Pfarrer Socialdemokrat wurde. Eine Rede von Paul Göhre, Pfarrer a. D.« Den kristelige Mands Deklamationer anbefales >zur Massenverbreitung« af den ellers mindre kristelige Forretning »Vorwärts«.