— Folkethingsmand A. Peschke-Køedt har offentliggjort et lille Skrift, der hedder »Skattereformeni Folketinget«. Heri findes bl. a. Folketingsmandens Tale i Folketinget mod Skattekommissions-Forslaget.Desuden fremsætter han her sit Skatteprogram. Hovedpunktet i dette er en Forhøjelse af Brændevinsafgiften til 50 Øre pr. Pot, hvorved der efter hans Beregning vilde indvindes 9 Mill. Kr. Endviderefinder han den nu bestaaende Ordning af Jernbanetaxternefinansielt uforsvarlig: Statsbanerne burde,

som i Tyskland og flere Stater, give et godt Overskud, og han anbefaler en saadan Omordning af Jernbanetaxterne,at der vilde indvindes 313¹/₂ Mill. Kr. udover det nuværende Overskud. Af Arv burde der svares en progressiv Skat, hvorved i lj₂ Mill. Kr. lettelig kunde indvindes. Samme Merindtægt skal opnaas ved en yderligere Beskatning af Tobak og ligesaa ved en Merbeskatning af Vin. En Kapitalindtægts-Kildebeskatningkunde indbringe 4 Mill. Kr. og en Erhvervs-Indtægtsskatligeledes 4 Mill. Kr. Ved dette SkatteprogramsGennemførelse vilde Staten da tjene 25 Mill. Kr. aarligt, som der lettelig kan findes Anvendelse for. At dette Program ikke har megen Udsigt til at blive gennemført,indser Forfatteren. En eller anden »irriteret Læser« vil maaske udbryde:

»Hvad berettiger en enkelt Mand til i skarpe Udtryk at hævde en Mening, der ikke deles af nogen anden Repræsentant paa Rigsdagen? Vilde det ikke i Betragtning af den store Anerkendelse, der fra mange Sider er ydet Skattekommissionen for dens Arbejde, være tilraadeligt for den enkelte Løsgænger at dæmpe sin Trang til Kritik og bøje sig for den almindelige .Stemning i beskeden Erkendelse af. at Ingen har opfordret ham til at være Vejviser?«

Hr. Peschcke-Køedt svarer: ■■>Tværtimod! Naar en Mand vælges ind i Rigsdagen, saa har han under alle vigtige Forhandlinger den Pligt at fremsætte og motivere sin Mening, hvis han har en. Paa intet Tidspunkter denne Pligt mere bydende end under Forhold, hvor Manden har en fra Flertallets afvigende Opfattelse. Er han enig med de Andre, behøver han ikke at tale. Saa kan han nøjes med at nikke. Viser det sig saa,

at hans Opfattelse ikke fra nogen Side vinder Tilslutning»°g at det er spildt Arbejde at fortsætte Kampen, saa viger en saadan Mand Pladsen for en anden Rigsdagsmand,der er i større Overensstemmelse med sin Samtid«.