— I November-Heftet: af det stockholmske Ekonomisk Tidskrift har O. Dal kvist offentliggjort en lille Notits om den svenske Fagfore ni ngsbevægelse Denne er i det Hele knap tyve Aar gammel. Ganske vist findes der en og anden Rest af ældre Former af Arbejder-Organisationer — en enkelt kan endog føres filhaa-f* til Hpl- 17 A nriumrlrpflf — men de ecrentlipe. moderne Fagforeninger fandt dog først i Firserne Indpas i Sverige. I Stockholm og i nogle sydsvenske Byer opstod^ for omtrent tyve Aar siden spredte faglige Sammenslutninger, der længe arbejdede uafhængigt af hverandre og syntes at være noget usikre i Opfattelsen af deres Opgaver og vaklende med Hensyn til Midlerne til at gennemføre dem. Først da Fagforbundene opstod, ordnede Sammenslutninger af samme Fags Organisationer paa forskellige Steder, begynder den egentlige Fagforeningsbevægelse i Sverig.

De første »Fackförbund« opstod i sidste Halvdel af Firserne, Malerarbejdernes 1887, Skoarbejdernes 1888, Træarbejdernes og Skræddernes 1889 o. s. v. Typografforbundet var allerede tidligere blevet organiseret.Men de øvrige Fagforbund kom først til i Halvfemserne.Endnu lige ned til Midten aFTTaTvfemserne var Medlemstallet lavt. Først fra 1896 bliver Bevægelsenstærk. Ny Fagforeninger opstod overalt i Landet og Tilgangen af Medlemmer var betydelig. Det socialdemokratiskeParti, som i 1894 kun kunde indrullere omtrent 7600 Medlemmer i de svenske Fagforeninger, kunde i 1898 mønstre omtrent 40,000 Medlemmer. Fagforeningernes»Landorganisation«, af 1898, omfattede d, 1. Januar 1900 392 Foreninger med omtrent 40,000 Medlemmer, fordelte mellem 19 Forbund og to særskilteForeninger.

skilteForeninger.Udenfor »Landsorganisationen«
stod 5 eller 6 Fagforbund med omtrent 20,000
lemmer. Samtlige svenske Fagforeninger omfattede da
noget over 60,000 Arbejdere.