Hyppigheden af Stammen hos Skolebørn.

J_/e Oplysninger, som i det følgende skulle meddeles angaaende stammende Skolebørn udenfor København, ere tilvejebragte paa Foranledning af Tilsynskommissionen for de af Kultusministeriet oprettede Kursus for Stammende. Der udsendtes Spørgeskemaer for alle Skoler i Provinserne, og de indkomne Besvarelser bleve derefter bearbejdede paa »Universitetets statistiske Laboratorium«. For Københavns Vedkommende ere lignende Oplysninger allerede tilvejebragte for et Par Aar siden (se Nationaløkonomisk Tidsskrift 1897, S. 259 fif.).

Fra Landdistrikterne foreligger Oplysning om ialt 212,000 Børn, hvoraf 1915 eller 9 °/00/₀₀ led af Stammen. I Købstæderne fandtes blandt 55,000 Børn 406 Stammende,altsaa 7,4 °//_{OoO o-} F°r København fandt man ved Undersøgelsen for 2 Aar siden 6 °/00./₀₀. Af disse Tal tør man dog neppe slutte noget bestemt, dels fordi Spørgeskemaerne for København og Provinserne ikke vare ens, dels fordi man paa Landet synes at have været tilbøjelig til at medtage en Del ganske lette

Tilfælde. Maaske har dette sidste for en Del sin Grund i den større Nøjagtighed, hvormed Skemaerne i det hele taget ere udfyldte for Landdistrikternes Vedkommendei Sammenligning med Købstæderne. Allerede for Københavns Vedkommende viste det sig, at Skemaernefra de kommunale Skoler gennemgaaende vare langt bedre udfyldte end fra de private. De mange Privatskoler i Købstæderne have da ganske naturlig bevirket, at Oplysningerne herfra ere langt mere uensartedeend fra Landet. I det følgende meddeles derfor — hvor andet ikke udtrykkelig er nævnt — kun Resultaternefra

Fordelingen paa Amterne ses af nedenstaaende
Tabel. (Handelspladserne ere ikke medregnede). (Se
Tabellen S. 30).

Ligesom for Københavns Vedkommende viser der sig en betydelig Forskel paa den Hyppighed, hvormed Stammen optræder hos de 2 Køn. Af de 1915 stammende Børn vare 1435 Drenge og 480 Piger, hvilket svarer henholdsvis til 13,2 %0%₀ og 4,6 °/00/₀₀ af samtlige Børn. Ogsaa Købstæderne udvise en ganske lignende Forskel, nemlig I2°/_OO og 3 %₀.

Paa de udsendte Spørgeskemaer spurgtes foruden
om Køn og Alder tillige om Talefejlens Grad og om
Barnets Opfattelsesevne.

Nedenstaaende Tabel giver — for begge Køn
under et — en Oversigt over disse Forhold. (Se
Tabellen S. 31).

Hvad først Alderens Indflydelse angaar, da er Materialet paa dette Punkt forsaavidt bedre end det tilsvarende fra København, idet man paa Spørgeskemaerneikkealene havde forlangt Oplysning om de

stammende Børns, men ogsaa om det samlede BørnetalsAldersfordeling.For Københavns Vedkommende fik man derimod kun Besked om Børnenes Fordeling i Klasser, hvorfra man naturligvis kun omtrentlig kunde slutte sig til den virkelige Aldersfordeling. Af ovenstaaendeTabelfaar man følgende Hyppighed i de forskelligeAldersklasser(Tallene

skelligeAldersklasser(Tallenefra København ere vedføjedeiParentes).

Pr. iooo Børn fandtes af Stammende

Erfaringerne fra Landdistrikterne gaa altsaa, hvad den ældste Aldersklasse angaar, i modsat Retning af dem fra København. Dette har neppe sin x-\arsag i, at Inddelingen i Aldersgrupper ikke er nøjagtig den samme. Snarere kan dette ligge i, at den Nedgang, der for Landdistrikternes Vedkommende viser sig i den sidste Aldersklasse, maaske kun er tilsyneladende, idet den mulig kan skylues ucu før omtalte Omstændighed, at man paa Landet synes at have været tilbøjelig til at medtage en Del ganske lette Tilfælde. Som det vil ses af den foranstaaende Tabel, henhørte af de stammende Børn følgende Procent til Gruppen »Talefejl af ringe Grad«:

Det er altsaa den samme Bevægelse i Tallene som den, der fandtes ved Undersøgelsen af Hyppighedeni de 3 Aldersklasser, og der er da en Mulighed for, at det netop er Gruppen »ringe Grad«, der giver denne Bevægelse dens Karakter. Dette viser sig nu virkelig ogsaa at være Tilfældet, thi udskiller man helt de Børn, hvis Talefejl angives at være af ringe Grad, finder man følgende Tal for de 3 nævnte Aldersklasser:

3,7 °oo— 4.3 °/oo — 4.6 0/00 — altsaa en Bevægelse,
der langt bedre stemmer overens med Erfaringerne fra
København.

Til Belysning af Forholdet mellem Opfattelsesevnen og Talefejlens Grad ere Oplysningerne ikke saa fyldige som de tilsvarende fra København. Man faar ganske vist oplyst, at af de stammende Børn havde 19 °/0/₀ ringe, 66 °/o middel og 15 % g°d Opfattelsesevne. Men da man savner tilsvarende Angivelser for samtlige Skolebørn, kan man ikke foretage nogen egentlig Sammenligning. Derimod kan man se, at Talefejlens Grad øver en vis Indflydelse paa Opfattelsesevnen, thi af Børnene med ringe Talefejl havde kun 16 % daarlig Opfattelsesevne, medens det af Børnene med middel Talefejl var 21 °/0/₀ og af dem med betydelig Talefejl 29 °/₀.

Paa Spørgeskemaerne var endelig forlangt Oplysning om, hvorvidt Barnets Stammen mærkedes under Sang. Dette Spørgsmaal var ikke stillet paa de i København udsendte Skemaer. Det er aabenbart faldet en Del Lærere noget vanskelig at svare paa dette Spørgsmaal. Nogle give Svaret »kan ikke synge«, uden at det angives, om det er Barnets Stammen, der er Aarsagen hertil eller ej. Tiltrods herfor kan der, som det vil fremgaa af efterfølgende Tal, ikke være Tvivl om, at Stammen i langt ringere Grad mærkes i Sang end i Tale.

Som allerede bemærket er Materialet fra Københavnog
Provinserne næppe ganske ensartet. Alligevel

kan det have sin Interesse at se, hvad Resultat man vilde komme til ved at sammenlægge det hele Antal af Stammende, som er konstateret gennem Statistiken. For hele Landet findes der Oplysning om 310,000 Børn, hvoraf 2,600 stammede. Regnes Antallet af Børn i den skolepligtige Alder til ialt 350,000, skulde der altsaa blandt disse findes henved 3000 Stammende. Dette Tal kan i alle Tilfælde næppe være langt fra Sandheden.